Grupperejser for 23-30 årige

Rejs i sommerferien eller tag en pause fra hverdagen med oplevelser, fællesskab og eventyr.

Grupperejse for unge 23-30 år til Vietnam
Gruppe på 23-30 år med sjov i Marokko
Grupperejser til Brasilien i alderen 23-30 år
Oplev Sri Lanka på en grupperejse for unge 23-30 år
Trek til rainbow mountain i Peru på din grupperejse for unge

Oplev verden sammen med andre

Drømmer du om en pause fra dit studie eller job? På vores grupperejser for 23-30-årige kan du møde nye mennesker, udfordre dig selv og skabe minder for livet.

  • Rejs alene eller sammen med en ven, fællesskabet venter
  • Du får et forslag til flyrejsen så du kan flyve med din gruppe
  • Vi klarer planlægningen, så du kan nyde oplevelserne
  • Reserver din plads gratis i op til 2 uger helt uforpligtende
Rejs i en gruppe fra 23-30 år

Favoritrejser 23-30 år

Peru, Bolivia & Chile

Peru, Bolivia & Chile
21 dage Fra 21.990,-
Oplev: Machu Picchu, sandboarding, beachbuggies, homestay, Rainbow Mountain, lokalbefolkning, saltørkenen, laguner, togkirkegården, wrestlingshow, Atacamaørkenen.
Næste rejse: 2. juli 2026
Se rejsen

Vietnam & Cambodja

Vietnam & Cambodja
21 dage Fra 17.990,-
Oplev: Halong Bay, kajak, trekking, rismarker, landsbybesøg, stammefolk, vandfald, bjerge, kulturhistorie, cykeltur, byrundtur, madlavningskursus, kurvebåde, Angkor Wat.
Næste rejse: 28. september 2026
Se rejsen

Bali, Gili, Lombok, Penida & Lembongan

Bali, Gili, Lombok, Penida & Lembongan
21 dage Fra 17.990,-
Oplev: Cykeltur, byrundtur, balinesisk dans, vulkanbestigning, rafting, tempelbesøg, rismarker, madlavningskursus, surfing, landsbybesøg, vandfald, snorkling, kajak, ø-hop.
Næste rejse: 9. juli 2026
Se rejsen
Rejs i en gruppe fra 23-30 år

Skab din egen rejseplan

Du behøver ikke tage et helt sabbatår for at få en oplevelse, 
der ændrer noget i dig.

Mange 23–30-årige vælger et break på 4, 6 eller 8 uger – lige efter studiet, mellem jobs eller midt i hverdagen. Selv med få uger er det muligt at kombinere flere rejser.

Vil du dykke først og surfe bagefter? Eller kombinere natur, kultur og strand? Brug vores kombinationsværktøj til at sammensætte præcis de forskellige rejsemål du ønsker.

Kombiner flere rejser

Mød vores rejsende

Hvorfor vælge adventuredk?

AdventureMatch

AdventureMatch gør det nemt at finde den rejse, der passer til dig.

Uanset om du drømmer om strand, dykning, sejlads, kultur eller at bestige bjerge, matcher AdventureMatch dig med de rejsemål og oplevelser, der passer til dine ønsker.

Vi har gjort det hurtigt og enkelt, så du kan bruge mindre tid på at lede og mere tid på at glæde dig til dit næste eventyr. Har du spørgsmål eller brug for personlig vejledning, står vi klar til at hjælpe dig.

Prøv nu

Rejser på 1-3 uger

Sydkorea

Sydkorea
11 dage Fra 16.490,-
Oplev: K-pop, DMZ, paladsbesøg, Hanok-landsby, street food, tempelophold, meditation, risvinssmagning, kulturhistorie, Taekwondo, fiskemarked, gondoltur, lyntog, karaoke.
Næste rejse: 15. februar 2027
Se rejsen

Marokko, Sahara & Coast

Marokko, Sahara & Coast
11 dage Fra 12.990,-
Oplev: Marrakech, markeder, paladsbesøg, Atlasbjergene, Sahara, berberkultur, 4WD-eventyr, nomadebesøg, fossiler, filmstudier, vandretur, madlavningskursus, surfing.
Næste rejse: 15. september 2026
Se rejsen

Costa Rica

Costa Rica
13 dage Fra 14.990,-
Oplev: Arenal-vulkanen, junglevandring, nattesafari, regnskov, varme kilder, Maleku-kultur, zipline, dovendyr, papegøjer, palmestrande, byrundtur, Nationalparker.
Næste rejse: 3. juli 2026
Se rejsen

Vores rejsende siger

Trustpilot logo

Over 850 anmeldelser

Jeg har netop været på grupperejse til Mauritius og Ile auf Cerfs og kan varmt anbefale denne grupperejse til alle, der ønsker at have en aktiv rejse, med en masse oplevelser, men samtidig også have tid til at slappe af. Kevin og Dominique har styr på alt det praktiske og er med til at gøre rejsen noget helt specielt med deres humor og hjælpsomhed.

Julie Søndergaard Thomsen
Trustpilot, 3. marts. 2026

Virkelig en fantastisk oplevelse, med en masse skønne mennesker og den mest fantastiske guide, Isarakorn.
Han kunne fortælle os alt om alle aktiviteter, for ikke at snakke om hans gode råd og anbefalinger selv i hans fritid. Jeg har ikke en finger at sætte på noget af turen, flot arbejde.

Kristian Friis Møller
Trustpilot, 30. jan. 2026

Adventure.dk er det helt rigtige valg! Vi havde den mest fantastiske guide.En masse skønne oplevelser.
Adventure. dk er godt fordi der er lagt et godt program for turen. Oplevelserne er fordelt godt ud på hele turen.
Guiden er altid klar til at hjælp, selv med de mindste ting. Man føler sig tryg!

Kathrine A Nielsen
Trustpilot, 3. jan. 2026

Jeg havde en fantastisk oplevelse med en gruppe mennesker i 14 dage på Maldiverne. Jeg har særligt mødt 4 nye venner, som fremadrettet bliver mine nye rejsevenner. Derudover havde vi en fantastisk guide, Marlon, på Maldiverne. Marlon har en fantastisk humor og altid glad.

Katrine Knudsen
Trustpilot, 21. nov. 2025
Altid inkluderet

Guider, transport, indkvartering, aktiviteter og måltider er med i prisen

 Fuld fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum med gratis ombooking

 Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden

Stærkt fællesskab

Bliv en del af en unik rejsegruppe med andre på din egen alder

 Stort udvalg

Vælg mellem over 350 årlige afgange fordelt på fem kontinenter

 Max oplevelser

Du er sikret et spændende rejseprogram med mange oplevelser fra start til slut

Rejser med mening

Vi støtter lokale projekter og planter 10 træer for hver rejsende

Altid inkluderet

Guider, transport, indkvartering, aktiviteter og måltider er med i prisen

Fuld fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum. Ingen tilmeldingsfrist.

Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden

Stærkt fællesskab

Bliv en del af en unik rejsegruppe med andre på din egen alder

Stort udvalg

Vælg mellem over 350 årlige afgange fordelt på fem kontinenter

Max oplevelser

Du er sikret et spændende rejseprogram med mange oplevelser fra start til slut

Rejser med mening

Vi støtter lokale projekter og planter 10 træer for hver rejsende

At finde dit næste store eventyr behøver ikke være svært. Følg disse tre enkle trin for at spore dig ind på den helt rigtige rejse for dig:

1. Find din aldersgruppe (og dine ligesindede)

Vi opdeler vores hold i tre faste aldersgrupper for at sikre dig det absolut bedste sociale fællesskab. Find den gruppe, der matcher dig:

  • 18–24 år | Det store sabbatårseventyr: Her rejser du med andre unge, der typisk holder sabbatår efter gymnasiet eller studiet. Fokus er på de store rundrejser, nye venskaber, frihed og minder for livet.
  • 23–30 år | Studiepause eller rejseglæde: For dig, der måske læser, er nyuddannet eller bare vil ud og opleve verden med andre jævnaldrende. Her kombinerer vi store oplevelser og socialt sammenhold med rejser, der kan passes ind i studielivet.
  • 28–39 år | Oplevelser, singler og komfort: For dig, der er i fuld gang med karrieren og vil have maksimalt udbytte af din ferie. Her rejser du med andre solorejsende, hvor der er skruet op for komforten, unikke kulturoplevelser og fede aktiviteter.

2. Tænk over, hvad du vil opleve

Hvad skal fylde mest i din rygsæk, når du kommer hjem?

3. Vælg den rejselængde, der passer til dit liv

  • De korte og intense (2–3 uger): Perfekt til dig, der har fast arbejde, begrænsede ferieuger, eller vil bruge din sommerferie fra studiet på en koncentreret indsprøjtning af oplevelser.
  • De store rundrejser (1–3 måneder): Skræddersyet til dig, der har trukket stikket i dit sabbatår for at dykke helt ned i flere lande og kulturer på én gang.

Prøv AdventureMatch

Er du stadig i tvivl? Med vores AdventureMatch kan du på få minutter finde dine personlige favoritter. Svar på et par hurtige spørgsmål om dine drømme og interesser, så regner systemet automatisk ud, hvilke grupperejser og singlerejser der passer bedst til dig.

Har du brug for personlig sparring?

Vores rejsekonsulenter har selv besøgt alle rejsemål. Vi sidder klar til at guide dig til den rejse, der matcher dit budget, din tid og dine drømme. Ring til os på 97 21 68 00, skriv på info@adventuredk.dk eller fang os på chatten.

Ja, det kan du helt bestemt. Vi ved, at man i denne aldersgruppe ofte har en tidsplan, der skal passes ind i et travlt liv – uanset om du læser og skal navigere mellem semestre og eksamensperioder, eller du er i fast arbejde og skal få det til at gå op med dine fem ugers årlige ferie.

Derfor har vi skræddersyet en række kortere eventyr, der passer perfekt ind i dine planer.

  • Kompakte rejser på 2–3 uger: Vi tilbyder intense grupperejser af 2–3 ugers varighed, hvor du får maksimalt udbytte ud af din ferie. Vi har skåret al unødig ventetid væk, så du når at opleve de absolut største højdepunkter på dit rejsemål, uden at du behøver at tage måneder ud af kalenderen eller bruge alle dine feriedage på én gang.

  • Placeret i ferieperioderne: Mange af vores kortere rundrejser og ø-hop ligger placeret i de klassiske sommermåneder (juni, juli og august) samt omkring vinter- og forårsperioderne, så du nemt kan koordinere turen med din arbejdsplads eller dit studie.

  • Rejs med jævnaldrende: På vores hold for 23–30-årige møder du andre studerende, nyuddannede og unge i starten af deres karriere. I er samme sted i livet, deler samme rejselyst, og fællesskabet på holdet fungerer som den perfekte pause fra hverdagens pligter, læsebøger og jobræs.

  • Vi har sørget for logistikken: Da din ferie er tidsbegrænset, spilder vi ikke tiden på dit rejsemål. Vores lokale guide har styr på alle overnatninger, transport og aktiviteter på forhånd, så du blot skal pakke rygsækken og nyde dit frikvarter fuldt ud fra dag ét.

Vores grupperejser er bygget op omkring en god balance mellem fælles, planlagte oplevelser og personlig frihed. Vi sørger for alle de store rammer, logistikken og de fedeste highlights på dit rejsemål, men du ejer stadig din egen rejse.

  • Tid på egen hånd: Selvom der er lagt et spændende program, er dagene sjældent skemalagt fra morgen til aften. Der vil løbende være hele eller halve dage i programmet, hvor der ikke er faste aktiviteter. Her har du fuld frihed til at slappe af, udforske lokalområdet i dit eget tempo eller læse en bog ved poolen.

  • Valgfrihed i aktiviteter: Hvis der er en planlagt aktivitet i programmet, som du ikke har lyst til at deltage i, er det helt i orden. Du bestemmer selv, om du vil være med til alt, eller om du vil trække dig og lave noget andet i mellemtiden.

  • Gå på opdagelse alene eller i mindre grupper: Du behøver ikke at følges med hele holdet hele tiden. I fritiden vælger mange at dele sig op i mindre grupper baseret på interesser – uanset om det gælder et specifikt restaurantbesøg, en ekstra vandretur eller en tur på det lokale marked.

  • Lokale tips til dine egne eventyr: Når du har fri i programmet, står du ikke alene. Vores lokale guide kender rejsemålet ud og ind og hjælper dig med glæde med at arrangere alternative aktiviteter, anbefale gode spisesteder eller finde de bedste skjulte spots.

Når du tager på en grupperejse med Adventuredk, tager vi os af hele planlægningen, så du slipper for at bekymre dig om overnatning, lokal transport og at finde rejsemakkere på egen hånd. Alt det praktiske er klaret på forhånd, så du i stedet kan fokusere på at nyde din rejse og få nye oplevelser og udvikle dig undervejs.

Vi sørger for, at du får et forslag til flybillet, så du har mulighed for at rejse ud og hjem sammen med resten af gruppen. Derudover modtager du et komplet aktivitetsprogram, og en erfaren guide er med under hele turen. Det giver dig både lokal indsigt og maksimal tryghed på dit rejsemål.

For at gøre din forberedelse op til afrejse så nem og overskuelig som muligt, sørger vi også for:

  • En udførlig pakkeliste skræddersyet til turen.
  • Adgang til en lukket Facebook-gruppe for din specifikke afgang, så du kan hilse på de andre inden afrejse.
  • Vejledning og henvisning til relevante vaccinationer.

Vores grupperejser henvender sig til unge, voksne og singler er tilpasset tre selvstændige aldersgrupper: 18–24 år (oplagt til f.eks. et sabbatår i udlandet), 23–30 år og 28–39 år. Du skal blot vælge den aldersgruppe, der passer til dig, og glæde dig til at opleve verden sammen med andre rejselystne.

Hos Adventuredk tilbyder vi spændende grupperejser for alle mellem 18-39 år, hvor du kan opleve verden sammen med andre jævnaldrende rejsende. Vi har sammensat uforglemmelige rejser til både Asien, Afrika, Australien, Nordamerika, Mellemamerika og Sydamerika.

Uanset hvilket kontinent du vælger, kombinerer vi vildt adventure med et stærkt fællesskab, der gør oplevelsen endnu bedre. Udforsk alle vores spændende rejsemål og find din næste store rejse under menupunktet rejsemål.

Kønsfordelingen på vores grupperejser varierer afhængigt af både aldersgrupper og det valgte rejsemål.

Generelt ser vi, at der på vores rejser for unge typisk er flest kvinder i aldersgruppen 18–24 år, hvilket ofte gør sig gældende på de ruter, der vælges til et sabbatår i udlandet. I de to andre aldersgrupper, 23–30 år og 28–39 år, oplever vi oftest en mere jævn kønsfordeling på holdene.

Uanset hvordan balancen ser ud på den enkelte afrejse, er vores fokus altid at sikre rammerne for et godt, trygt og velfungerende fællesskab for alle. Hvis du ønsker at kende den præcise fordeling på en specifik afgang, er du altid velkommen til at kontakte os – så giver vi dig de nyeste oplysninger.

Når du tager på en grupperejse med Aventuredk, varierer gruppestørrelsen alt efter din aldersgruppe og dit rejsemål. Generelt ligger holdene i et spænd mellem 6 og 28 personer.

Vores grupperejser for unge i alderen 18–24 år er oplagte til f.eks. et sabbatår i udlandet. For grupperne på 23–30 år og 28–39 år har vores rejser for unge, voksne og singler ligeledes altid fokus på at skabe et velfungerende fællesskab på tværs af hele holdet. 

Uanset gruppens størrelse er du garanteret masser af adventure og et unikt sammenhold fra dag ét. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om den specifikke gruppestørrelse på netop din drømmeafgang.

Ja, det er det i allerhøjeste grad. Faktisk rejser cirka 90 pct. af vores deltagere alene afsted hjemmefra. Selvom du tager afsted på egen hånd, bliver du en del af et stærkt fællesskab fra det øjeblik, du møder de andre i lufthavnen. Du rejser altså alene ud, men du rejser sammen hele vejen under din grupperejse. 

Vi har opbygget et solidt sikkerhedsnet, der sikrer maksimal tryghed på hele rejsen: 

  • Du er aldrig alene: Du bliver øjeblikkeligt en del af en fast sammentømret grupperejse med andre jævnaldrende i din egen aldersgruppe. I følges ad, bor sammen og deler alle de store oplevelser, hvilket fjerner den ensomhed eller usikkerhed, der kan være ved traditionel solorejse.

  • Erfarne lokale guider: På jeres rejsemål bliver gruppen fulgt af vores dygtige, lokale guider. De kender kulturen, taler sproget og har styr på logistikken, så I altid færdes trygt og sikkert – uanset om I udforsker en storby eller trekker i junglen.

  • 24/7 akut beredskab: Både vores guider på stedet og vores kontor i Danmark har en døgnåben nødtelefon. Skulle du blive syg eller få brug for akut hjælp, står vi klar til at assistere dig med det samme.

  • Gennemtestede rammer: Alle vores hoteller, transportmidler og aktiviteter er nøje udvalgt og kvalitetssikret. Vi overlader intet til tilfældighederne, så du og dine pårørende derhjemme kan have fuld mavefornemmelse.

At rejse alene med os er den perfekte måde at træde ud af sin komfortzone på. Du får den ultimative frihed og personlige udvikling, som kendetegner en rejse for unge, men uden de bekymringer og risici, der kan være ved at backpacke helt på egen hånd.

Med over 350 årlige afgange kan du rejse med Adventuredk hele året rundt – uanset om det er i din sommerferie, under dit sabbatår i udlandet eller på et andet tidspunkt, der passer ind i dine planer. Du rejser altid som en del af et hold, der deler den samme lyst til at opleve verden og få nye indtryk på jeres rejsemål.

Mange vælger også at forlænge turen på egen hånd enten før eller efter selve grupperejsen. Vi hjælper dig gerne med at tilpasse flybilletterne og giver praktiske råd, så hele dit adventure hænger sammen fra start til slut.

På Adventuredk’s grupperejser bor du på nøje udvalgte overnatningssteder, der passer til det enkelte rejsemål og giver dig den bedste rejseoplevelse. Vi benytter os af en bred vifte af indkvarteringer – lige fra hyggelige hoteller, hostels og guesthouses til lejligheder, lokale homestays og egne huse. 

Flere steder på din adventure-rejse får du mulighed for at opleve den lokale kultur helt tæt på, når du bor hos en lokal familie. På andre kommer du helt tæt på natur og dyreliv, når du f.eks. overnatter i telt på savannen og vågner til lydene fra de vilde dyr.

Under hvert specifikt rejsemål på vores hjemmeside kan du se både den fulde rute og detaljeret information om indkvarteringen, så du inden afrejse ved præcis, hvad du kan forvente på din grupperejse.

Ja, du kan nemt rejse på tværs af kontinenter og skræddersy din egen drømmerejse med Adventuredk. Ved at kombinere to eller flere af vores grupperejser kan du opleve flere lande og kulturer på én samlet tur.

I vores rejsekalender finder du en række oplagte kombinationsmuligheder under hvert enkelt rejsemål, så du let kan planlægge en længere og mere sammenhængende rute. Du kan også bruge vores værktøj under menupunktet kombiner rejser

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at sammensætte din rejse, er du altid velkommen til at skrive til os på info@adventuredk.dk eller ringe til os – vi hjælper dig gerne i gang.

Fællesskab, tryghed og muligheden for at stifte nye bekendtskaber er blandt de centrale elementer på en grupperejse med Adventuredk. Du rejser altid sammen med jævnaldrende i din egen aldersgruppe, hvilket giver et godt udgangspunkt for at møde mennesker, der er det samme sted i livet som dig selv.

Der er flere praktiske og indholdsmæssige fordele ved konceptet: 

  • Alt det praktiske er arrangeret: Vi koordinerer indkvartering, lokal transport og logistik på jeres rejsemål, så du kan fokusere fuldt ud på selve rejsen og de mange indtryk.

  • Lokal indsigt og sikkerhed: Vores guider kender områderne indgående og sørger for både sikkerhed, koordinering og adgang til mere autentiske oplevelser undervejs.

  • Fleksibilitet efter turen: Det er ikke usædvanligt, at deltagere vælger at rejse videre sammen på egen hånd, når den planlagte grupperejse er slut.

Du rejser med andre ord i trygge og strukturerede rammer, men med rigelig plads til at opleve verden og skabe dine egne minder undervejs.

Ja, faktisk vælger omkring 90 pct. af vores deltagere at rejse alene afsted uden at kende nogen på forhånd. Det er med andre ord helt normalt, og vores rejser for unge er netop designet til at rumme dette. 

Fællesskabet er altid i centrum, og fordi langt de fleste er i nøjagtig samme situation som dig, opstår det sociale sammenhold hurtigt. Allerede inden afrejse får du adgang til jeres fælles Facebook-gruppe, og under selve turen sørger vores guider for at ryste holdet godt sammen.

Uanset hvilket rejsemål du vælger, bliver du en del af en gruppe, hvor rammerne er sat for, at alle nemt kan falde til og dele de store adventure-oplevelser undervejs.

Nej, på vores rejser bruger vi udelukkende lokale guider. Adventuredk samarbejder med erfarne, lokale rejsearrangører og professionelle, engelsktalende guider, som kender både landet, kulturen og vores rejsekoncept indgående. Det sikrer dig et veltilrettelagt, sikkert og trygt forløb fra start til slut.

Vi vægter bevidst at bruge lokale guider frem for en dansk rejseleder, da de har et langt dybere og mere nuanceret kendskab til deres eget hjemland. Det giver dig en mere autentisk rejseoplevelse og en tættere kontakt til den lokale kultur under jeres adventure. Alle vores guider har stor erfaring med at lede grupper, så du altid er i trygge hænder og aldrig bliver mødt af en uerfaren rejseleder.

Adventuredk har arrangeret grupperejser siden 2007 og har gennem årene opbygget et tæt, personligt forhold til alle vores samarbejdspartnere på de enkelte rejsemål, hvilket er din garanti for høj kvalitet og god koordination undervejs på turen.