Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden
På grupperejsen til Filippinerne venter et tropisk eventyr med frodig jungle, kridhvide strande og krystalklart hav. Fra Manilas pulserende storby fortsætter rejsen til Palawan, hvor skjulte laguner, paradisstrande og den imponerende Underground River venter. I snorkler blandt farverige koraller, oplever junglen fra oven og besøger en lokal skole. Eventyret fortsætter til El Nido, Coron, Cebu og Bohol, hvor I vandrer til Osmeña Peak ved solopgang, svømmer i skjulte vandfald og oplever de ikoniske Chocolate Hills. Undervejs møder I også de fascinerende spøgelsesaber i deres naturlige omgivelser.
Sejl blandt dramatiske klipper og tropiske paradisstrande
Nyd panoramaudsigten over Cadlao Bay fra det ikoniske viewpoint
Sejl gennem underjordiske floder og udforsker kalkstensgrotter
Oplev Coral Garden og skibsvrag fra Anden Verdenskrig
Vandring gennem bjerglandskaber og afslapning ved vandfald
I siger farvel til jeres guide og rejsekammerater og rejser videre ud i verden eller hjem. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
I lander i Filippinernes hovedstad Manila, hvor I spiser velkomstmiddag på tagterrassen med udsigt over Manilas skyline. Fra Manila tager I en kort flyvetur til Puerto Princesa, hvor I fortsætter til Underground River, der er en af de nye syv naturvidundere. Det er en 8,2 kilometer lang underjordisk flod, som snor sig gennem mørke grotter og flotte drypstenshuler. I sejler og udforsker dette storslåede grottesystem, hvor der stadig bliver fundet nye huler den dag i dag.De næste to dage kommer I til at udforske det omkringliggende område ved Port Barton, hvor I besøger en skole, svømmer i vandfald, sejler til øer og snorkler i koralrevet. Om aftenen samles I omkring bålet i jeres egen private strandlejr og nyder en lækker middag. Den første nat sover I i telte direkte på stranden. Turen går videre til El Nido, der er et must-see, når man er i Filippinerne. Området er kendetegnet ved smukke kalkstensklipper og fortryllende laguner med turkisgrønt vand, skjulte skatte og magiske grotter.
I skal på ø-hop i det smukke ørige, hvor I sejler mellem kalkstensklipper og besøger steder som Snake Island, Cudugnon Cave og Entalula Beach. Der venter også en kulturel dag, hvor I får mulighed for at lave autentisk filippinsk mad, klatre i kokosnøddetræer, lære traditionel pindekamp, filippinske danse, væve kokosblade og meget mere.Senere tager I på "canopy walk" op til de berømte klipper, hvor udsigten over den spektakulære bugt og Cadlao Island er bedst. I afslutter El Nido-turen med en traditionel filippinsk massage tæt på stranden. Fra El Nido sejler I til undervandsparadiset Coron, hvor I snorkler ved skibsvrag og koralrev, besøger ferskvandssøer og laguner, bader i varme kilder og nyder en cocktail ved bålet.
Næste stop er Cebu, inden rejsen fortsætter til Moalboal. I stopper ved den smukke Simala-helligdom undervejs for at smage på den filippinske kultur. I Moalboal skal I bestige Osmena Peak med sine ikoniske takkede toppe ved solopgang. Her kan I bade i Cambais-vandfaldet, mens en lokal familie tilbereder en picnic for jer. Gør jer klar til at fortsætte til Bohol gennem det betagende landskab.Første stop er ved de ikoniske Chocolate Hills, hvor I har panoramaudsigt over området. I Bohol skal I prøve stand up paddle (SUP) eller kajak ved Loboc-floden, besøge en lokale skole, opleve spøgelsesaber i Tarsier Sanctuary og lære at lave lækre, traditionelle filippinske desserter på et madlavningskursus. Efter en typisk filippinsk afskedsmiddag siger I farvel til paradiset og rejser hjem eller videre ud i verden.
Indlæser datoer...
Ankomst og afrejse: Ninoy Aquino Internationale Lufthavn (MNL)
Fra maj 2026:
Ankomst: Ninoy Aquino Internationale Lufthavn (MNL)
Afrejse: Mactan–Cebu Internationale Lufthavn (MCIA)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Manila, det tager ca. 30 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hostel i Manila. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hostel i Manila. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
6 nætter på hotel med pool
5 nætter på hotel
7 nætter på hostel
2 nat i telt
Du bor i delt dobbeltværelse / telt.
Et hostel er en form for ungdomshotel. Flersengsværelser med fælles bad, toilet, fællesrum og ofte fælleskøkken med mulighed for at lave mad.
På vores rejser til Filippinerne starter dagen typisk med en nærende filippinsk morgenmad, som ofte består af æg, friskbagt brød og sæsonens frugter. Af og til bliver morgenmaden ekstra spændende med lækre pandekager eller sprøde forårsruller.
Til både frokost og aftensmad serveres der ofte risretter med velsmagende kød og grøntsager. Er du tæt på kysten, kan du se frem til et bredt udvalg af friskfanget fisk og skaldyr – en uundgåelig del af den lokale gastronomi.
Det filippinske køkken er en spændende blanding af asiatiske traditioner og vestlige indflydelser. Ris er stadig basis i de fleste retter, ofte kombineret med sæsonbestemte grøntsager. De mest almindelige kødtyper er svinekød og kylling, som tilberedes i alt fra gryderetter til grillede varianter.
Retter du bør smage:
Drikkevarer du bør smage:
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
30 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet.
Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj på hostels. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
***
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.