Bountystrande og koralrev

14 dage
Mødested: Hulhumalé, Maldiverne

Maldiverne

Grupperejsen til Maldiverne byder på et eksotisk rejseeventyr til smukke bounty-øer, kridhvide sandstrande, høj sol og svajende palmer. I skal udforske det imponerende undervandsliv, når I tager jeres dykkercertifikat og snorkler i det krystalklare hav. I skal på sejlture, besøge et luksusresort, fange fisk, spille beachvolley, udfordre de lokale i fodbold og slappe af med Det Indiske Ocean som kulisse. Om aftenen hygger I med middage på stranden.

Program for rejsen

Dykkerkursus på Maldiverne

Tag Open Water-certifikat og udforsk undervandslivet

Dagsbesøg på luksusresort

Nyd en dag ved poolen med tropiske drinks

Snorkling & delfinspotting

Gode muligheder for at opleve havskildpadder, revhajer og delfiner

Afslapning på bountyøen Dhiffushi

Nyd hvide sandstrande, turkisblåt hav og ægte ø-stemning

Dag 1

Grupperejsen starter i Malé, Maldiverne. Speedbåd til øen Dhiffushi og velkomstmiddag. (M)

Dag 2

Rundtur på øen og briefing om dykning. I skal på jeres første snorkeltur, hvor I oplever de mange farverige koralfisk. (M,F,A)

Dag 3

I møder jeres dykkerinstruktører, som skal introducere jer til det fantastiske marineliv på Maldiverne. I starter jeres Open Water dykkerkursus eller jeres fun dives. Sidst på dagen kan I slappe af på stranden foran jeres hotel. (M,F,A)

Dag 4

Open Water dykkerkursus eller fun dives. Gå på opdagelse på øen og nyd en friskpresset juice. Sidst på dagen skal I på fisketur og se solen gå ned over Det Indiske Ocean. (M,F,A)

Dag 5

Open Water dykkerkursus eller fun dives. Om aftenen har de lokale tilberedt et festmåltid til jer. (M,F,A).

Dag 6

Open Water dykkerkursus, fun dives. eller start på Advanced Open Water dykkerkursus. (M,F,A)

Dag 7

I dag er sidste dykkerdag, og I får jeres dykkercertifikat. Fodboldkamp mod de lokale. (M,F,A)

Dag 8

I skal på madlavningskursus og lære at tilberede lokale maldiviske specialiteter, inden dagen rundes af med film under stjernerne på stranden. (M,F,A)

Dag 9

Sejltur med snorkling og med mulighed for delfinspotting. (M,F,A)

Dag 10

I sejler til luksusresortet, hvor I bliver budt velkommen på traditionel vis. I kan nyde poolen, de farverige drinks, snacks og den overdådige frokostbuffet. (M,F,A)

Dag 11

Sejltur og oplevelser på en nærliggende ø, f.eks. Thulusdhoo island. Prøv kajak eller funtubing. BBQ-middag på stranden med traditionelt maldivisk trommeshow og dans. (M,F,A)

Dag 12

Farvel til jeres nye venner på Maldiverne. Speedbåd til lufthavnsøen. (M)

Rundrejse uge 1: Dykkerkursus eller fun dives, snorkling, strand, palmer og beachvolley

Allerede ved indflyvningen til Maldiverne stiger forventningerne, når I kigger ud på de mange små koraløer omgivet af det smukkeste blå hav. Øerne ligger som perler på en snor. Landingsbanen er omkranset af havet, og det føles nærmest, som om man lander på vandet. Fra lufthavnen går turen nordpå til øen Dhiffushi, hvor I skal bo. På sejlturen kommer I forbi små beboede øer og de luksuriøse villaer på pæle over havet. Hvis I er heldige, springer en delfin op foran båden og byder jer velkommen. I bliver mødt på havnen og går til jeres hotel, som skal være jeres hjem de kommende to uger. I bor blandt de lokale på den lille ø og oplever livet i gaderne og på stranden. På øen bevæger I jer rundt til fods. Her er ingen biler eller ingen taxier. Kun strande, palmer, små lokale huse, et par butikker og en lille skole.I skal rundt og se øens butikker, den lille moske og det lokale hospital. De lokale maldivere er meget imødekommende, og I vil blive budt velkommen med smil og snak. På Maldiverne er man meget afhængig af en båd og vejrforhold. Derfor planlægger de typisk dagene fra dag til dag, så det bliver mest optimalt for alle. Til jer som skal tage Open Water dykkerkursus har I dykkerteori på jeres hotel, mens den praktiske undervisning foregår i havet. I starter på lavt vand og får langsomt fornemmelsen af at trække vejret under vand. Efter de første lektioner sejler I ud på havet og dykker fra båden. Jeres dykkerinstruktør er med jer hele vejen. Når I har bestået jeres dykkerkursus, får I jeres dykkercertifikat, som I kan bruge i hele verden. 

Rundrejse uge 2: Besøg på luksusresort, fisketur, beachvolley og trommeshow

I bruger ugerne på at snorkle, fiske, spille beachvolley, besøge et luksusresort, dykke eller dase på stranden. Maldiverne er et af verdens bedste steder at dykke og snorkle. Overalt mellem korallerne svømmer de mange farverige fisk. Hvis man er heldig, kan turen blive beriget med synet af en havskildpadde, kæmpe djævlerokke eller en blæksprutte. Om aftenen spiser I sammen på stranden. Fisk, skaldyr, frugt og grønt er nogle af hovedingredienserne i maldivisk mad, der vil dog blive serveret varieret mad. Der er alkoholforbud på de lokale øer, men I skal besøge et luksusresort, hvor I kan nyde farverige drinks, snacks og den helt store frokostbuffet. I kan supplere med ekstra aktiviteter som parasailing, funtubing og vandski.I skal på tur til en lille bounty-ø eller en sandbanke. Her bruger I dagen på at bade, snorkle og nyde solen. På vej hjem skal I på delfincruise og kan være heldige at sejle afsted omringet af delfiner. Der findes over 20 forskellige arter af hvaler og delfiner på Maldiverne. Der er dog størst chance for at spotte delfiner, da hvalerne kun er i området i bestemte sæsoner.  Jeres sidste aften har I afskedsfest med traditionelt maldivisk trommeshow og dans. Næste dag sejler I med speedbåd retur til lufthavnsøen. Har I lidt ekstra tid inden jeres hjemrejse, kan I på egen hånd besøge hovedøen Malé, som er en af verdens tættest befolkede øer. I kan besøge fiskemarkedet. se de kæmpestore tunfisk og opleve fiskerbådene komme ind med deres fangst. Solbrune og med bagagen fyldt med oplevelser, rejser I tilbage til Danmark med jeres nye venner eller videre ud i verden.

Overnatning på rejsen

Det siger andre om rejsen

Det var helt vildt - lyseblåt, krystalklart vand, svajende palmer og hytter i vandet. Tiden gik med at tage dykkercertifikat, snorkle, spille fodbold med de lokale og meget mere. Det var en kæmpe oplevelse at få lov til at se den anden side af Maldiverne
Maiken Egsdal

Hvad er inkluderet?

  • Indkvartering alle nætter
  • 11 nætter på hotel 
  • Alle måltider på rejsen
  • 11 x morgenmad
  • 11 x frokost
  • 11 x aftensmad
  • Te, kaffe og vand på hotellet
  • Gruppetransport fra og til lufthavnsøen med speedbåd
  • Oplev livet og kulturen på en Maldivisk lokal ø
  • Rundvisning på øen Dhiffushi
  • Open Water dykkerkursus eller 6 fun dives 
  • Lån af udstyr til dykning
  • Sejlture til dykkersteder
  • Teoretisk undervisning og eksamination til dykkerkurset
  • Prøv kajak eller funtubing
  • Snorkling ved smukke koralrev
  • Lån af snorkeludstyr
  • Fisketur og solnedgang fra båd
  • Oplev de smukkeste solnedgange  
  • Dagsbesøg på luksusresort med pool
  • Frokost, snacks og drinks på luksusresort
  • Sejltur til og fra luksusresort
  • BBQ-middag på stranden
  • Lokalt trommeband og traditionel maldivisk dans
  • Stand up paddle
  • Gode muligheder for at opleve havskildpadder, hvidtippede revhajer og djævlerokker
  • Sejltur til bountyø eller sandbanke
  • Maldivisk madlavningskursus
  • Dyk ved Asdhoo-skibsvraget 
  • Sejltur med snorkling og med mulighed for delfinspotting
  • Fodboldkamp eller beachvolley mod de lokale
  • Lokalt festmåltid tilberedt af øboerne
  • Filmaften på stranden
  • Sejltur og oplevelser på en nærliggende ø, f.eks. Thulusdhoo Island
  • Beachvolley på stranden
  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen
  • Vi planter 10 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis
  • Flybillet t/r Male (flyforslag fremsendes) 
  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring 

Tider & priser

Indlæser datoer...

Godt at vide før rejsen

Fly

Ankomst og afrejse: Ibrahim Nasir Internationale Lufthavn (Malé airport MLE).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du kontakte os, så kan vi hjælpe med at arrangere transport ud til den lokale ø. 

11 overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse. Hotellet ligger meget tæt på stranden.

Når du rejser til Maldiverne, bor du samme sted under hele opholdet, hvilket giver mulighed for at nyde varierede og velsmagende måltider hver dag. Maden er inspireret af lokale råvarer og præget af eksotiske, krydrede smage, ofte tilpasset internationale ganer.

Start dagen med en kombination af lokale og internationale morgenmadsfavoritter, som æg, frisk frugt, juice, kaffe, te, Mas Huni, toast og pandekager

Til frokost serveres typisk en velafbalanceret blanding af krydret eller mild kylling, fisk, ris og friske grøntsager og salater.

Aftensmåltidet byder på en bred vifte af retter, der skifter fra dag til dag. Det kan være pasta, spaghetti og nudelretter, Supper, Pizza, Fisk og friskbagt brød og et udvalg af desserter, ofte med kokos, mango og andre tropiske frugter

Det maldiviske køkken er et kulinarisk miks af arabiske, indiske, srilankanske og asiatiske traditioner. Krydderier som chili, karry og koriander anvendes flittigt, men mange retter fås også i mildere versioner, velegnet til vestlige smagsløg. Mange resorts og øsamfund har deres egen køkkenhave, hvor friske grøntsager og krydderurter dyrkes lokalt

Retter du bør smage:

  • Mas Huni - Den mest ikoniske morgenmadsret.
  • Garudhiya - Klar fiskesuppe, ofte lavet med tun, lime, løg, chili og ris til.
  • Fihunu Mas - Grillet fisk marineret i chili, hvidløg og lokale krydderier.
  • Maldivisk karry (Fish Curry eller Chicken Curry)
  • Hedhikaa – Maldivisk street food

Drikkevarer du bør smage:

  • Palmesaft - Gæret eller frisk palmesaft tappet fra kokospalmer.
  • Friske kokosnødder og frugtjuice.
  • Frisk kokosvand direkte fra nødden.
  • Juice af mango, papaya, passionsfrugt eller ananas er udbredt og forfriskende.

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

30 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 1 måned fra indrejse. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet samt hotelreservation. Du skal udfylde en "Traveller Health Declaration" tidligst 96 timer inden ankomst.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du kan selv bestemme, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert på denne rejse, idet der kan forventes et minimum af transport af egen bagage, når først du når frem til dit rejsemål. Læs mere om valg af rygsæk her.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1 stk.)
  • Bukser (ca. 1 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj; sandaler og evt. 1 par lukkede sko, hvis der spilles fodbold
  • Håndklæde til strandbesøg (der er håndklæder til alm. bad i guesthouset) Der er også enkelte strandhåndklæder, men tag dit eget med 

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor til HELE rejsen! 
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, søsygepiller, medicin mod dårlig mave, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Multiadapter - den engelske version 

***

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt pænt tøj til sidste aften 
  • Klipklapper
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Powerbank
  • Strandsko (for at undgå at skære sig på koraller) 
  • Genanvendelig drikkedunk 

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Særligt til denne rejse:

  • Man må ikke have bar mave i de lokale gader (fx. crop top) 
  • Stroptoppe og shorts er okay, men man skal ha BH på, og det må ikke være gennemsigtigt
  • Det er ikke altid muligt at købe tamponer på Maldiverne.
  • Solcreme til HELE rejsen - HØJ faktor, vandfast og gerne marine safe. 
  • Tøj til dykning – lange eller korte tights (ikke hotpants), og lang- eller kortærmet t-shirt (gerne i lycra stof).

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Advanced Open Water fra ca. 520 USD
  • Fun dives fra ca. 90 USD
  • Wakeboard fra ca. 55 USD
  • Jetski fra ca. 50 USD
  • Parasailing fra ca. 150 USD
  • Kajak fra ca. 15 USD
  • Snorkeltur med rokker eller hajer fra ca. 120 USD
  • Vandski fra ca. 55 USD
  • Fun tubing 30 min. fra ca. 30 USD
  • Night Adventure Dive fra ca. 120 USD
  • Vandsportspakke (parasailing, jetski, snorkeltur & kajak) fra ca. 250 USD
  • Frokost på lille ø med hummer og et glas vin fra ca. 100 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Dykning

Hvis du har Open Water dykkercertifikat i forvejen, kan du bytte til 6 fun dives eller  Advanced Open Water mod en egenbetaling på USD 65. Advanced Open Water finder sted i uge 2 efter Open Water

Helbredserklæring til dykning skal udfyldes inden afrejse og medbringes på rejsen. N.B. du skal kun have underskrift og stempel fra din læge, såfremt du kan svare ja til nogle af spørgsmålene på helbredserklæringen.

Alkohol

Alkohol må hverken drikkes eller sælges på lokale øer. Medbring ikke alkohol, da det vil blive konfiskeret i lufthavnen.  

Påklædning

På Maldiverne må man af respekt for lokalbefolkningen ikke have bar mave i de lokale gader (fx. crop top). Stroptoppe og shorts er okay, men man skal ha BH på og toppen må ikke være gennemsigtigt. Der er en bikini beach på øen, hvor man må ligge i bikini/badeshorts.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden

Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler

Fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum. Ingen tilmelingsfrist.

Tider og priser

Maldiverne

Aldersgruppe
Ankomst & hjemrejse

Vil du kombinere rejsen med andre rejser? Prøv evt. vores kombinationsværktøj

Dine valg

Maldiverne

Ankomst
Hjemrejse
Alder
Dage
Fra 12.490,-
Kun 1.500,- i depositum.