Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden.
Tag med på adventure i Costa Rica med jungle, vandfald, dyreliv og Stillehavets sandstrande. I oplever Arenal-vulkanen, nyder varme kilder og suser gennem trætoppene på zipline. Mød en lokal familie, få indblik i Maleku-folkets kultur, og spot dyreliv i Manuel Antonio Nationalpark. Undervejs er der tid til surfing, strandliv og cocktails i solnedgangen.
Vandr gennem junglen ved Arenal-vulkanen, og slap af i områdets naturlige varme kilder.
Besøg en lokal familie på deres farm, smag en hjemmelavet frokost, og få indblik i Maleku-folkets kultur.
Gå på opdagelse i naturen ved Rincón de la Vieja, og sus gennem skovens trætoppe på zipline.
Nyd Sámara og Playa Hermosa med afslappet stemning, solnedgange og mulighed for at prøve surfing.
Udforsk nationalparkens frodige jungle, og hold øje med aber og dovendyr i trækronerne.
Grupperejsen starter i San José, Costa Rica. Transfer til jeres hotel og afslapning. (A)
Rejsen slutter i San Jose. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Eventyret starter i San José, hvor I lærer hinanden at kende og oplever byen, inden turen går mod La Fortuna. Undervejs besøger I Sarchí, som er kendt for sine farverige, håndmalede oksekærrer. Ved Arenal-vulkanen vandrer I gennem junglen og gamle lavalandskaber og går på opdagelse efter mørkets frembrud. I besøger også en lokal familie på deres farm, nyder en hjemmelavet frokost og tager en dukkert i naturlige varme kilder. På vej mod Rincón de la Vieja får I indblik i Maleku-folkets kultur og besøger Río Celeste Nationalpark. Herefter venter junglevandring og zipline gennem trætoppene, inden I runder ugen af ved stranden i Sámara.
Ved Sámara skruer I ned for tempoet og nyder fridagene ved Stillehavet. Slap af på stranden eller ved poolen, find en hyggelig strandbar, eller tilkøb yoga og en surflektion. I fortsætter sydpå til Playa Hermosa, hvor surfing og solnedgange sætter stemningen. I Manuel Antonio Nationalpark udforsker I den frodige jungle og holder øje med aber og dovendyr mellem træerne. Rejsen slutter i San José, hvor I samles til en afskedsmiddag med jeres lokale guide og ser tilbage på oplevelserne sammen.
Indlæser datoer...
Ankomst og afrejse: Juan Santamaria Lufthavn (San Jose, SJO)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til hotel i San Jose. Det tager ca. 30 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer gennem Adventuredk.
Hostel i San Jose. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hotel i San Jose. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
Kontakt os for info om enkeltværelse.
Enkeltværelse er muligt på denne rejse.
Når du booker et enkeltværelse, betaler du for at have garanteret dit eget værelse på rejsen. Et enkeltværelse er ikke nødvendigvis samme størrelse som et dobbeltværelse. Afhængig af kønsfordeling, kan du opleve at andre gæster får tildelt et enkeltværelse en eller flere nætter uden ekstra betaling.
Der kan være enkelte afgange hvor enkeltværelse ikke er muligt eller udsolgt.
Ved booking senere end 60 dage før afrejse, vil enkeltværelse være på forespørgsel.
Køkkenet i Costa Rica er kendt for sin simple og smagfulde mad, som primært er baseret på ris og bønner kombineret med masser af frisk, lokal frugt og grønt. Nationalretten Gallo Pinto – en klassisk blanding af ris og bønner – spises næsten dagligt af de lokale og serveres ofte som en del af morgenmaden. Til frokost og aftensmad er der typisk kød eller fisk på menuen, som ofte ledsages af ris, kartofler, salat og en smagfuld sauce. Måltiderne afsluttes gerne med en sød dessert, eksempelvis den populære Tres Leches-kage.
Udover friskpresset frugtjuice er Costa Rica kendt for sin stærke og aromatiske kaffe – en af landets største eksportvarer. Til maden kan du også smage den lokale Imperial-øl, som er en favorit blandt både lokale og turister.
Under en rejse med Adventuredk i Costa Rica består morgenmaden ofte af en latinamerikansk version af continental breakfast: brød, smør, marmelade, æg, frugt, kaffe, te og juice. Indimellem serveres også ost og lidt pålæg. Hvis dagens program starter tidligt, kan du opleve en "box breakfast", som er morgenmad pakket til at tage med. Morgenmaden varierer lidt afhængigt af overnatningsstedet.
Retter du bør prøve:
Drikkevarer du bør prøve:
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/.
Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
Costa Rica: 90 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt under hele opholdet.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.