Surfing på grupperejse for unge og singlerejsende
Drømmer du om at lære at surfe i dit sabbatår, eller vil du på en ungdomsrejse fyldt med sol, bølger og fællesskab? På vores grupperejser for unge og singlerejser til Bali, Lombok, Sri Lanka, Brasilien, Australien og Marokko, kan du prøve kræfter med bølgerne i trygge og inspirerende omgivelser. Uanset om du er helt ny eller har surfet før, guider vores dygtige instruktører dig fra første padletag til det magiske øjeblik, hvor du står op på boardet og fanger din første bølge.
Surfing handler ikke kun om teknik – det handler om oplevelser og fællesskab. Du deler grin, udfordringer og succeser med dine rejsekammerater, og efter en dag med sol, saltvand og action, venter chill stemning, gode samtaler og ømme muskler. På nogle rejser får du et par surflektioner, mens du på andre surfer i flere dage – altid omgivet af fantastiske landskaber og lokale vibes. Fra Marokkos Atlanterhavsbølger til Balis tropiske strande – det er den perfekte måde at kombinere aktiv ferie, sociale oplevelser og sabbatårseventyr..











