Dag 1
Eventyret starter i Beijing, hvor jeres lokale guide tager godt imod jer. Om aftenen er der velkomstmiddag. (A)
Dag 2
I tager på dagstur til Den Kinesiske Mur og besøger Mutianyu-sektionen. I går op ad de stejle trapper, mens I nyder de vilde udsigter over bjergene og muren, der snor sig gennem landskabet. (M)
Dag 3
I oplever Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By, hvor jeres guide deler historier fra kejsertiden. Efter frokost tager I lyntoget videre til Xian. (M)
Dag 4
I besøger den imponerende terrakotta-hær og Lille Vildgås Pagode, før I udforsker det livlige muslimske kvarter. (M)
Dag 5
I oplever Xians historiske bymur og spiser frokost. Herefter hopper I på lyntoget mod Suzhou. På toget kan I købe aftensmad og nyde turen gennem landskabet. (M)
Dag 6
I besøger den smukke have Master of the Nets og går en tur langs kanalerne på Shantang Street, før turen fortsætter mod storbyen Shanghai. (M)
Dag 7
I skal på rundtur i Shanghai, hvor I bl.a. oplever Yuyuan-bazaren, den franske koncession og den travle shopping-gade Nanjing Road. (M,A)
Dag 8
I flyver videre til Sydthailand, hvor I bliver mødt af jeres lokale guide i Phuket. Om aftenen samles I til velkomstmiddag, inden I oplever det livlige natteliv på Bangla Road. (M, A)
Dag 9
I kaster jer ud i actionfyldt ziplining gennem junglen med hele 19 baner og skybridges højt over trætoppene. I besøger Big Buddha og nyder udsigten over øen. (M,F)
Dag 10
Fridag til at nyde Phuket i jeres eget tempo – slap af ved poolen eller tag på stranden. (M)
Dag 11
I sejler til de ikoniske Phi Phi Islands. Efter check-in er der tid til at udforske øen, nyde poolen eller tage en drink med udsigt over havet. (M)
Dag 12
I tager på bådtur rundt i det smukke øhav med stop ved bl.a. Maya Bay og Monkey Beach. I snorkler, bader og oplever de turkise laguner, inden dagen rundes af med en smuk solnedgang. (M,A)
Dag 13-15
Fridage på Phi Phi til afslapning, strandliv eller eventyr som dykning eller bådture. (M)
Dag 16
I sejler til Krabi og fortsætter til Ao Nang. Her venter turen op ad de mange trappetrin ved Tiger Cave Temple – og på toppen bliver I belønnet med en fantastisk udsigt. (M)
Dag 17
I lærer at lave klassiske thailandske retter på et madlavningskursus. Senere går turen til Railay Beach, hvor I prøver kræfter med klatring. (M,F)
Dag 18
Om eftermiddagen hopper I på en bådtur til små øer omkring Krabi. Her venter snorkling og badning, inden I nyder en middag ombord med solnedgangen som kulisse. (M,A)
Dag 19
I rejser ind i Khao Sok Nationalpark, hvor naturen skifter til tæt jungle og dramatiske kalkstensklipper. I sejler til jeres flydende lodge midt på søen, hvor I kan bade og ro i kajak. (M,F,A)
Dag 20
Dagen byder på eventyr i junglen med sejltur, vandring og besøg i grotte. (M,F,A)
Dag 21
I sejler tilbage til fastlandet og fortsætter til Khao Sok Village, hvor I prøver tubing på floden og nyder den afslappede atmosfære. (M)
Dag 22
Nyd en rolig dag ved poolen, inden I tager nattoget mod Bangkok – en oplevelse i sig selv. (M)
Dag 23
I ankommer til Bangkok og har tid til at slappe af. Om aftenen venter middag og et farverigt cabaret-show. (M,A)
Dag 24
I oplever Bangkok fra flere sider med tuk tuk, bådtur gennem kanalerne, besøg ved Grand Palace og en tur gennem det livlige Chinatown. (M,F)
Dag 25
Fridag til at udforske byen, shoppe eller nyde storbylivet. Om aftenen oplever I autentisk Muay Thai på Thailands mest kendte boksestadion. (M)
Dag 26
I forlader storbyen og besøger et berømte togmarked og det flydende marked. Senere overnatter I hos lokale, hvor I laver thailandsk mad og får indblik i hverdagslivet. (M.F,A)
Dag 27
I besøger den historiske UNESCO-by Ayutthaya med imponerende templer og ruiner. Turen går tilbage til Bangkok med båd, og rejsen afsluttes med en fælles afskedsmiddag. (M,F)
Dag 28
I bliver kørt til lufthavnen, tager afsked med jeres lokale guide og rejser hjem med en masse oplevelser i bagagen. (M)
*Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).