Udforsk Mexicos Yucatán-halvø – fra koralrev til kolonibyer

Nord- & Mellemamerika

Mexico, Yucatán & Isla Mujeres

 

14 dage / oktober til august

På grupperejsen til Mexicos Yucatán-halvø dykker I ned i alt det, der gør regionen helt særlig – fra bounty-strande og koralrev til farverige byer og mayakultur. Med en lokal guide ved jeres side får I indsigt i kulturen og møder de mennesker, der bor her. I sejler med katamaran til Isla Mujeres, snorkler over koralrev, besøger mayaruiner og bor I en lille landsby, hvor I smager på hjemmelavet mad og mærker hverdagslivet helt tæt på. Undervejs lærer I et par spanske gloser, svinger hofterne når I danser salsa og smager jer gennem det mexicanske køkken. Det hele er krydret med tid til afslapning ved stranden og masser af fælles oplevelser.


Mødested: Cancun, Mexico


Book rejse
Fra
DKK 15.990


Udforsk rute
og indkvartering
Klik her



Cruise mod Isla Mujeres – snorkling, sol og drinks
Cruise mod Isla Mujeres – snorkling, sol og drinks 
Spot flamingoer i Rio Lagartos
Spot flamingoer i Rio Lagartos 
Chichen Itza – det ikoniske maya-tempel i Yucatán
Chichen Itza – det ikoniske maya-tempel i Yucatán 
Smag på Mexico – tacos, salsa og kolde drinks
Smag på Mexico – tacos, salsa og kolde drinks 
Bag kulisserne hos den lokale hattemager
Bag kulisserne hos den lokale hattemager 
Svøm side om side med verdens største fisk
Svøm side om side med verdens største fisk 
Yucatáns magiske underjordiske grotter
Yucatáns magiske underjordiske grotter 
Vildt dyreliv i Rio Lagartos
Vildt dyreliv i Rio Lagartos 
Overnat i en autentisk mayalandsby
Overnat i en autentisk mayalandsby 
Kolonial charme og farver i Meridas gader
Kolonial charme og farver i Meridas gader 
Oplev Mexicos farverige kirkegårde
Oplev Mexicos farverige kirkegårde 
Friske kokosnødder på stranden
Friske kokosnødder på stranden 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Velkommen til Cancun – jeres lokale guide tager imod jer, og resten af dagen er til afslapning ved poolen eller stranden. Velkomstmiddag og mexicansk stemning. (A)

Dag 2

I sejler ud fra Cancuns kyst og hopper i det turkise hav ved Isla Mujeres, hvor I snorkler over farverige koralrev. Ombord er der kolde drinks, og på øen kan I tage en buggytur eller spise frokost i strandkanten. Senere skal I mødes til en salsa-lektion. (M)

Dag 3

Fridag i Cancun – nyd stranden eller slap af ved poolen. Rejser du i juli, er der mulighed for snorkling med hvalhajer. Om aftenen står den på mexicansk madlavning og fællesmiddag. (M,A)

Dag 4

I sætter kursen mod den lille landsby Nuevo Durango. Her bor I hos lokale mayaer, smager hjemmelavet mad, spiller bold med de lokale – og runder dagen af med et adrenalinsus, når I rapeller ned i en grotte. (M,A)

Dag 5

Et af rejsens højdepunkter venter: Chichen Itza – en af verdens syv vidundere. I slutter dagen med en dukkert i en af Yucatáns magiske grotter og ankommer til den charmerende koloniby Valladolid sidst på dagen. (M)

Dag 6

Valladolid emmer af farver og stemning. Brug dagen på at udforske byens gader, tage en tur forbi det lokale marked eller hænge ud på en café med god kaffe og lokale vibes. (M)

Dag 7

I kører nordpå til Rio Lagartos, hvor I sejler gennem biosfærereservatet blandt farverige flamingoer, krokodiller og mangrove. (M)

Dag 8

I fortsætter til Merida – hvor I går på opdagelse i den historiske bymidte, mærker byens afslappede vibe og nyder arkitekturen, der blander spansk kolonistil med lokale farver. (M)

Dag 9

Fridag i Merida – fyld den med det, du har lyst til: kunstmuseer, street food eller shopping på et af de farverige markeder. (M)

Dag 10

I besøger en lokal hattemager i Becal og fortsætter til Pomuch, hvor I ser en farverig kirkegård med lokale traditioner for at ære de afdøde. Herefter rejser I videre til Chicanná Ecovillage, hvor I overnatter midt i junglen. (M)

Dag 11

Tidlig morgen går turen dybt ind i junglen til Calakmul – en gigantisk, næsten glemt ruinby midt i regnskoven. Tårnene rejser sig over trækronerne, og junglens lyde sætter stemningen. Efter besøget kører I til Playa del Carmen, hvor strand og palmer venter. (M)

Dag 12

Fridag ved stranden – slap af i sandet, nyd solen eller tilkøb en snorkeltur eller en tur på SUP. (M)

Dag 13

Sidste hele dag – måske skal du skydive, dykke eller bare hænge ud med gruppen på stranden. Nyd solnedgangen over Det Caribiske Hav med en drink i hånden, inden I runder rejsen af med fælles afskedsmiddag. (M,A)

Dag 14

Fyldt op med oplevelser og indtryk fra Mexicos farverige kultur er det tid til at tage afsked med jeres rejsekammerater og lokale guide. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor


Rundrejse uge 1: Katamaran, Isla Mujeres, madlavning, Chichen Itza, maya-landsby og dyreliv i Rio Lagartos

Rejsen starter i Cancun, hvor I lander og har tid til at lande i roligt tempo – med strand, pool og varme temperaturer. Allerede næste dag sejler I ud i det klare Caribiske Hav med katamaran. Der er snorkling, kolde drinks og god stemning på dækket. I hopper i vandet ved Isla Mujeres og har tid til at chille på øen, spise frokost eller tage en tur rundt i buggy. Om aftenen samles I til velkomstmiddag. I Cancun er der også plads til afslapning. Hæng ud på stranden, tag en dukkert i poolen eller dyk ned i en af Yucatáns magiske underjordiske grotter.

I juli kan I også snorkle med hvalhajer - en vild oplevelse. Sidst på dagen laver I mexicansk mad sammen og spiser i fællesskab. Derefter skifter I bylivet ud med natur og kultur i Nuevo Durango -en lille maya-landsby i Yucatáns bagland. Her bor I i enkle hytter, spiser lokale retter og oplever landsbylivet helt tæt på.

 

I fortsætter mod Chichen Itza, et af verdens syv vidundere og Mexicos mest ikoniske mayaruin. Bagefter hopper I i en cenote - en naturlig ferskvandspool - og køler ned, inden turen går videre til den koloniale by Valladolid, hvor farverige facader og afslappet atmosfære venter. I har en fridag til at udforske byen i eget tempo. Herefter går turen nordpå til Rio Lagartos-biosfæren. I sejler gennem mangroveskov, hvor I kan spotte flamingoer, krokodiller og eksotiske fugle i det lave vand. Naturen er intens og kontrastfuld - kameraet skal helt sikkert med her.

Turen fortsætter til Merida, regionens kulturelle centrum. Her venter historiske bygninger, musikpladser og lokale restauranter. Guiden introducerer jer til byen, og aftenerne kan bruges på hyggelige barer eller autentisk mexicansk street food.

 

Rundrejse uge 2: Hattemager, farverig kirkegård, mayaruinen Calakmul og Playa del Carmen

Efter Merida kører I til små landsbyer og besøger blandt andet Becal, kendt for håndlavede hatte, og Pomuch med sin farverige kirkegård. I overnatter i junglehytter i Chicanná og vågner op til lyden af fugle og jungle omkring jer.

Næste morgen kører I til Calakmul - en kæmpe mayaruin midt i junglen, hvor trækronerne stadig vokser op gennem templerne. Det er en af Mexicos mindst besøgte - og mest imponerende - ruiner.

 

Sidste del af rejsen foregår i Playa del Carmen, hvor I har to fridage til strand, dykning, paddleboard eller bare afslapning med en drink i hånden. Her er også mulighed for ekstra aktiviteter som skydive, snorkelture eller et besøg på en beach club. Den sidste aften samles I til afskedsmiddag og ser tilbage på rejsen gennem Yucatán - fyldt med farver, oplevelser og et stærkt fællesskab. Morgenen efter er det tid til at tage afsked med rejsekammerater og jeres lokale guide - måske med næste eventyr allerede i tankerne.

 

Vi har snorklet med hvalhajer, svømmet i cenoter, rapellet ned i grotter, lavet mexicansk mad og spillet fodbold med de lokale børn. En rejse spækket med action, god mad og masser af nye venskaber!
- Christina L. Hansen


 

Hvad er inkluderet - Mexico, Yucatán & Isla Mujeres

 

  • Indkvartering alle nætter
  • 12 nætter på hotel med pool
  • 1 nat i hytte
  • 13 x morgenmad
  • 3 x aftensmad
  • Velkomstmiddag
  • Ophold i Cancun
  • Intro til mexicansk kultur, spanske gloser, mad, drinks og salsa-trin
  • Katamaran-sejltur til Isla Mujeres
  • Drinks på katamarantur
  • Havnegebyr Isla Mujeres

 

  • Snorkling i Det Caribiske Hav
  • Besøg øen Isla Mujeres
  • Ophold i Merida
  • Byrundtur i Merida
  • Besøg hos en lokal hattemager i Becal
  • Bådtur ved naturreservatet Rio Lagartos
  • Spot flamingoer, pelikaner og krokodiller ved Rio Lagartos
  • Besøg Yucatan Coloradas - den lyserøde sø
  • Besøg Maya-ruinen Chichén Itzá - et af verdens 7 nye vidundere

 

  • Oplev en Maya-by med templer, boldbaner og offerbrønde
  • Se den berømte Kukulkan-pyramide
  • Svømmetur i en cenote (naturlig ferskvandspool)
  • Ophold i kolonibyen Valladolid
  • Oplev lokal landsbystemning i Nuevo Durango
  • Spil fodbold med de lokale i Nuevo Durango
  • Rappelling i grotte

 

  • Oplev Calakmul Biosfærereservat – dyreliv, ruiner og natur
  • Spot flere forskellige abearter, tukaner og papegøjer
  • Besøg på den farverige Pomuch-kirkegård
  • Ophold i badebyen Playa del Carmen
  • Afskedsmiddag
  • Entré til museer, nationalparker og mayaruiner

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe 
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter 
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen 
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen 
  • Vi planter 10 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet t/r Cancun (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge

 

  • Visum og vaccinationer
  • Grænseafgifter (fra ca. USD 80) 
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 

 


Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.




Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst og afrejse: Cancun Internationale lufthavn (CUN)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til hostel i Cancun, det tager ca. 30 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hostel i Cancun. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hostel i Playa del Carmen. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

Indkvartering

12 nætter på hotel med pool i dobbeltværelse eller 4 sengsværelser.
1 nat i hytte på flersengsværelser.

Mad & drikke

Morgenmaden på hotellerne er som regel en klassisk continental breakfast med kaffe eller te, brød, smør, marmelade og frisk frugt. Til frokost og aftensmad spiser man typisk på lokale restauranter for egen regning, hvilket giver rig mulighed for at smage de mange spændende kulinariske specialiteter undervejs.

Det mexicanske køkken er i dag verdenskendt og elsket af madentusiaster over hele verden. Mexicansk mad er kendetegnet ved de friske råvarer og de farverige smagsnuancer, som gør køkkenet unikt. Blandt de mest centrale ingredienser i mexicansk mad finder du majs, bønner, tomater, ost, avocado, chili, kakao og endda kaktus, som giver retterne deres karakteristiske smag.

Når solen går ned, er det tid til at udforske de mexicanske drikkevarer, som er mindst lige så kendte som maden. Den ikoniske tequila stammer fra byen Tequila i Jalisco-provinsen og kan nydes som klassiske shots med lime og salt eller som ingrediens i populære cocktails som Tequila Sunrise og Margarita. Er du mere til øl, er udvalget også stort. Kendte mexicanske ølmærker som Corona, Dos Equis og Sol er populære verden over.

Retter du bør prøve:

  • Tamales – majsdej med fyld, dampet i majsblade - Mexico
  • Totopos (nachos) – sprøde majschips med salsa eller ost - Mexico

Drikkevarer du bør prøve:

  • Tequila – nydes som shot med lime og salt eller i cocktails - Mexico
  • Michelada – ølcocktail med lime, chili og krydderier - Mexico

Vejret

Yucatan halvøen er beliggende i et semi-tropisk klima med temperaturer fra 20-35 grader. I bjergene svinger temperaturene fra 21-27 grader om dagen. Ved kysterne mellem 22-35 grader. Regntiden er fra maj til oktober hvor nedbøren som regel kommer i en kraftig byge om eftermiddagen.

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.

Visum

Mexico: 180 dages visum fås ved ankomst. Indrejseformular "FMM" skal udfyldes i forbindelse med ankomst. Formularen udleveres ofte i flyet. Pas skal være gyldigt under hele opholdet. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet. Ved forlænget ophold i Mexico, skal du være opmærksom på, hvor mange dage dit visum gælder.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk.)
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko eller sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Lagenpose/gammelt dynebetræk
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Snorkling med hvalhajer fra ca. 140 USD (sæson juli og august)
  • Bungy jump i Cancun fra ca. 60 USD
  • Skydiving fra ca. 300 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér dine eventyr med Adventuredk

Vil du rejse i mere end 2–8 uger? Hos Adventuredk kan du nemt kombinere flere grupperejser og få et langt og sammenhængende rejseeventyr.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke destinationer der kan kombineres. Under hver rejse vises mulige kombinationer – både i kalenderen og under tider og priser.

Vælger du en kombination, hjælper vi dig med flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du kan flyve mellem rejsemålene.

Er der dage mellem rejserne, står vi klar med tips til overnatning, oplevelser og transport. Har du brug for personlig rådgivning, så skriv til os på info@adventuredk.dk – vi hjælper dig gerne med at planlægge dit livs eventyr!


Denne video er blokeret, da
statistik-cookies er blevet fravalgt.

Denne hjemmeside benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Vimeo videoer

vuid - 2 år

Anvendes af Vimeo til at indsamle statistik om, hvordan brugeren bruger videoen.

player - 1 år

Gemmer brugerens præferencer som f.eks. lydstyrke.

Vimeo - Cloudflare

__cf_bm - 30 min.

Bruges til at identificere bots og beskytte mod ondsindet trafik.

_cfuvid - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at skelne mellem besøgende bag samme IP-adresse for rate-limiting.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.