Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden.
Tag med på et eventyr i Tanzania med Kilimanjaro, safari og lokale kulturmøder. På seks dages bestigning udfordrer I jer selv og deler storslåede udsigter og sammenhold på vej mod Afrikas højeste punkt. Bagefter skifter I bjergstøvlerne ud med safari og spejder efter løver, elefanter og giraffer på savannen. I møder Hadzabe-folket og Maasai’erne og oplever hverdagen i Mto wa Mbu med lokale værksteder, bananøl og grønne rismarker.
Trek til Afrikas højeste punkt, Uhuru Peak, gennem regnskov, højland og gletsjerlandskaber
Spot næsehorn, løver, zebraer og elefanter i et af Afrikas mest unikke naturområder
Oplev store flokke af vilde dyr og Afrikas ikoniske savannelandskab
Besøg Masaifolket og Hadzabe-stammen og lær om deres kultur
Nyd aftener i naturen omgivet af Afrikas vilde landskaber
I gennemgår udstyret og får en grundig introduktion til Kilimanjaro-trekket. Bagefter er der tid til at lære hinanden bedre at kende og lade op til dagene på bjerget. (M)
I fortsætter opad, mens skoven gradvist åbner sig og giver plads til bjerglandskabet. Efter 4–5 timers vandring når I Shira Camp, hvor udsigten er belønningen for dagens indsats. (M,F,A)
Efter morgenmaden sætter I kurs mod Barafu Base Camp. Dagens vandring kan mærkes i benene, men udsigterne følger jer hele vejen. Sidst på eftermiddagen gør I klar til topnatten. (M,F,A)
I pandelampernes skær starter opstigningen mod toppen. Efter ca. 5–6 timer når I Stella Point og fortsætter mod Uhuru Peak – Afrikas højeste punkt. Efter billeder og fejring går turen ned til Mweka Camp. (M,F,A)
Jeres trekkingteam runder bjergoplevelsen af med sang og dans. Tilbage i Moshi venter et velfortjent bad og tid til at slappe af og dele oplevelserne fra bjerget. (M,F)
På en lokal kaffeplantage brygger I jeres egen kaffe sammen med Chagga-folket. Bagefter går turen gennem grønne omgivelser til det imponerende, 80 meter høje Materuni-vandfald. (M)
I rejser til Mto wa Mbu og oplever landsbylivet til fods. Undervejs besøger I lokale værksteder, smager bananøl og møder beboerne mellem rismarker og bananplantager. (M,F,A)
Nyd udsigten fra kraterkanten, inden I kører ned på safari i Ngorongoro. Med omkring 25.000 vilde dyr i det gamle vulkankrater er der god grund til at have kameraet klar. (M,F,A)
Serengetis åbne savanne venter! I tager på safari i et af verdens mest berømte naturområder og spejder efter løver, geparder og leoparder i deres naturlige omgivelser. (M,F,A)
I oplever solopgangen over savannen og besøger en Maasai-landsby. Her bliver I budt velkommen med sang og dans og kan se en traditionel hytte, inden turen fortsætter til Lake Eyasi. (M,F,A)
I møder Datoga- og Hadzabe-folket og får indblik i deres traditioner. Prøv kræfter med bueskydning og Hadza-sprogets karakteristiske kliklyde, inden I rejser tilbage til Moshi. (M)
I siger farvel til Tanzania, jeres guide og rejsevenner efter to uger med bjergbestigning, safari og fælles oplevelser. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Jeres grupperejse starter i Moshi, hvor I bliver taget imod af jeres lokale guide og tjekker ind på hotellet. Her er der tid til at lande, slappe af ved poolen og lære hinanden at kende. Dagen efter gennemgår I udstyr og får briefing om den forestående bestigning. I løbet af de næste dage bevæger I jer stille og roligt op gennem regnskov, åbne landskaber og barske bjergsider. I sover i telte under stjernerne og støtter hinanden hele vejen. Hver dag byder på nye højder, nye udsigter og en stærkere følelse af fællesskab. Midt om natten, på topdagen, begynder I opstigningen mod Uhuru Peak. Det er hårdt. Det er koldt. Men når I står sammen på toppen af Afrika i 5.895 meters højde, glemmer I alt andet. Efter topdagen går I ned igen og jeres trekkingteam runder af med sang og dans. I har en velfortjent fridag i Moshi, hvor I kan vælge at besøge et vandfald og besøge en kaffeplantage – eller I kan bare slappe af.
Nu begynder næste del af rejsen – og den er lige så vild. I pakker rygsækken og sætter kurs mod den afrikanske savanne. Første stop er Ngorongoro-krateret, hvor I kører gennem et frodigt vulkansk krater hvor I har mulighed for at spotte løver, næsehorn, zebraer og elefanter. I fortsætter mod Serengeti National Park, hvor I tilbringer flere dage med safari i jeres jeeps. I står tidligt op og ser solen stå op over savannen, spotter rovdyr og følger dyreflokke gennem det ikoniske landskab. Undervejs møder I masaierne, et af Østafrikas mest kendte stammefolk. I oplever deres dans, ser hvordan de bor, og får indblik i deres traditionelle levevis. Det bliver ikke mere autentisk. Rejsen rundes af ved Lake Eyasi, hvor I tilbringer tid med Hadzabe-stammen – nogle af de sidste ægte jæger-samlere i verden. I prøver bueskydning, øver jer i Hadza-sprog og mærker en livsstil, som nærmest er forsvundet. Til sidst vender I tilbage til Moshi, hvor I kan slappe af ved poolen inden hjemrejsen.
Indlæser datoer...
Ankomst og afrejse: Kilimanjaro Internationale Lufthavn (JRO).
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Moshi, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hotel i Moshi. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på samme hotel i Moshi. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen eller købe transfer gennem vores partner.
Du bor i delt dobbeltværelse/telt.
Teltovernatning er i ”camps” hvor der på safari er adgang til toilet og bad. Telt og liggeunderlag er inkluderet i rejsen, du skal ikke selv medbringe.
Enkeltværelse er muligt på denne rejse.
Når du booker et enkeltværelse, betaler du for at have garanteret dit eget værelse på rejsen. Et enkeltværelse er ikke nødvendigvis samme størrelse som et dobbeltværelse. Afhængig af kønsfordeling, kan du opleve at andre gæster får tildelt et enkeltværelse en eller flere nætter uden ekstra betaling.
Der kan være enkelte afgange hvor enkeltværelse ikke er muligt eller udsolgt.
Ved booking senere end 60 dage før afrejse, vil enkeltværelse være på forespørgsel.
Morgenmaden på turen er et mix af velkendte favoritter som french toast, æg, pandekager, muffins, müesli, frisk frugt og yoghurt. Menuen varierer dag for dag, så der er altid lidt nyt at glæde sig til.
Frokosten kan f.eks. være hamburgers, sandwich, kebab eller pizza – ofte med frisk frugt som tilbehør.
Aftensmaden består tit af grillet kød og grøntsager, nogle gange tilberedt over bål, hvilket giver en ekstra autentisk smag. Andre dage kan det være stegte ris med kylling eller svinekød, eller en klassisk spaghetti bolognese – næsten altid serveret med frisk salat.
Når du er på trekking, er måltiderne mere simple, men stadig nærende. Frokost og aftensmad består typisk af ris, kartofler eller pasta kombineret med grøntsager og kød. Efter en lang dag på vandrestierne er der ofte små eftermiddagssnacks til at give ekstra energi.
Det tanzanianske køkken varierer fra region til region. Ved kysten og på Zanzibar er maden generelt mere krydret og stærk end i resten af landet.
Klimaet sætter visse begrænsninger for dyrkning, men ris, bønner og majs er faste bestanddele i kosten. Den mest kendte ret er Ugali – en fast majsgrød, ofte serveret med grillet kød og chapati-brød. Andre populære retter og snacks er kebab, samosa og risbrød.
Retter du bør smage:
Drikkevarer du bør smage:
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/.
Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Drikkepenge på Kilimanjaro og safarien er obligatorisk for alle turister. Adventuredk´s forventning er 250 USD til Kilimanjaro trekket som fordeles til guide, bærer og kok. På safari forventes 65 USD som fordeles til guide, chauffør og kok. Husk at medbringe drikkepenge i kontant, da der ikke kan benyttes kreditkort.
En god fysisk form er en fordel, hvis du vil bestige Kilimanjaro i Tanzania, men er ikke et krav. Du skal være rask, når du skal op i højderne, er du forkølet eller har lungeproblemer, skal du ikke deltage. Højdesyge kan forekomme på Kilimanjaro trek. Det er ekstremt vigtigt, at du giver din guide besked, hvis du mærker symptomer på højdesyge (f.eks kvalme, hovedpine). Højdesyge skal tages meget alvorligt. Vi kan desværre ikke refundere trek, som bliver afbrudt pga. højdesyge.
Tanzania har forbud mod plastikposer. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at indføre, bære og sælge plastikposer. Har I f.eks. poser med fra taxfree, skal plastikposen efterlades i flyveren.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.