Regnskov, dyreliv og kultur

28 dage
Mødested: San Jose, Costa Rica

Costa Rica, Mexico & Cuba

Tag med på en eventyrlig grupperejse gennem tre farverige mellemamerikanske lande, hvor caribisk charme møder spektakulær natur. I starter i Costa Ricas frodige landskaber med vulkaner, regnskove og et rigt dyreliv. Dernæst kommer I til Mexicos paradisstrande og mystiske mayaruiner, før I bevæger jer ind i Cubas pulserende gader med klassiske amerikanerbiler, cigarduft og rytmisk salsa. Jeres lokale guide giver jer adgang til landenes skjulte sider, så I oplever kulturen helt tæt på og møder de mennesker, der gør hvert sted unikt.

Program for rejsen

Tortuguero Nationalpark

Sejl gennem junglen og spot eksotisk dyreliv i regnskoven

Arenal-vulkanen

Trek gennem frodig jungle med udsigt til vulkanens lavamarker

Snorkling ved Akumal

Gode chancer for at opleve havskildpadder i deres naturlige omgivelser

Chichen Itza

Oplev et af verdens 7 vidundere og Maya-kulturens imponerende ruiner

Byrundtur i Havana

Oplev Cubas farverige hovedstad fra bagsædet af en amerikanerbil 

Viñalesdalen's tobaksmarker

Besøg tobaksfarme omgivet af smukkeste natur

Dag 1
Ankomst til San José, Costa Rica. Om aftenen mødes I til velkomstmiddag med jeres lokale guide. (A)
Dag 2
I forlader storbyen og kører mod Pavona. Herfra sejler I videre til Tortuguero – en stemningsfuld bådtur gennem frodig regnskov, hvor I allerede her spotter eksotisk dyreliv. (M)
Dag 3
I udforsker Tortuguero Nationalpark i kano gennem de små kanaler – helt tæt på naturen. Om eftermiddagen kan I slappe af ved stranden eller gå på opdagelse i området. (M)
Dag 4
Båd retur til Pavona og videre mod La Fortuna – byen ved den ikoniske Arenal-vulkan. (M)
Dag 5
Aktiv dag ved Arenal. I tager på trek i området omkring vulkanen og kommer helt tæt på det dramatiske landskab. Senere venter kajak eller SUP på søen. Dagen rundes af i naturlige varme kilder. (M)
Dag 6
En dag ved El Salto River, hvor I prøver den populære Tarzan swing og svinger jer ud over floden. I kan også hoppe fra klipper og bade ved vandfald. (M)
Dag 7
Rejse mod Monteverde i højlandet. Om aftenen tager I på wildlife spotting og leder efter Costa Ricas fascinerende natdyr. (M)
Dag 8
Adrenalinen får frit spil i Monteverde med zipline gennem skovens canopy. For de eventyrlystne er der mulighed for bungyjump. (M)
Dag 9
I kører tilbage mod San José med stop ved den smukke stillehavskyst undervejs. (M)
Dag 10
Fly til Cancun, Mexico. Transfer til hotel og tid til at nyde den caribiske stemning.
Dag 11
Katamaran-sejltur til Isla Mujeres. I sejler langs den turkisblå kyst, nyder drinks og snacks på dækket og snorkler i det krystalklare vand, før I går i land på den hyggelige ø. (M)
Dag 12
Besøg i landsbyen Nuevo Durango, hvor I får indblik i lokalsamfundet, besøger et insektmuseum og en drypstensgrotte. Frokosten tilberedes af de lokale i deres restaurant. (M)
Dag 13
I rappeller ned i en grotte – en oplevelse, der virkelig sætter pulsen i gang. Senere spiller I bold med landsbyens børn og lærer om traditionelt håndværk som hængekøjevævning. (M)
Dag 14
På vej til den farverige koloniby Valladolid tager I en dukkert i en cenote omgivet af høje klippevægge og krystalklart vand. Senere besøger I et tequilamuseum, hvor I naturligvis runder af med smagsprøver. (M)
Dag 15
I oplever et af verdens nye vidundere: Chichen Itza. I udforsk Kukulkan-pyramiden, templerne og de imponerende ruiner med jeres guide. (M)
Dag 16
Fridag i Valladolid. Slap af på en café, gå på opdagelse i de farverige gader eller besøg endnu en cenote i området. (M)
Dag 17
Transfer til Kantemo Bat Cave, hvor I oplever flagermus og slanger i deres naturlige habitat. Om aftenen samles I omkring bålet under stjernerne. (M)
Dag 18
Snorkling ved Akumal, hvor I har gode chancer for at opleve havskildpadder i deres naturlige omgivelser. Herefter går turen videre til Playa del Carmen. (M)
Dag 19
Fridag i Playa del Carmen. Mulighed for skydive, dykning, Xplor Park eller bare afslapning ved stranden. (M)
Dag 20
Fly fra Cancun til Cuba. Ankomst til Havana og sightseeing i klassiske amerikanerbiler gennem byens historiske kvarterer. 
Dag 21
Afslapning ved de østlige strande, Santa María – perfekt til at nyde det caribiske tempo. (M)
Dag 22
Heldagstur til den spektakulære Viñalesdal, omgivet af dramatiske kalkstensklipper og grønne tobaksmarker. I besøger en lokal tobaksfarm, hvor I får et unikt indblik i håndværket bag de verdensberømte cubanske cigarer – og naturligvis smager selv. (M)
Dag 23
Fridag i Viñales – lej en cykel og udforsk den smukke dal i jeres eget tempo. (M)
Dag 24
Transfer tilbage til Havana. (M)
Dag 25
Rejse til den charmerende koloniby Trinidad med brostensbelagte gader og farverige facader. Om aftenen kan I besøge byens livlige Plaza de la Música og mærke den cubanske stemning – måske med en salsadans under åben himmel. (M)
Dag 26
Besøg i El Cubano Nationalpark med vandretur til vandfald og mulighed for en dukkert. Senere afslapning på Ancon Beach. (M) 
Dag 27
I rejser retur til Havana, hvor eftermiddagen er fri til at udforske byen eller få de sidste souvenirs med hjem. Om aftenen samles I til afskedsmiddag med jeres guide – og måske runder I rejsen af med salsa på den legendariske bar La Bodeguita del Medio. (M, A)
Dag 28

Transfer til lufthavnen, hvor I tager afsked med jeres guide og rejser hjem med kufferten fuld af oplevelser fra Mellemamerika. (M)

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).

Rundrejse uge 1: Costa Rica, vulkaner, hotspring, regnskov og dyreliv

I ankommer til San José, der er Costa Ricas pulserende hovedstad. Costa Rica betyder ”rig kyst”, hvilket matcher landet, der både har en mere stabil økonomi og bedre infrastruktur end de fleste øvrige lande i den mellemamerikanske region. Costa Rica er ligeledes rig på natur og er især kendt for sit rige dyre- og planteliv, vulkaner og nationalparker. Fra San José rejser kører I mod Pavona og sejler hefra med båd til byen Tortuguero. Her kan I nyde byen, stranden og sump-regnskoven, hvor I blandt andet kan opleve et hav af skildpadder, krokodiller, fugle og ikke mindst dovendyr, som kan spottes overalt i Costa Rica. Naturoplevelser får I flere af i La Fortuna, der ligger for foden af den berømte Arenal-vulkan. La Fortuna er en lille, charmerende by omgivet af smuk natur. Her er der tid til at besøge vandfaldet, hike i den nærtliggende naturpark, svømme i søerne og bade i varme kilder.

Rundrejse uge 2: Zipline, trekking, dyreliv, Mexico og sejltur i katamaran

I skal opleve den fantastiske natur omkring Monteverde, herunder Monteverdes cloud forest og skovens imponerende dyreliv. Monteverde byder blandt andet på gode hiking trails, muligheder for fuglekiggeri og ikke mindst adrenalinsusende action – bungyjump og rafting, Costa Ricas største ”tarzan swing” og noget af det bedste ziplining i Mellemamerika. I skal prøve at zipline, hvor I oplever suset og udsigten fra toppen. Sidste stop på rejsen rundt i Costa Rica er hovedstaden San José, hvor I får tid til lidt shopping. I tager afsked med Costa Rica og flyver mod Mexico, hvor I ankommer til Cancun og bliver budt velkommen af jeres guide. I skal på katamaran-sejltur ved den smukke ø Isla Mujeres. I nyder udsigten fra båden og kan hoppe i havet og snorkle ved de smukke koralrev.

Rundrejse uge 3: Mexico, Chichen itza, cenote, mayaruin og tequilamuseum

I tager turen til en autentisk mayalandsby Nuevo Durango, hvor I bor i hyggelige hytter omgivet af jungle. Her lærer I de lokale at kende, prøver kræfter med spansk og dyster i fodbold eller basketball. Eventyret fortsætter med rappelling ned i dybe grotter og et besøg på et fascinerende insektmuseum. Næste stop er kolonibyen Valladolid, som byder på farverige, charmerende bygninger og en fantastisk cenote – en underjordisk grotte, hvor I kan svømme i det klare, kølige vand. Eftermiddagen byder på besøg på et tequilamuseum med mulighed for at smage på varerne. I skal naturligvis også opleve et af verdens syv vidundere, den imponerende Chichen Itza.Turen fortsætter til Kantemo, hvor I tilbringer natten i telt omgivet af naturens lyde. Som en spændende afslutning besøger I en grotte fyldt med flagermus, hvor I har en unik chance for at se hængende slanger, der jager i mørket – en oplevelse, der både fascinerer og giver kuldegysninger. I skal snorkle med skildpadder ved akumel inden de sidste dage i Mexico tilbringes i Playa del Carmen. Byen ligger perfekt placeret ved kysten, ca. 50 km syd for Cancun, og byder på en festlig stemning, et væld af restauranter, barer og butikker samt nogle af Mexicos mest fantastiske strande. Her har I fri til at vælge jeres egen afslutning på rejsen – måske et adrenalinsus med faldskærmsudspring, en tur på jetski, vandski eller parasailing, hvor I svæver højt over det blå hav.

Rundrejse uge 4: Cuba, Havanna, tobaksfarm, koloniby og amerikanerbiler

Sidste rejseuge foregår i Cuba, der er den største ø i Caribien. Landet er berømt for sin unikke kultur, farverige kolonibyer, livlige salsarytmer og fantastisk natur. Havana er navnet på Cubas hovedstad, hvor I starter med at udforske kulturen og historien i byens levende gader. Oplev de ikoniske amerikanerbiler og Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro i sin tid holdt sine berømte taler til folket. Fra Havana går turen videre til Viñalesdalen, der er kendt for sine frodige, grønne bakker, smukke kaffeplantager og særlige ”mogotes” - kalkstensklipper. I skal besøge en tobaksfarm, på bådtur i en grotte og nyde den smukke udsigt over Viñalesdalen. Herfra når I den gamle koloniby Trinidad, hvor der er tid til at udforske byen gennem brostensbelagte gader, der giver passage til gamle hestevogne og flankeres af farvestrålende huse. Endelig går turen til den smukke naturpark El Cubano, hvor I får mulighed for at bade i store vandfald og i indhakket af de charmerende, grotteformede klippevægge. I afslutter det cubanske eventyr med en eftermiddag og aften i Havana, inden I sætter kursen mod Danmark eller rejser videre ud i verden.

Overnatning på rejsen

Det siger andre om rejsen

Jeg var blown away over Costa Ricas natur. Da jeg trådte ud af mit hotel, så jeg en halvanden meter lang øgle kravle op i træ få meter fra mig, og da jeg solede mig ved poolen, slængede dovendyrene sig i træerne over mit hoved
Jannik

Hvad er inkluderet?

  • Indkvartering alle nætter
  • 8 nætter på hotel med pool
  • 8 nætter på hotel
  • 8 nætter på Casa Particular
  • 2 nætter i hytte
  • 1 nat i telt
  • 25 x morgenmad
  • 2 x aftensmad
  • Ophold i San José
  • Bådtur fra Pavona til Tortuguero
  • Oplev Mellemamerikas Amazonas - Tortuguero Nationalparken
  • Kanotur gennem kanalerne i Tortuguero
  • Oplev aber, alligatorer, dovendyr og et rigt fugleliv
  • Trek tæt på den aktive Arenal-vulkan
  • Kajak eller SUP på Arenal-søen
  • Tarzan swing og badning ved vandfaldet ved El Salto-floden
  • Ophold i La Fortuna
  • Slap af i varme kilder i La Fortuna
  • Ophold i Monteverde
  • Trekking i tågeregnskoven
  • Night wildlife spotting i Monteverde
  • Zipline i Monteverde
  • Katamaran-sejltur til Isla Mujeres
  • Drinks og snacks på katamaran-sejltur
  • Havnegebyr på katamaran-sejltur
  • Snorkling i Det Caribiske Hav
  • Besøg øen Isla Mujeres
  • Oplev badebyen Playa Del Carmen
  • Oplev lokal landsbystemning i Nuevo Durango
  • Svøm i en underjordisk cenote 
  • Intro til mexicansk kultur, spanske gloser, mad, drinks og salsa-trin
  • Mountainbike tur til slange- og flagermusgrotte
  • Rappelling
  • Snorkling i Akumal med mulighed for at se havskildpadder
  • Ophold i den farverige koloniby Valladolid
  • Besøg på et tequilamuseum med smagsprøver
  • Besøg Chichen Itza - et af verdens 7 nye vidundere
  • Oplev en Maya-by med templer, boldbaner og offerbrønde
  • Se den berømte Kukulkan-pyramide
  • Besøg insektmuseet og drypstensgrotte ved Nuevo Durango
  • Sightseeing i Havanna-området i klassisk taxa fra 50’erne
  • Ophold i Havana
  • Byrundtur til fods i den gamle bydel i Havana
  • Besøg strandområdet ved Santa Maria
  • Tur til Viñalesdalen
  • Nyd udsigten over Valley of Viñales
  • Besøg på tobaksplantage
  • Bådtur i grotte
  • Ophold i Trinidad
  • Byrundtur i Trinidad
  • Oplev Trinidads brostensbelagte gader og farverige huse
  • Besøg naturparken El Cubano
  • Svømmetur i vandfaldet Salto De Javira
  • Besøg stranden Ancon
  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen
  • Vi planter 10 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis
  • Flybillet til San Jose og retur fra Havana, samt enkeltbillet mellem Costa Rica og Mexico samt Mexico og Cuba (flyforslag fremsendes)
  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Grænseafgifter
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Tider & priser

Indlæser datoer...

Godt at vide før rejsen

Fly

Ankomst: Juan Santamaria Lufthavn (San Jose, SJO)
Afrejse: Jose Marti Lufthavn (Havana, HAV)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Hostel i San Jose. Det tager ca. 30 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer gennem Adventuredk.

Mødested

Hostel i San Jose. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hostel i Havana. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

8 nætter på hotel med pool
8 nætter på hotel
8 nætter på Casa Particular
2 nætter i hytte
1 nat i telt
Du bor i delt dobbeltværelse eller 4 sengs værelser på de fleste overnatningssteder.
I  Casa Particular er en form for simpelt hotel hos en privat familie.

Det costaricanske køkken er kendt for sin simple og smagfulde mad baseret på ris og bønner kombineret med masser af frisk, lokal frugt og grøntsager. Til frokost og aftensmad serveres der typisk kød eller fisk sammen med ris, kartofler, salat og en smagfuld sauce, og måltidet rundes ofte af med en sød dessert som den populære Tres Leches-kage.

Det mexicanske køkken har for længst taget verden med storm, og restauranter verden over serverer mexicansk mad. Blandt de mest anvendte ingredienser finder man majs, bønner, tomater, ost, avocado, chili, kakao og endda kaktus. Det er et køkken fyldt med farver, krydderier og en blanding af smage, der har gjort det populært i hele verden.

Cuba byder på mad, der er enkel, men rig på både smag og historie. Køkkenet er stærkt præget af spanske, afrikanske og caribiske traditioner, hvilket afspejles i både ingredienser og tilberedning. Den cubanske madkultur er skabt af kreativitet og en evne til at få meget ud af lidt, som følge af mange års økonomiske udfordringer.

Når du rejser med Adventuredk i Costa Rica, Mexico eller Cuba, består morgenmaden oftest af en latinamerikansk version af continental breakfast. Her serveres brød med smør og marmelade, æg, frisk frugt, kaffe, te og juice. Af og til får du også ost og lidt pålæg, og hvis dagens program starter tidligt, kan morgenmaden være en såkaldt box breakfast, som er pakket til at tage med. Morgenmadens indhold varierer en smule afhængigt af destinationen, men frokost og aftensmad består som regel af kød eller fisk med ris, kartofler, salat og sauce, suppleret af lokale specialiteter.

Retter du bør prøve:

  • Gallo Pinto – nationalretten med ris og bønner – Costa Rica
  • Tres Leches-kage – sød dessertkage lavet med tre slags mælk – Costa Rica
  • Tacos – små majstortillas med kød, grøntsager og salsa - Mexico
  • Tamales – majsdej med fyld, dampet i majsblade – Mexico
  • Ropa Vieja – stegt strimlet oksekød i tomatsauce med løg og peberfrugt - Cuba
  • Tostones – stegte grønne plantain-bananer - Cuba

Drikkevarer du bør prøve:

  • Costa Ricas kaffe – kendt for sin stærke, aromatiske smag og høje kvalitet – Costa Rica
  • Imperial-øl – den mest populære lokale øl, let og frisk i smagen – Costa Rica
  • Tequila – nationaldrik ofte serveret som shots eller i cocktails - Mexico
  • Atole og Champurrado – varme drikke lavet af majsmel, kakao og krydderier – Mexico
  • Rom – nationaldrikken, bruges i kendte cocktails som Daiquiri og Cuba Libre - Cuba
  • Café Cubano – stærk, sød espresso-lignende kaffe - Cuba
  • Guarapo – friskpresset sukkerørsjuice - Cuba

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.

Costa Rica: 90 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt under hele opholdet.

Mexico: 90 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt under hele opholdet.

Cuba: Der skal søges om og betales for visum inden afrejse. Visum er gældende i op til 90 dage, og koster ca. 200 DKK. Pas skal være gyldigt under hele opholdet.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 2-3 stk.)
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko og sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

***

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport
  • Powerbank (Der kan forekomme strømafbrydelser)

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Rafting fra ca. 100 USD
  • ATV fra ca. 85 USD
  • Bungyjump i Monteverde fra ca. 160 USD
  • Havskildpadder night walk fra ca. 30 USD (fra juni til september)
  • Tur på hesteryg fra ca. 50 USD
  • Tur til kaffeplantage fra ca. 50 USD
  • Skywalk (hængebro) i tågeskov fra ca. 50 USD
  • Snorkling med hvalhajer i Mexico fra ca. 140 USD (sæson juli og august)

Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden

Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler

Fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum. Ingen tilmelingsfrist.

Tider og priser

Costa Rica, Mexico & Cuba

Aldersgruppe
Ankomst & hjemrejse

Vil du kombinere rejsen med andre rejser? Prøv evt. vores kombinationsværktøj

Dine valg

Costa Rica, Mexico & Cuba

Ankomst
Hjemrejse
Alder
Dage
Fra 26.990,-
Kun 1.500,- i depositum.