Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden.
Tag med på grupperejse til Brasilien, Argentina, Costa Rica, Mexico og Belize – med jungle, storbyer, caribiske strande og masser af action. I starter i pulserende Rio de Janeiro med Kristusstatuen, favelaer og strandliv, inden de enorme Iguazu-vandfald venter. I Costa Rica skal I trekke ved vulkaner, spotte dyr i junglen, bade i varme kilder og suse gennem trætoppene på zipline. Mexico byder på cenoter, mayaruiner, katamaran og snorkling med havskildpadder, mens Belize står på caribisk ø-liv og snorkling blandt hajer og rokker.
Få indblik i livet i Rios farverige favelaer med en lokal guide fra området
Oplev et af verdens største vandfald fra både Argentina og Brasilien
Kig efter aber, dovendyr og farverige fugle
Sus gennem trætoppene og oplev Costa Ricas vilde natur fra oven
Sejl med katamaran til bountyøen og snorkl blandt farverige fisk
Besøg et af verdens 7 vidundere og oplev mayaernes imponerende ruiner
Oplev havskildpadder, rokker og hajer ved Shark Ray Alley
I forlader Cancún og kører til Nuevo Durango. Her venter Xikbal Park med aktiviteter, natur og en forfriskende dukkert i en cenote. (M)
I dag får I pulsen op, når I kaster jer ud i rappelling ned i en grotte. (M)
Mountainbike gennem naturen til Kantemos flagermusgrotte. Når mørket falder på, flyver tusindvis af flagermus ud – mens hængende slanger ligger på lur ved grottens åbning. (M)
Nyt land! I krydser grænsen til Belize og fortsætter med færge til Caye Caulker. Her venter turkisblåt hav, palmer og afslappet caribisk ø-liv. (M)
Snorkelmasken på! I sejler ud til Shark Ray Alley, hvor I snorkler blandt rokker, hajer og farverige fisk i det klare caribiske vand. (M)
Fridag på Caye Caulker – slap af ved vandet, udforsk øen eller tilkøb dykning eller en tur til det legendariske Great Blue Hole. (M)
I siger farvel til Belize og rejser tilbage til Mexico. Dagens mål er Bacalar og den berømte lagune med vand i alverdens blå nuancer. (M)
Badetøjet frem! I besøger Cenote Azul og nyder en dukkert i det dybblå vand. Herefter venter mere vand og afslapning ved smukke Bacalar Lagoon. (M)
Fridag i Bacalar – slap af ved lagunen, hop i vandet eller gå på opdagelse i byen og besøg Fort San Felipe. (M)
Roadtrip mod Playa del Carmen med stop i Tulum og Akumal. Her hopper I i havet med snorkel og maske – med gode chancer for at spotte havskildpadder. (M)
Fridag i Playa del Carmen – snup en dag på stranden, gå på opdagelse langs Quinta Avenida eller tilkøb ekstra aktiviteter. (M)
I sætter kurs mod Cancún med et sidste cenote-stop undervejs. Hop i det klare vand, snorkl og køl ned, inden turen fortsætter. (M)
Fridag i Cancún – strand og afslapning eller mere action med ATV, snorkling eller faldskærmsudspring. Om aftenen kan I slutte eventyret af med Cancúns natteliv. (M, A)
I tager afsked med jeres lokale guide og vender næsen hjemad – med kufferten fuld af oplevelser og venskaber fra Syd- og Mellemamerika. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Rejsen starter i pulserende Rio de Janeiro, hvor I straks bliver suget ind i byens rytmer, farver og livsglæde. I oplever højdepunkter som Kristusstatuen, Lapa Steps og Sugarloaf Mountain - og får en ærlig indsigt i hverdagslivet på en guidet favela-tur. Strandlivet kalder på Ipanema, og adrenalinsøgende kan teste modet med skydiving eller hanggliding. Ugen afsluttes med bådtur til Ilha Grande, hvor jungle, bountystrande og chill venter.
I uge 2 går det sydpå til Paraty, en charmerende koloniby med små gader, vandfald og lokale destillerier. Fra kysten flyver I ind til de storslåede Iguazu-vandfald – både fra den brasilianske og argentinske side.Her er naturen i fokus med brusende vandmasser, jungleliv og vilde næsebjørne. I lærer tango, spiser middag med jeres rejsecrew og runder ugen af med udsigt til én af verdens smukkeste naturoplevelser.
Velkommen til grønne Costa Rica. I sejler gennem de små kanaler i Tortuguero Nationalpark og spotter aber, krokodiller og fugle. I La Fortuna trekker I til Arenal-vulkanen og prøver SUP eller kajak på søen. Efter en aktiv dag venter de varme kilder! I Monteverde tager I zipline over regnskovens trækroner og kan vælge bungyjump med udsigt over bjergene. Ugen byder på adventure, natur og masser af fællesskab.
Flyet lander i Cancún – og et nyt kapitel begynder. I sejler med katamaran til Isla Mujeres, snorkler i Det Caribiske Hav og nyder livet på dækket. Herefter går turen væk fra kysten til Nuevo Durango med Xikbal Park, cenoter, grotter og mødet med de lokale. I fortsætter til farverige Valladolid og oplever selvfølgelig Chichén Itzá – en af verdens mest ikoniske mayaruiner.
Eventyret fortsætter til Kantemo med mountainbike, flagermus og hængende slanger, inden I krydser grænsen til Belize. På Caye Caulker venter caribisk ø-stemning og snorkling ved Shark Ray Alley blandt hajer, rokker og havskildpadder. Tilbage i Mexico går turen til Bacalar, hvor I bader i Cenote Azul og nyder den turkisblå lagune.
Den sidste del af rejsen byder på Tulum og snorkling ved Akumal, hvor I har gode chancer for at spotte havskildpadder. I Playa del Carmen er der tid til strandliv og egne eventyr, inden I fortsætter mod Cancún med et sidste cenote-stop undervejs. Rejsen rundes af med en fridag i Cancún – perfekt til strand, action og en sidste aften sammen med gruppen.
Indlæser datoer...
Ankomst: Rio de Janeiro–Galeão Internationale Lufthavn (GIG)
Afrejse: Cancun International Airport (CUN)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Rio, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hotel i Rio de Janeiro. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du i Cancun. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
De fleste steder bor du på delt dobbeltværelse eller 4 sengs værelser.
Morgenmaden afhænger af overnatningsstedet, men består oftest af kaffe eller te, frisk juice, brød, æg samt frisk frugt. Nogle steder serveres også lokale specialiteter, som giver en autentisk start på dagen. Når frokost og aftensmad er inkluderet, foregår de som regel på lokale restauranter – enten som buffet eller faste retter. Spises måltidet ude i naturen, er maden ofte mere enkel, men fortsat velsmagende.
Det brasilianske køkken er et farverigt mix af europæiske, afrikanske og asiatiske indflydelser. Råvarer som maniok, sødekartofler og eksotiske frugter går igen i mange retter, og variationen mellem regionerne er stor. Den klassiske nationalret Feijoada er et must-try, og til maden kan du nyde en kold Brahma-øl. Når det gælder drinks, er Caipirinha lavet på cachaça og lime den ubestridte favorit.
Retter du bør prøve:
Feijoada, Moqueca, Pão de Queijo, Coxinha, Acarajé
Drikke:
Caipirinha, Cachaça, Brahma, Guaraná
Costaricansk mad er enkel, frisk og baseret på lokale råvarer som ris, bønner, grøntsager og tropiske frugter. Klassikeren Casado er et typisk måltid, og Gallo Pinto er en lokal favorit – især til morgenmad. Landet byder også på masser af frisk fisk og skaldyr, og til maden er Imperial-øl et oplagt valg. Den lokale cocktail Guaro Sour er værd at prøve.
Retter du bør prøve:
Gallo Pinto, Casado, Ceviche, Chifrijo, Patacones
Drikke:
Guaro Sour, Imperial, Batidos
Det mexicanske køkken er kendt for sine friske råvarer, majs, chili og lime. Tacos findes i utallige variationer og er et sikkert valg overalt i landet. Retter som chilaquiles, enchiladas og tamales viser bredden i den mexicanske madkultur. Til maden kan du nyde en kold Modelo eller en klassisk Margarita lavet på god tequila.
Retter du bør prøve:
Tacos, Chilaquiles, Enchiladas, Mole, Tamales
Drikke:
Margarita, Tequila, Mezcal, Modelo
Det beliziske køkken er en spændende blanding af caribiske, maya-, kreolske og mellemamerikanske smage. Ris, bønner, kylling, frisk fisk og seafood fylder meget på menuen. På Caye Caulker er friskfanget fisk og skaldyr oplagt, og I bør også prøve klassikeren rice and beans.
Retter du bør prøve:
Rice and Beans, Stew Chicken, Fry Jacks, Ceviche
Drikke:
Belikin Beer, frisk kokosvand, lokale frugtjuicer, romcocktails
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/.
Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke cirka den mængde tøj, du bruger på to uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs, ofte mod betaling pr. kilo eller pr. vask. Lad dyrt eller sart tøj blive hjemme.
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.
Vi har danset tango i Argentina, samba i Brasilien og salsa i Mexico. Vi stod foran verdens største vandfald og boede hos en mayafamilie midt i junglen. En rejse fyldt med vilde oplevelser og det bedste fællesskab.