Vulkaner – Mærk jordens kraft på din rejse
Er du klar til at komme helt tæt på jordens indre kræfter? På vores grupperejser for unge og backpackere i sabbatår får du mulighed for at opleve nogle af verdens mest imponerende og aktive vulkaner. Det er en intens og uforglemmelig oplevelse, hvor naturens rå styrke og dramatiske landskaber tager pusten fra dig. Du kan trekke til vulkantoppe og kigge direkte ned i glødende kratere, mærke svovldampen og nyde solopgangen over skyerne – det er oplevelser, der sætter sig i kroppen. På rejsen til Komodo, Flores, Lombok & Gili kan du bestige den majestætiske Rinjani-vulkan. På Java venter den ikoniske Bromo og den blå Ijen-kratersø.
I Guatemala trekker vi til toppen af Pacaya, mens du i Costa Rica nyder udsigten til den kegleformede Arenal. På Sumatra venter Sibayak med panoramaview over den aktive Sinabung. I Bali er Mount Batur et af de mest populære vulkantreks ved solopgang, mens New Zealand byder på episke vandreture i Tongariro National Park – kendt fra Ringenes Herre-filmene. I Ecuador kan du spotte den sneklædte Cotopaxi fra Quito, og i Japan troner den legendariske Mount Fuji i horisonten. Uanset om du søger fysisk udfordring, naturmagi eller unikke oplevelser med ligesindede unge, så er vulkantrekking en af de mest mindeværdige oplevelser på rejsen.