Sapa, Hanoi & Phong Nha

09-11-2019 05:50:28
Opdateret 09-11-2019 11:38:40

Der er sket rigtig meget på den sidste halvanden uges tid, og overskrift på dette indlæg kunne nok ligeså godt være “At rykke sine grænser til det yderste” eller “Vietnams smukke natur”. For selvom vi har været nogle dage i Hanoi, siden jeg sidst skrev, så har vi også været en hel del ude i naturen. 

 

Sidst jeg skrev, var vi på vej mod Sapa, og det var virkelig en kæmpe oplevelse. Sapa er det område i Vietnam, der er koldest. Det ligger oppe i bjergene, og selve Sapa-by ligger i 1.600 meters højde. I 1922 byggede franskmændene en station i byen, og man kunne tydeligt se spor af sydeuropæisk arkitektur i byen. De havde også en katolsk kirke. Så alt i alt lige en by for den historie- og religionsstuderende. 

 

Vi overnattede en enkelt nat på et hostel i Sapa, inden vi startede vores vandretur i Sapas bjerge. Vi havde udsigt over de flotte bjerge og den smukke natur, der ventede os dagen efter. 

 

Vi startede vores vandretur lige på hårdt med at gå rigtig meget op af bjerge, i et mudret og meget grønt terræn. Det var virkelig flot. Men nogle af stigerne var meget små og helt ude på kanten, så allerede der blev jeg udfordret lidt. 

 

Men Line var heldigvis den sødeste rejsemakker på hele vores vandretur. Hun holdt mig i hånden, ventede tålmodigt og stod altid klar til at hjælpe mig med hvor jeg skulle sætte mine fødder. Det var rigtig rart. 

 

Vi vandrede med en privat guide ved navn Mu. Hun var super sød og meget dygtig til sit job. Hun fløj bare afsted, men var god til at vente på os. Vi vandrede fra tirsdag til fredag og fik set de flotteste bjerge og rismarker på de kendte “terrasser”, der er lavet for at holde på det vand, der løber ned af bjergsiderne (fordi risafgrøde skal stå i vand). 

 

Om aftenen sov vi i lokale hus med andre vandre. Vi blev ret gode venner med mange af dem, og især Nancy fra USA og Todd og Jo fra Canada, kom vi til at snakke en hel del med, fordi vi sov de samme steder begge aftener. De var super søde. 

 

Undervejs prøvede vi også at farve vores hænder indigo-blå, med nogle grønne blade som vores guide, Mu, viste os, var det man bruger til at farve med. 

 

Alt i alt var det bare en fantastisk oplevelse. Da vi kom hjem havde vi gået tæt på 40 km. og helt vildt meget op og ned. Min iPhone måler hvor meget jeg går, og normalt er jeg gennemsnitligt ca. op og ned af 6 etager på en dag, og det højeste jeg har været oppe de sidste par måneder er 31 etager på en dag, men den første dag i Sapa havde jeg gået hvad der svarede til 138 etager.

 

Efter Sapa-turen tog vi tilbage til Hanoi for at tilbringe weekenden der. Line havde givet historikker-Julie frit slag i de følgende dage, så jeg kunne få set de museer jeg gerne ville i Vietnams hovedstad. Line var med rundt (og super tålmodig), så vi havde nogle rigtig hyggelige dage, hvor vi lørdag fik set Kvindemuseet, der fortæller Vietnams kvinders historiker, med alt fra at de arbejder med ris i marken, laver mad og tøj, til de krige de har deltaget i og kæmpet heroisk. Det var ret interessant. 

 

Søndag var vi inde og se Ho Chi Minhs balsamerede krop. Det var en lidt speciel oplevelse, men han lignede egentlig bare en voksdukke. Der er bare et eller anden underligt over, at han ligger der, når nu det slet ikke var det han ønskede. Men han var en meget elsket mand og er det stadig i Vietnam. 

 

Senere søndag var vi på en byvandring med en lokal guide, i det der kaldes Hanois gamle kvarter, hvor vi fik set forskellige gamle bygninger, mærket Hanois sjæl og set den berømte Long Bien-bro, der er designet af Eiffel (stadig ham med tårnet), helt tæt på. Det var rigtig fedt. 

 

Vi boede i det man kalder det franske kvarter i Hanoi, så det fik vi også gået lidt rundt i. Blandt andet så vi en flot, gammel katolsk kirke ude fra. 

 

Mandag var vores sidste dag i Hanoi. Den blev brugt på at se et virkelig interessant fængsels-museum, kaldet Hoa Lo. Det blev oprindeligt brugt til at holde vietnamesiske fanger, under den franske krig besættelse, men senere brugte vietnameserne det selv til at holde amerikanske fanger, under den amerikanske krig (Vietnamkrigen). Blandt andet havde John McCain, der senere blev senat i USA og stillede op til præsidentvalget, siddet fanget her. Det var et rigtig spændende sted. Især var det virkelig interessant at høre om de politiske vietnamesiske fanger som franskmændene havde holdt fanget der. Det var nogle meget grusomme forhold de boede under, uden udluftningssystem, med mangel på mad og nogle voldsomme isolations-celler, hvis man ikke gjorde som der blev sagt.

 

Senere på dagen, var vi oppe i en meget høj bygning for at se ud over Hanoi, der er en kæmpe by! Der bor ca. 10 millioner mennesker i byen. Det var sjovt at stå deroppe og se hvor lidt af byen vi egentlig havde set, selvom vi følte at vi havde set en hel del og efterhånden sagtens kunne finde rundt i de dele vi bevægede os i. 

 

Om aftenen skulle vi med en natbus kl. 18 mod nationalparken Phong Nha, der ligger lidt mere i midten af Vietnam. Phong Nha har verdens allerstørste grotte, og er enigt kendt for sine over 450 grotter og flotte nationalpark. 

 

Vi ankom til området kl. 04 om natten, og blev hentet på scooter af det hostel vi skulle bo på. Vi gik lige i seng, da vi ankom og sov et par timer ekstra. Senere på dagen lånte vi et par cykler, der hvor vi boede, og tilbragte dagen et hyggeligt sted nede ved floden, der var kendte for at have bombekrater, fra den amerikanske krig, hvor man havde bombet området. I dag var de tilgroede med græs og planter, og det var et hyggeligt område med hængekøjer og udsigt til floden. 

 

Om aftenen spiste vi aftensmad med på gulvet med den familie vi boede hos, vi fik hot-pot, hvor man tilberede kød og grønsager i en varm suppe, og spise det med nudler eller ris til. Det var virkelig lækkert. 

 

Onsdag var vi på grotte-tur. Vi startede med at blive kørt ud til et område, hvor vi skulle gå 7 km. igennem junglen, hvor vi blandet andet skulle igennem tæt bevoksede områder, over floder, balancere på træstammer og ud at gå på sten, hvor der løb små vandfald ned. Det var en rigtig flot tur, og ovenpå Sapa, kunne jeg godt mærke at jeg turde lidt mere og havde bedre styr på det der med at vandre i junglen.

 

Vi kom ud til en grotte, Ruc Mon, der er Vietnams andenstørste. Det var egentlig meningen at de andre, vi var ca. 10-12 stykker afsted, skulle op i grotten og “klatre” ned, men jeg bare skulle gå igennem grotten og ikke komme op i højderne, fordi det var ret højt og jeg stadig er ret bange for højder. Men så fik jeg en virkelig god snak med vores guide, som forklarede hele turen for mig. Han fortalte at vi startede med at gå 350 meter op uden på grotten (jeg troede at det var indeni) og at vi derfra skulle op og ned på forskellige lag af grotten indvendigt for at se den. Han forklarede at vi først skulle 20 meter ned i grotten, af stemstier, derefter op 3,5 meter af en træ-stige og derfra op af endnu en på 8 meter for at se se et område af grotten, dem skulle vi så ned af igen, og så var det næste høje stykke, der kom senere, nogle trapper først en på 20 meter og så en til på 25 meter (jeg troede at det var en form for rebstige op 70 meter), og selvom at det ikke var farligt, så kunne jeg blive spændt fast i en karabinhage hele vejen, så jeg ville føle mig ekstra tryg. 

 

Da han havde forklarede mig alle de ting, fik jeg mere lyst til at prøve at gå med. Jeg vidste godt at jeg stadig ville blive bange og med al sandsynlighed begynde at græde, men det er også fedt at få rykket lidt ved sine grænser og udfordre sig selv, og jeg var helt sikker på at det ville blive virkelig flot. Så jeg tog med. 

 

Jeg var ret bange da vi gik ned af det første stykke ag grotten, men da vi først var kommet ned, tænkte jeg at det måske ikke var så slemt alligevel. Det var ikke helt fedt at få op af træstigerne, men Line var sød til at hjælpe mig, og vi var også blevet venner med to danskere, Siv og Jakob, som var søde til at give mig en hånd og snakke om alt muligt andet, så jeg blev distraheret. Det var et virkelig fedt team, jeg havde med mig. 

 

Efter at have set lidt af de øvre grotter, der var virkelig flotte og fyldt med striber i stenene, fordi vandet i sin tid havde stået så højt at det havde dannet mønstre, skulle vi ned af træstigerne igen. Og det var ikke så fedt, vi skulle ligesom bakke udover en skråning ned til stigen og det havde jeg bare slet ikke lyst til. Men vores guide var virkelig god til at snakke med mig om alt muligt andet, og generelt var han virkelig opmærksom på mig og spurgte tit hvor hans ven, der havde højdeskræk var. Så jeg følte at han virkelig hjalp mig igennem. 

 

Vi gik ned af nogle klipper, og kom ind i en virkelig flot hule, hvor der var mange stalakitter og stalamitter, der henholdsvis hang fra loftet og stak op af gulvet. Der var også små bassiner med vand i. Når vi slukkede vores pandelamper, var der helt kulsort. Men der var virkelig flot, og jeg stod virkelig og nødt at jeg havde klaret det, for jeg tænkte at nu var det værste overstået. Men det var fordi jeg ikke vidste, hvad guiden definerede som trapper ... 

 

Vi gik videre fra hulen og hen til trapperne, der viste sig at være jernstiger, som man kender dem fra Danmark. Trinene var ikke bredder end på en almindelig stige. Det gik ikke helt lodret ned, så jeg kunne støtte med mine skinneben mod de øvre trin når jeg gik ned, man gik nemlig ned baglæns, og holdt fast i nogle jernrør, der var sat op sol gelænder. Jeg var rimelig bange! Men Line var så sej, og gik foran for at hjælpe mig med at sætte mine fødder det rigtige sted, og heldigvis at hun gjorde det, for efter 20 meter stoppede stigen ganske rigtig, som guiden på forhånd havde fortalt mig, han havde bare ikke forklare at den fortsatte lige ved siden af, så man skulle tage det sidste skridt på den første stige og så træde us til højre, hvor man ikke kunne holde fast i særlig meget, for at træde ned på det næste trin. Det var kun fordi at Line sagde det, at jeg opdagede at den første stige sluttede ... Men altså, ellers havde min guide nok sagt det. 

 

Så vi fortsatte ned af endnu en 20-25 meter land stige. For at ende på et flat område, hvor vi skulle spændes fast med en karabinhage, fordi skulle udover en kant, hvor der ikke var nogen stige, men 3-4 meter med klippe, hvor vi ligesom skulle forsøge at finde steder at stå, inden vi kom ned på den sidste 20 meter lange stige, der var totalt lodret. Det var lidt svært at styre karabinhagen, som man bruger til at fire lidt reb af gangen. Men det gør man for at sikre, at man ikke kan falde længere end det lille stykke reb man frigiver lidt af gangen med karabinhagen. 

 

Da vi kom ned der, var der kun ca. 4 meter ned til den flod, der løb inde i grotten og var slutningen på vores tur. Det var helt vildt at være noget ned! Vandet var rimelig koldt, men det var en kæmpe sejr at kunne plaske ud i det. Det havde godt nok være en grænseoverskridende og skræmmende tur, men det var jo også virkelig fedt at have klaret det og set grotten indefra! 

 

Vi havde ikke kameraer med ind i grotten, men det lykkedes mig at fonde nogle billeder på nettet, der lignede det vi så, og især stigerne! Men vi har selv taget billeder udefra. 

 

Torsdag brugte vi på at slappe af, jeg var virkelig øm i armene, som om jeg havde løftet vægte, fordi jeg havde spændt så meget da jeg holdt fast i gelænderne, ned af stigerne. Så vi tog en hygge-dag, inden vi kl. 04 om natten tog bussen fra Phong Nha til byen Hue (udtales Hway), hvor vi er nu. 

 

Det har været nogle vilde dage, men de har virkelig også været flotte og spændende.   




Kommentarer:


Julie P.

Jeg rejser til
 • Laos, Vietnam, Cambodja & Thailand

Ankomst:
24-09-2019
Hjemrejse:
28-10-2019

Billeder

Billede 1/77
Billede 2/77
Billede 3/77
Billede 4/77
Billede 5/77
Billede 6/77
Billede 7/77
Billede 8/77
Billede 9/77
Billede 10/77
Billede 11/77
Billede 12/77
Billede 13/77
Billede 14/77
Billede 15/77
Billede 16/77
Billede 17/77
Billede 18/77
Billede 19/77
Billede 20/77
Billede 21/77
Billede 22/77
Billede 23/77
Billede 24/77
Billede 25/77
Billede 26/77
Billede 27/77
Billede 28/77
Billede 29/77
Billede 30/77
Billede 31/77
Billede 32/77
Billede 33/77
Billede 34/77
Billede 35/77
Billede 36/77
Billede 37/77
Billede 38/77
Billede 39/77
Billede 40/77
Billede 41/77
Billede 42/77
Billede 43/77
Billede 44/77
Billede 45/77
Billede 46/77
Billede 47/77
Billede 48/77
Billede 49/77
Billede 50/77
Billede 51/77
Billede 52/77
Billede 53/77
Billede 54/77
Billede 55/77
Billede 56/77
Billede 57/77
Billede 58/77
Billede 59/77
Billede 60/77
Billede 61/77
Billede 62/77
Billede 63/77
Billede 64/77
Billede 65/77
Billede 66/77
Billede 67/77
Billede 68/77
Billede 69/77
Billede 70/77
Billede 71/77
Billede 72/77
Billede 73/77
Billede 74/77
Billede 75/77
Billede 76/77
Billede 77/77

Find blog

Rejsemål

GLEMT DIT PASSWORD

Tilbage til login

Log ind på din
rejse

Du har adgang til din rejse profil, når du har booket en rejse hos Adventuredk.
Her finder du praktiske informationer samt din blog.
Du kan logge ind via Facebook, hvis du har anvendt samme e-mail ved booking.

Glemt dit
password

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.