Den sidste tid i Laos og Bangkok
Line og jeg er lige nu på vej mod Sapa i Nordvietnam. Vi er afsted med en såkaldt sovebus, hvilket betyder at sæderne ligger ned. Vi ligger mega godt! Og der er internet i bussen, hvilket der faktisk ellers aldrig er. Så jeg så lige mit snit til at lave det sidste opslag fra grupperejsen.
Efter at vi havde været i byen Luang Prabang i Laos kørte vi længere syd på til byen Vang Vieng. Turen derned mindede mig utrolig meget om bilferier med mine forældre, da jeg var barn. For vi skulle ud på den helt store tur op i bjergene og rundt i skabe sving for at komme frem til Vang Vieng. Det var nok lidt skarpere og højere end de sydtyske bjerge, men det mindede en del om dem.
Da vi ankom til Vang Vieng havde vi eftermiddagen fri, vi havde derfor booket en tur i såkaldte buggy cars, som er en ret åben bil, der kan klare at kører i bumpet terræn. Det fede var at vi selv måtte kører dem, så vi kørte ned i en masse huller og vandpytter. Det var virkelig sjovt. Jeg kørte sammen med Mathilde, og vi var begge to enige om at den skulle have gas. Vi skiftes til at køre og havde masker og solbriller på for at skærme for støvet. Vi kørte på lokale veje, så nogle gange skulle vi lige holde lidt øje med køerne, der går ret frit rundt hernede. Men alt gik fint og vi havde en virkelig sjov eftermiddag.
Vi var til gengæld smurt ind i mudder da vi kom hjem. Jeg har blandt andet et par hvide sokker, der aldrig bliver hvide igen. Jeg havde også mudder helt ind i navlen og det var løbet igennem min bæltetaske. Men det var så sjovt!
Dagen efter var vi på en 18 kilometers cykeltur ud af nogle lignende veje, som dem vi havde kørt buggy cars på. Vi skulle ud til en lagune, vi kunne bade i. Der var vi et par timer, inden Michael og jeg som de eneste valgte at cykle tilbage igen (de andre blev kørt i bil), men det var en virkelig fin tur tilbage og vi fik en god snak om noget historie Michael havde forsket i, i sin fritid.
Dagen efter var vores sidste dag i Vang Vieng, og også vores sidste dag sammen med Michael og Pernille. For mit vekommende stod den på lidt planlægning af den videre rejse i Vietnam sammen med Line, og vi brugte også et par timer om eftermiddagen ved poolen sammen. Rigtig hyggeligt. Der var en virkelig flot udsigt udover bjergene fra vores pool.
Næste dag rejste vi mod Vientiane, der er Laos’ hovedstad. Vi var alle sammen lidt trætte den dag vi ankom, så der skete ikke så meget den dag. Vi var nede om aftenen og se solnedgangen over Mekong-floden. Det var ret flot. På den anden side af breden kunne man se over til Thailand, der ikke lå mere end nogle hundrede meter fra der hvor vi stod. Det var lidt sjovt.
Dagen efter var vores sidste dag i Laos. Vi var på en tur rundt i byen, hvor vi startede med at besøge et tempel, hvor flere af os fik et gult/orange armbånd af en munk, som skulle bringe held. Jeg fik også lov til at prøve at slå på en gongong, det var reg sjovt. Bagefter tog vi ud og så en stor guldgrav (en stuba), hvor det eftersigende skulle ligge aske fra Buddhas krop inden i. Vi så også det tempel, som den øverste munk i Laos er knyttet til (han har lidt samme status som paven eller en ærkebiskop). Efter frokost tog vi ud og så en Buddha-park, altså en stor park fyldt med Buddha-statuer. Det var ret flot.
Derefter blev vi kørt til toget, som vi skulle tage fra Laos til Thailand. Da vi kom til Thailand (det tog kun 15 minutter i toget over floden), skulle vi skifte til at nattog. Det tog ca. 10 timer fra grænsen af Thailand til Bangkok, men vi havde det hyggeligt i toget og lå på en lang række ned med køjesenge. Jeg sov ret godt, men jeg havde også lige købt nogle virkelig gode natbriller (med Spiderman på!), der holdt lyset ude, for lyset blev nemlig ikke slukket i toget om natten.
Vi ankom til Bangkok kl. 06.20 og blev hentet af de to søde guider vi havde til at starte med i Bangkok. Det var virkelig rart og føltes helt som at komme hjem, haha. Vi tjekkede ind på det samme hotel som sidst, og efter morgenmad gik AK og jeg ud for at se Bangkok. Vi gik en lang tur og krydsede en flod i en båd, og endte i et kæmpe, kæmpe stort indkøbscenter, der havde 8 etager, kæmpe juledekorationer, al verdens udsmykninger og flere steder med små søer og store planter. Det var virkelig vildt at opleve.
Senere mødte de andre os i centeret og efter nogle timer tog vi videre ud på et marked, jeg havde fundet i guidebogen, som skulle være et af de allerstørste i hele verdenen. Og det var kæmpe stort! Vi brugte 2 timer derude og gik kun ned af en enkelt gade, i det der hed sektion 2, og der skulle eftersigende være hele 13 sektioner. Det strakte sig over et kæmpe område, og jeg er virkelig glad for at vi tog derud. For selvom vi har været på en del markeder på denne tur og alle måske var lidt mættet af det, så var det her altså bare et helt unikt marked. Det virkede også som om at alle syntes det havde været sjovt.
Dagen efter var vores sidste rigtige dag sammen som gruppe. Vi tog ud i byen og så en kæmpe stor stuba (grav), lavet af porcelæn, som vi kom til ved at sejle op af floden. Det var en virkelig flot tur i båden og en rigtig smuk måde at se Bangkok på. Derfra blev vi sejlet videre hen til en kæmpe, kæmpe, kæmpe stor Buddha statue, der var mere end 46 meter land og 15 meter høj. Den var virkelig flot at se! Derfra gik vi lidt videre rundt og så templer, og hen og så Kongens palads udefra. Det var rigtig flot.
Senere tog vi hjem og havde et par hyggelige timer i poolen, hvor vi fjollede en del rundt og grinede. Inden vi tog ud og spiste aftensmad. Efter vi havde spist satte vi os ud foran centeret og så det flotteste springsvandsshow. Det var fyldt med en masse smukke farver og det bevægede sig så flot. Det var en virkelig fin måde at slutte vores tur af på. For dagen efter, altså i går, var store rejse- og farvel dag.
Det er helt utroligt at tænke på at 5 ugers grupperejse er slut nu. Det har været en fornøjelse at lære de her dejlige mennesker at kende, og selvom det er intenst og til tider udfordrerne at rejse på den her måde, så har det virkelig været sjovt og en oplevelse for livet. Nu glæder jeg mig bare til 3 skønne uger med Line, inden jeg vender næsen hjemad.
Kommentarer:
Julie
Billeder
Find blog
Rejsemål
Bali, Gili, Lombok, Penida og Lembongan (2)
Bangkok, Khao Sok, Samet & Phi Phi Islands (0)
Filippinerne, Palawan & Islands (0)
Japan (0)
Java, Red Island & Bali (0)
Komodo, Flores, Lombok, Gili & Bali (54)
Laos, Vietnam, Cambodja & Thailand (126)
Maldiverne (20)
Nepal, Himalaya & Chitwan (18)
Nepal Everest Base Camp (0)
Nordindien, Taj Mahal & Maldiverne (0)
Sri Lanka (0)
Sri Lanka & Maldiverne (169)
Sumatra, Malaysia & Islands (0)
Vietnam & Cambodja (0)
Australien East Coast (0)
Australien Kakadu & Coast (0)
New Zealand North & South (53)
Kilimanjaro & Tanzania Safari (0)
Mauritius & Ile Aux Cerfs (0)
Sydafrika, Garden Route & Drakensberg (0)
Tanzania Safari & Ushongo Beach (0)
Tanzania Safari & Zanzibar (0)
Victoria Falls, Botswana, Lesotho & Sydafrika (0)
Zanzibar & Changu Island (0)
Belize & Mexico (0)
Canada Rocky Mountain Wilderness (0)
Canada Rocky Mountain Wilderness Trek (0)
Costa Rica, Mexico & Cuba (0)
Mexico, Guatemala & Belize (97)
Brasilien, Bahia & Rio (0)
Chile & Patagonien (0)
Colombia & Lost City (0)
Galapagos, Ecuador & Peru (0)
Galapagos Islands & Ecuador (0)
Peru & Machu Picchu (0)