Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden
Grupperejsen til Sydafrika, Cape Town & Coast begynder i en af verdens mest spektakulære storbyer, Cape Town. Her bestiger I det ikoniske Table Mountain, sejler til historiske Robben Island, hvor Mandela sad fængslet, og cykler gennem en livlig township. I møder Sydafrikas vilde natur med pingviner ved Boulders Beach og safari i Botlierskop. Derudover venter kulinariske oplevelser som lokal madlavning, østerssmagning og besøg i landets berømte vinområde. For de eventyrlystne er der mulighed for at tilføje skydiving og bungy jump.
Oplev panoramaudsigten over Cape Town fra toppen af det ikoniske bjerg
Besøg den historiske fængselsø og lær om Nelson Mandelas kamp for frihed
Få indblik i det lokale liv i Masiphumelelei
Kør langs en af verdens smukkeste kystruter
Spot vilde dyr i smukke omgivelser ved solnedgang
Dagen er fri til at udforske Cape Town på egen hånd. Om aftenen venter afrikansk middag og tromme-workshop – masser af energi og god stemning. (M,A)
Efter en oplevelsesrig rejse gennem Sydafrika rundes eventyret af i Cape Town, hvor I tager afsked med jeres lokale guide. (M)
Grupperejsen starter i Cape Town, hvor der venter jer nogle spændende dage med oplevelser i den smukke by. I sejler ud til Robben Island ca. 12 km fra havnen. Her sad Nelson Mandela fanget i 18 år under sin kamp for den sorte befolknings rettigheder. På jeres rundtur får I indblik i historien, og I besøger Mandelas tidligere celle.På sejlturen retur til Cape Town kan I nyde udsigten til byen med smukke Table Mountain i baggrunden. Om eftermiddagen besøger I Alfred & Victoria Waterfront, som er pulserende havnemiljø med masser af spændende restauranter og butikker. Aftenen tilbringes i Bo Kaap-områdets farverige kvarter, hvor I besøger en familie og deltager i madlavningen. De næste par dage skal I på cykeltur med en lokal guide i Masiphumelelei Township, køre langs kysten på det berømte stræk Chapman's Peak Drive, på vinsmagning i Stellenbosch, besøge Kap det Gode Håb og de søde pingviner i Boulder.I skal bestige det ikoniske Table Mountain, som rejser sig 1.000 meter op over havet og er et af verdens naturlige vidundere. Det er en hård tur op, men det hele værd, når I stopper på toppen og betragter den fantastiske udsigt ud over Cape Town og de imponerende bjerge. Når I skal ned, tager I den nemme vej via svævebanen.
Rejsen fortsætter langs Sydafrikas vilde kyst, der er kendt for sine smukke udsigter. Er I heldige, kan man i sæson spotte hvaler fra kysten. Første stop er byen Hermanus, hvor I kan snorkle med hvidhajer i bur. Det er et af meget få steder i verden, hvor det er muligt. På vej til Knysna skal I på safari i Botlierskop. I kører sidst på eftermiddagen, så I oplever de vilde dyr i solnedgangen. Området er virkelig smukt med savanne og bjerge. I Knysna skal I på østerssmagning på den kendte restaurant Quay Four. I har en fridag som kan bruges til bungeejump fra Bloukrans Bridge eller til SUP eller kajak i lagunen. I kører til Cape Town, hvor I kan nyde de sidste dag i byen eller slappe af ved poolen, inden rejsen går mod Danmark eller videre ud i verden.
Indlæser datoer...
Ankomst og afrejse: Cape Town Internationale Lufthavn (CPT)
Adventuredk sender et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Cape Town, det tager ca. 50 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hostel i Cape Town. Adresse får du før afrejse.
2 nætter på hotel med pool.
2 nætter på hostel med pool.
8 nætter på hostel.
Du bor i dobbeltværelse på hotel eller på 3-4 sengsværelser på hostel. Et hostel er en form for ungdomshotel. Flersengsværelser med fælles bad, toilet, fællesrum og ofte fælleskøkken med mulighed for at lave mad.
Morgenmaden serveres ofte på overnatningsstedet og kan bestå af æg, bacon, grillede tomater, frisk frugt, brød og marmelade.
På dage, hvor morgenmad ikke er inkluderet, kan du vælge at spise ude på en lokal café eller handle ind og nyde morgenmaden på dit hostel.
Det sydafrikanske køkken bærer præg af landets historie som både hollandsk og britisk koloni, samt påvirkning fra andre dele af det tidligere britiske imperium – især Indien, som har bidraget med krydderier og smagssammensætninger.
Kød spiller en central rolle i madkulturen. Ved store begivenheder som bryllupper er det stadig tradition at slagte et dyr, hvilket afspejler den dybe forankring af kød i sydafrikansk madlavning.
Retter du bør smage:
Drikkevarer du bør smage:
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Læs mere om valg af rygsæk her. Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
***
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.