Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden
Grupperejsen til Peru, Bolivia og Chile byder på imponerende natur og et kig ind i den lokale kultur og historie. Rejsen starter i Perus hovedstad, Lima og fortsætter mod ørken-oasen, Huacachina, med sandboarding, beach buggies og pisco-smagning. Herefter fortsætter turen til Cusco, hvor et af verdens 7 nye vidundere, Machu Picchu, og det billedskønne Rainbow Mountain venter. I fortsætter til Lake Titicaca, hvor I skal bo på homestay. I krydser grænsen til Bolivia, hvor I skal se de berømte wrestlere, Las Cholitas, udforske hovedstaden og på en tre dages tur gennem Saltørkenen Uyuni. Rejsen slutter i Atacamaørkenen i Chile, hvor I skal ud at bade i saltsøer og se den smukkeste stjernehimmel.
Oplev den ikoniske inkaby i bjergene
Trek til det farverige bjerglandskab højt i Andesbjergene
Besøg flydende sivøer og overnat hos lokale familier på Amantani
Udforsk verdens største saltørken og besøg togkirkegården
Nyd udsigten i verdens tørreste ørken med røde klipper
Rejsen slutter i Calama i Chile.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Efter en flyvetur over Atlanten lander I i Perus farverige hovedstad, Lima. Byen emmer af kultur og historie, og byder på alt, hvad et rejselystent hjerte begærer. Efter en god nats søvn er I klar til at lære byen bedre at kende. Efter Lima skal I til Huacachina, der er en lille landsby omgivet af sandbanker med en lille oase i midten. Med udsigt over ørkenlandskabet kommer der fart over feltet, når I skal sandboarde og køre i beach buggies rundt i sandbankerne samt på pisco-smagning, som er den nationale alkoholiske drik. Her er der også mulighed for at komme på bådtur til Islas Ballestas, som lokalt betegnes som Perus Galapagos.Næste stop på rejsen er Cusco. Byen ligger smukt placeret i 3.300 meters højde og er omgivet af storslåede bjerge. Her skal I på en lille byrundtur, hvor I blandt andet oplever det historiske centrum og besøger lokale markeder, lokale landsbyer med alpakaer og farverige markeder. I tager toget til Machu Picchu, hvor et fantastisk syn af et af verdens syv vidundere møder jer. Machu Picchu er fantastisk, vidunderlig og ubeskrivelig. Det er, som om man kan mærke inkaerne, og bliver ført tilbage til en svunden tid. Jeres guide fører jer gennem det kolossale ruinområde og fortæller om historien og hemmelighederne bag stedet, inden turen går tilbage til Cusco.
Næste stop er Rainbow Mountain, som er kendt for sine smukke regnbuefarvede bjergkæder. Inden I når toppen af Rainbow Mountain, trekker I igennem et ørkenlignende landskab, sneklædte bjergtinder og masser af alpaka-flokke. Oplevelserne fortsætter i byen Puno, hvor I skal besøge Titicaca-søen, der er verdens højest beliggende navigérbare sø. Her skal I overnatte hos et lokalt stammefolk, som vil give jer et indblik i den ældre, peruvianske levevis. Efter en uforglemmelig oplevelse på Titicaca-søen går turen videre til Bolivia.I starter i hovedstaden, La Paz, som byder på en smuk gondoltur op på toppen af El Alto. Herfra har I udsigt udover hele byen, som I også vil få en rundtur i. Bolivia er kendt for deres wrestlingshows med lokale bolivianske kvinder. Dette skal I naturligvis også ind at opleve, inden rejsen fortsætter længere sydpå til Salar de Uyuni.
Saltørkenen Uyuni er verdens største saltslette beliggende i Boliva. Den er kendt for de smukke lange genspejlende strækninger. I skal på en tre dages tur herude, hvor I får de smukkeste nattehimler at se om aftenen, da der ikke er nogle byer i nærheden, som kan lyse himlen op. I gør mange stops undervejs på jeres tur gennem saltørkenen, og her har I blandt andet mulighed for at se de lyserøde flamingoer, gejsere, en togkirkegård, små landsbyer og de farverige saltsøer.På vejen fra Uyuni til Chile, kører I igennem et ørkenlignende landskab med smukke saltskulpturer, søer og kaktus-øer. Rejsen slutter af i Chile i byen San Pedro de Atacama, som er kendt for den præ-colombianske kulturhistorie og de afslappende saltsøer, Cejar og Tebenquinche, som I skal ud at flyde helt vægtløse rundt i for at løsne helt op i kroppen efter de sidste tre ugers fantastiske oplevelser.
Indlæser datoer...
Ankomst: Jorge Chávez Internationale Lufthavn (Lima, LIM)
Afrejse: El Loa Airport Internationale Lufthavn (Calama, CJC)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til hotel i Lima, det tager ca. 45 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hostel i Lima. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hostel i Calama. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
1 nat på hotel med pool.
14 nætter på hotel
2 nætter på hostel
1 nat på homestay
2 overnatninger i sovebus.
Du bor i delt dobbeltværelse, triple eller 4 sengsværelser.
Når du rejser med Adventuredk i Sydamerika, venter der en kulinarisk oplevelse fyldt med spændende smagsindtryk. Madkulturen i Peru, Bolivia og Chile byder på friske råvarer, unikke egnsretter og autentiske madoplevelser, som du sent vil glemme.
Morgenmaden under rejsen er som oftest en latinamerikansk version af continental breakfast. Her kan du glæde dig til frisk brød med smør og marmelade, æg, frisk frugt samt varme drikke som kaffe og te – og som regel også juice. Af og til serveres der også ost og lidt pålæg for ekstra variation. Hvis dagens program starter tidligt, får du en praktisk "box breakfast", som du kan tage med på farten. Morgenmaden varierer en smule fra sted til sted, hvilket giver dig mulighed for at prøve lokale specialiteter.
Frokost og aftensmad består typisk af kød eller friskfanget fisk, serveret med ris eller kartofler, salat og en velsmagende sauce – et klassisk måltid i mange sydamerikanske lande.
De tre lande byder på en utrolig mangfoldig madkultur, som afspejler de forskellige landskaber – fra kystområder og højland til frodig jungle. Hvert område har sine egne egnsspecialiteter, hvilket gør det spændende at udforske køkkenet undervejs. Langs kysten i Peru, Bolivia og Chile er det især fisk og skaldyr, der dominerer menuen. Disse serveres ofte med ris og friske grøntsager, og mange retter har en let og frisk smag, perfekt til det varme klima.
En ret, du absolut bør prøve, er ceviche – råmarineret fisk i limesaft, tilsat løg, chili og sød camote-kartoffel. Ceviche er en verdensberømt peruviansk specialitet, der er kendt for sin friske og syrlige smag.
I højlandet er maden mere nærende og kraftig for at give energi i det kølige klima. Her er kartofler og quinoa faste ingredienser, ofte serveret som tilbehør til retter med kylling, oksekød, ørred – og for de eventyrlystne – alpaca. En alpaca steak er en spændende smagsoplevelse, som både er mørt og magert kød, der ofte serveres med lokale grøntsager og en fyldig sauce.
I Amazonas-områderne er måltiderne præget af friske frugter, grøntsager og fisk. Her er det helt almindeligt at starte dagen med farverige, smagfulde juicer, presset af eksotiske frugter, som du sjældent finder i Europa. Disse drikke er ikke kun lækre, men også en vigtig del af den lokale kost.
Retter du bør prøve:
Drikkevarer du bør prøve:
Denne rejse er ikke velegnet for veganere. Kontakt Adventuredk for mere info.
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
Peru og Chile: 90 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse.
Bolivia: 30 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse.
Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
***
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.
Pga. stor efterspørgsel af billetter, kan vi ikke garantere at hele gruppen kan følges ad til besøget ved Machu Picchu.