Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden
Tag med på en eventyrlig grupperejse gennem Colombia, hvor natur, kultur og store oplevelser venter. I trekker til den mystiske Lost City dybt inde i junglen, kører gennem Andesbjergenes grønne landskaber og oplever både storbyliv og caribisk stemning. Undervejs følger I sporene fra Pablo Escobars historie i Medellín, cykler gennem Bogotás farverige gader og kører jeep ind i tågeskove med verdens højeste palmer. I besøger kaffeplantager, bestiger El Peñol-klippen og nyder udsigten over søer og bjerge. Rejsen slutter i Cartagena, hvor kolonitidens gader, salsarytmer, god mad og solnedgange over det Caribiske hav sætter punktum for et uforglemmeligt eventyr.
Trek gennem tågeskoven i Cocora Valley blandt verdens højeste palmer
Oplev byens fascinerende historie og street art
Bestig den ikoniske klippe og oplev udsigten over søer og grønne bjerge
Vandr gennem Sierra Nevadas jungle til den mystiske Ciudad Perdida
Oplev farverige kolonibygninger og salsa i kystbyen
Rejsen slutter i Cartagena, hvor I tager afsked med jeres lokale guide efter en rejse fyldt med oplevelser og eventyr. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Rejsen begynder med fly fra Danmark til Colombias pulserende hovedstad Bogotá, der ligger hele 2.640 meter over havets overflade i Andesbjergene. Ved ankomst bliver I mødt af jeres lokale guide og kørt til jeres hostel, hvor I kan lande efter rejsen og lære resten af gruppen at kende. Næste dag oplever I Bogotá på en aktiv cykeltur gennem byen. I cykler gennem forskellige kvarterer og besøger det historiske centrum La Candelaria, hvor farverige huse, street art og hyggelige pladser præger gaderne. Om aftenen venter en velkomstøl og en sjov introduktion til Tejo, et traditionelt colombiansk spil.I tager også kabelbanen op til Monserrate, hvorfra I får en spektakulær udsigt over Bogotá og de omkringliggende Andesbjerge. Herefter går I på opdagelse i den historiske bymidte på en guidet tur, hvor I blandt andet besøger Botero-museet. Efter dagene i storbyen fortsætter rejsen mod Colombias smukke kafferegion. Turen går gennem Andesbjergenes grønne landskaber til den charmerende bjergby Salento, kendt for sine farverige huse og afslappede stemning. Her venter nogle af rejsens smukkeste naturoplevelser. I kører i de ikoniske Jeep Willys til Cocora-dalen, hvor I vandrer blandt verdens højeste palmer omgivet af frodig natur. Senere besøger I en lokal kaffefarm, hvor I lærer om Colombias verdenskendte kaffe og slutter af med en smagning.
Rejsen fortsætter til storbyen Medellín, der er Colombias anden største by med 2 millioner indbyggere. I får nogle små pauser på den 7 timer lange bustur fra Salento til Medellín, hvor I blandt andet kan prøve at smage de lokale retter. I Medellín tager I på sightseeing rundt i byen. Her skal I med den overjordiske metro, prøve kabelbanen, besøge Antioquia Museum og Plaza Botero. I dykker ned i byens fascinerende historie, når I skal rundt og se nogle af Pablo Escobars imponerende ejendomme. Efter en spændende og oplevelsesrig dag har I en velfortjent fridag, hvor I på egen hånd kan gå på eventyr i den smukke storby.Turen går videre til Guatapé, hvor I skal besøge La Piedra del Peñol, der er en kæmpemæssig sten, som skyder 2.135 meter op over havoverfladen. Skridt for skridt skal I klatre de 700 trin op til toppen, hvor der venter jer den smukkeste panoramaudsigt over området og den store dæmning. Efter at have nået toppen skal I videre til den billedsmukke by Guatapé, hvor I kan nyde omgivelserne og spise en lækker frokost. Eventyret fortsætter, når I skal videre til det nordlige Colombia. Her skal I bo i byen Santa Marta, der ligger placeret ud til det Caribiske Hav. I vænner jer straks til den afslappede caribiske stemning, når dagene nydes i den smukke havneby og ved stranden. Herfra skal i også besøge en af de smukkeste nationalparker i Colombia, Tyrona park. Her får I en hel dag ved stranden i de smukke omgivelser.
Find jeres indre Indiana Jones frem, når I de næste fire dage skal trekke til den forsvundne by. The Lost City Trek er en eventyrlig vandring, der tager jer på rundtur gennem jungle, bakker og dale i Sierra Nevada bjergene. Turen starter i El Mamey eller Machete Pelao, hvorfra I går til camp 1. På turen kan I bade i floden, der ligger placeret i fantastiske omgivelser. Næste dag skal I trekke videre til camp 2, hvor I får serveret en skøn frokost. Om eftermiddagen går turen videre til camp 3, hvor I skal slå lejr.
På tredjedagen går I videre til Ciudad Perdida for at besøge The Lost City, som er en gammel ruinby fra de største præ-colombianske bosættelser. Det er magisk at stå på toppen af byen og skue ud over den tætte jungle og det kuperede terræn. Den sidste dag skal I gå tilbage til El Mamey eller Machete Pelao, hvor der venter jer en velfortjent frokost.Efter trekket har I en dag i Santa Marta, som I kan bruge på at slappe af ovenpå et par hårde dage. Tag f.eks. ned til stranden og læg jer i skyggen fra de svajende palmer. Rejsen fortsætter fra Santa Marta til Cartagena, som er en hyggelig havneby i det nordlige Colombia. Her skal I blandt andet besøge San Felipe Castle og Monastery of La Popa. Senere skal I på rundtur i The Walled City, hvor I går gennem de hyggelige gader og ser områdets mest attraktive steder.
I får en fridag i Cartagena, hvor I blandt andet kan besøge de mange hyggelige restauranter og caféer eller tage en drink på de festlige salsabarer eller diskoteker, inden turen går hjem til Danmark eller videre ud i verden.
Indlæser datoer...
Ankomst: El Dorado Luis Carlos Galan Sarmiento Lufthavn (Bogota, BOG)
Afrejse: Rafael Núñez Internationale Lufthavn (Cartagena, CTG)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxa fra lufthavnen til hostel i Bogota, det tager ca. 35 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hostel i Bogota. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hostel i Cartagena. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
3 overnatninger på hostel med pool.
14 overnatninger på hostel.
3 overnatninger i jungle camps.
Du bor på flersengsværelse. For det meste 6-10 mands værelser.
Et hostel er en form for ungdomshotel. Flersengsværelser med fælles bad, toilet, fællesrum og ofte fælleskøkken med mulighed for at lave mad.
I jungle camps overnatter man i rustikke køjesenge omgivet af natur med fælles bad og toilet.
Når du rejser med Adventure i Colombia, kan du forvente en morgenmad, der ofte er en latinamerikansk version af continental breakfast. Den består typisk af brød, smør, marmelade, æg, frisk frugt, kaffe, te og juice – og nogle gange også ost og lidt pålæg. Hvis dagens program starter tidligt, serveres der nogle gange en "box breakfast" til at tage med på farten. Morgenmaden varierer lidt fra sted til sted, så du får mulighed for at smage forskellige lokale variationer. Frokost og aftensmad består som regel af kød eller fisk, ofte serveret med ris eller kartofler, frisk salat og en lækker sauce.
Colombia er et af de lande i verden med størst biodiversitet, hvilket betyder, at der er et enormt udvalg af friske råvarer. Mange retter minder om dem, du finder i nabolande som Ecuador og Mexico. Colombia er også kendt for sin kaffe i verdensklasse, som du kan få næsten overalt – lige fra små caféer til lokale markeder.
Retter du bør prøve:
Drikkevarer du bør prøve:
Denne rejse er ikke velegnet for veganere. Kontakt Adventuredk for mere info.
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
90 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt under hele opholdet. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet.
Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
***
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.