Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden
Grupperejsen starter i livlige Rio, hvor samba, farverige strande og storslået udsigt fra Kristus-statuen og Sukkertoppen sætter scenen. Herfra går turen videre til tropiske Ilha Grande med frodig regnskov og krystalklart hav – perfekt til strandliv og bådture. I den historiske kystby Paraty venter brostensbelagte gader, lokale barer og ægte brasiliansk charme. Turens højdepunkt er de buldrende Iguazu-vandfald – en af verdens mest imponerende naturoplevelser. Med jeres lokale guide får I ikke kun de ikoniske highlights, men også indblik i det brasilianske hverdagsliv bag facaden.
Oplev Brasiliens ikoniske storby med Kristusstatuen, Sugarloaf Mountain og Copacabana
Få indblik i livet i Rios farverige favelaer med en lokal guide fra området
Sejl mellem skjulte laguner og snorkl i det klare hav omkring Ilha Grande
Oplev brostensgader, farverige huse og hyggelig brasiliansk atmosfære
Oplev et af verdens største vandfald fra både Argentina og Brasilien
Rejsen slutter i Foz de Iguaçu – tid til at sige farvel til jeres lokale guide og rejsekammerater. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
I ankommer til farverige Rio de Janeiro, hvor I tjekker ind på jeres hotel med pool – det perfekte sted at starte jeres brasilianske eventyr. Lige i nærheden venter den ikoniske Copacabana Beach, hvor I kan mærke den særlige Rio-stemning med strandliv, palmer og lokale rytmer. I skal på byrundtur med lokal guide, hvor I blandt andet oplever den berømte Kristusstatue, der majestætisk troner over byen og byder på en uforglemmelig udsigt. Dagen rundes af med et spektakulært besøg på Sugarloaf, hvor I tager gondolen til toppen og nyder solnedgangen over Rio.I får også en autentisk oplevelse, når I sammen med en lokal guide besøger Rocinha – Rios største favela. Guiden bor selv i området og viser jer rundt gennem smalle gyder og levende gader, hvor I får indblik i hverdagen og kulturen i dette unikke kvarter. På turen går I op ad de 215 farverige Lapa-trapper, som er dækket af mosaikker og kendt fra Snoop Dogg og Pharrell Williams’ musikvideo “Beautiful”. Efter storbyens puls går rejsen videre til ø-paradiset Ilha Grande, der ligger syd for Rio. Her venter jer en bilfri ø med frodige bjerge, tropiske skove og nogle af Brasiliens mest uspolerede strande. I bevæger jer rundt til fods eller med båd. I sejler ud til laguner med krystalklart vand, hvor I kan snorkle, bade og bare nyde omgivelserne.
Rejsen går videre til en af Brasiliens mest charmerende kystbyer, Paraty, som med sine farverige kolonibygninger, brostensbelagte gader og grønklædte bjerge i baggrunden føles som en tidslomme midt i naturen. Byen oser af historie og stemning, og I kan nyde den afslappede atmosfære med små caféer, lokale kunstbutikker og smukke udsigter over bugten. Sammen med gruppen drager I på jeep-tur ud i det omkringliggende landskab, hvor regnskov, vandfald og gamle stier gemmer på unikke oplevelser. Undervejs besøger I et lokalt cachaça-destilleri, hvor den brasilianske sukkerrørsspiritus produceres – og selvfølgelig skal I smage på varen. Herefter flyver I videre til det måske mest spektakulære punkt på rejsen: Iguazu Falls. Dette gigantiske naturfænomen ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina og består af over 200 brusende vandfald, der vælter ud i det tropiske landskab.Det mest kendte af dem, Devils Throat, sender vandet i frit fald med en sådan kraft, at en sky af tåge og en konstant tordenlyd omringer jer, allerede inden I når helt tæt på. I oplever vandfaldene fra både den brasilianske og argentinske side, hvor stier og gangbroer bringer jer nær de frådende vandmasser og giver jer et helt særligt indblik i den frodige nationalpark. Her er aber, farvestrålende fugle og nysgerrige næsebjørne en naturlig del af omgivelserne, og hvis I vil tage oplevelsen til næste niveau, er der mulighed for at se det hele fra helikopter eller komme helt tæt på i en båd. Efter dage fyldt med natur, eventyr og uforglemmelige øjeblikke går turen hjem til Danmark – eller måske videre til nye oplevelser ude i verden
Indlæser datoer...
Ankomst: Rio de Janeiro–Galeão Internationale Lufthavn (GIG)
Afrejse: Foz do Iguaçu Internationale Lufthavn (IGU)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Rio, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hotel i Rio de Janeiro. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hotel i Foc do Iguacu. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
8 nætter på hotel med pool
2 nætter på hotel
3 nætter på hostel
Du bor i delt dobbeltværelse eller op til 5 sengs værelser.
Morgenmaden i Brasilien varierer afhængigt af overnatningsstedet, men består oftest af kaffe eller te, frisk juice, brød og æg. Mange steder serveres der desuden bagværk, yoghurt og frisk frugt, som giver en god start på dagen. Når frokost og aftensmad er inkluderet, foregår de som regel på lokale restauranter. Her kan du nogle gange opleve buffet, mens der andre steder er et udvalg af faste retter at vælge imellem. Spises måltidet ude i naturen, er maden som regel mere enkel, men stadig velsmagende og autentisk.
Det brasilianske køkken er et farverigt mix af europæiske, asiatiske og afrikanske indflydelser, hvilket gør madkulturen unik. Retterne varierer meget fra region til region, men fælles er brugen af lokale råvarer og masser af friskhed. Rodfrugter som maniok og sødekartofler bruges ofte i opskrifter, og Brasilien er samtidig berømt for sit enorme udvalg af eksotiske frugter, som findes på markeder og i gadekøkkener landet over.
En af de mest klassiske retter er Feijoada – en fyldig gryderet med bønner, svinekød og ris, der ofte omtales som Brasiliens nationalret. Til maden kan du nyde en kold Brahma-øl, som er blandt landets mest populære mærker.
Når det bliver tid til drinks, er det svært at komme udenom den verdenskendte Caipirinha. Denne friske cocktail er Brasiliens nationaldrik og laves på cachaça (sukkerrørsbrændevin), lime og sukker. Caipirinha serveres overalt – fra små strandbarer til eksklusive restauranter – og er et absolut must-try for enhver besøgende.
Retter du bør prøve i Brasilien
Drikkevarer du bør prøve i Brasilien
Denne rejse er ikke velegnet for veganere. Kontakt Adventuredk for mere info.
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.
Hvis du vælger kuffert, skal det være en medium kuffert ca. 56 liter grundet plads på bussen.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Tøj & Sko:
Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
***
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.