I bliver budt velkommen på srilankansk manér af jeres lokale guide, som kører jer til jeres første hotel. Næste dag går rejsen videre til Kithulgala, et lille stykke regnskovsområde i bjergene, hvor I skal rafte. I padler gennem udfordrende rapids og nyder den smukke natur langs floden. Sri Lanka er verdensberømt for sin tefremstilling, og det meste af højlandet er dækket af de grønne teplantager. I bliver klædt i farverige klæder som de lokale tedamer, og I skal med ud i marken og hjælpe dem med at plukke teblade. Herefter besøger I tefabrikken, hvor I kan købe te af den højeste kvalitet til lave priser. Området omkring Kithugala byder på en masse adventure. I har mulighed for at rappelle ned ad et vandfald med den smukkeste udsigt ud over det grønne område eller prøve canyoning, hvor I rutsjer ned ad forskellige vandfald og hopper fra klipper.
I kan også vælge at tage de 5.500 trappetrin til toppen af Adams Peak, hvorfra I kan nyde solopgangen over højlandet og mærke den religiøse stemning. Adams Peak er betragtet som hellig af både buddhister, muslimer, hinduer og kristne. I fortsætter rejsen ad den smukke og frodige togrute til backpackerbyen Ella. Her skal I trekke i bjergene til Ella Gap, hvor der venter en flot udsigt lige til billedbogen. Eftermiddagen og aftenen kan I bruge på det mange hyggelige caféer, hvor man kan komme i snak med rejsende fra hele verden. Rejsen fortsætter til Kandy, hovedstaden i den centrale provins, som er på UNESCO's verdensarvsliste. I skal opleve templet med Buddhas tand, det lokale marked og se de lokale optræde med deres traditionelle danse. I har en dag fri til shopping af de mange lækre ting fra Sri Lanka som silke, batik, træmasker, tasker, smykker, buddhafigurer, krydderier og meget mere.