I lander i Cancun, hvor jeres guide tager imod jer med åbne arme. Byen er et tropisk paradis med palmer, hvide sandstrande og krystalklart vand. Rejsen starter med en afslappende dag og en festlig velkomstmiddag. Dagen efter venter et eventyr på en katamaran, hvor I sejler over det turkisblå hav, nyder solen på dækket og hopper i for at snorkle blandt farverige fisk.
Herefter går turen til en autentisk mayalandsby, hvor I bor i hyggelige hytter omgivet af jungle. Her lærer I de lokale at kende, prøver kræfter med spansk og dyster i fodbold eller basketball. Eventyret fortsætter med rappelling ned i dybe grotter og et besøg på et fascinerende insektmuseum.
I Rio Lagartos sejler I gennem frodig mangrove, spejder efter lyserøde flamingoer og krokodiller, inden I slapper af med et naturligt saltbad. Om eftermiddagen forkæles sanserne på en tequilafabrik, hvor I smager på den lokale specialitet.
Næste stop er den charmerende koloniby Valladolid, fyldt med farverige bygninger og livlig atmosfære. I drøner gennem junglen på ATV og dykker ned i en forfriskende cenote. Ingen rejse til Mexico er komplet uden et besøg ved det legendariske Chichen Itza, et af verdens syv vidundere. Som prikken over i’et møder I en af landets dygtigste hattemagere og oplever hans imponerende håndværk.