Få vilde dykkeroplevelser
og nyd bounty-øer

Asien

Maldiverne

14 dage / hele året

Grupperejsen til Maldiverne byder på et eksotisk rejseeventyr til smukke bounty-øer, kridhvide sandstrande, høj sol og svajende palmer. I skal udforske det imponerende undervandsliv, når I tager jeres dykkercertifikat og snorkler i det krystalklare hav. I skal på sejlture, besøge et luksusresort, fange fisk, spille beachvolley, udfordre de lokale i fodbold og slappe af med Det Indiske Ocean som kulisse. Om aftenen hygger I med middage på stranden og oplever de mest fantastiske solnedgange.


Mødested: Hulhumalé, Maldiverne


Book rejse
Fra
DKK 14.490





Hotel med egen strand
Hotel med egen strand 
Klar til dyk
Klar til dyk 
Smukke solnedgange
Smukke solnedgange 
Palmer og kokosnødder
Palmer og kokosnødder 
Bo i delt dobbeltværelse
Bo i delt dobbeltværelse 
Pool og drinks på resort
Pool og drinks på resort 
Delfinspotting
Delfinspotting 
Jeres lokale dykkerinstruktør
Jeres lokale dykkerinstruktør 
Vandsport
Vandsport 
Beachvolley
Beachvolley 
Hygge på stranden
Hygge på stranden 
Jetski
Jetski 
Koralrev og havskildpadder
Koralrev og havskildpadder 
Fodboldkamp med lokale
Fodboldkamp med lokale 
Velkommen til Maldiverne
Velkommen til Maldiverne 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Rejsen starter i Malé, Maldiverne. Speedbåd til øen Dhiffushi og velkomstmiddag. (M)

Dag 2

Rundtur på øen og briefing om dykning. I skal på jeres første snorkeltur, hvor I oplever de mange farverige koralfisk. (M,F,A)

Dag 3

I møder jeres dykkerinstruktører, som skal introducere jer til det fantastiske marineliv på Maldiverne. I starter jeres Open Water dykkerkursus eller jeres fun dives. Sidst på dagen kan I slappe af på stranden foran jeres hotel. (M,F,A)

Dag 4

Open Water dykkerkursus eller fun dives. Gå på opdagelse på den lille ø og nyd en friskpresset juice. (M,F,A)

Dag 5

Open Water dykkerkursus eller fun dives. Om aftenen har de lokale tilberedt et festmåltid til jer. (M,F,A). 

Dag 6

Open Water dykkerkursus, fun dives. eller start på Advanced Open Water dykkerkursus. (M,F,A)

Dag 7

I dag er sidste dykkerdag, og I får jeres dykkercertifikat. Fodboldkamp mod de lokale. (M,F,A)

Dag 8

Sejltur til bounty-ø eller sandbanke. Nyd dagen på de smukke strande. (M,F,A)

Dag 9

Sejltur med snorkling og med mulighed for delfinspotting (M,F,A)

Dag 10

I sejler til luksusresortet, hvor I bliver budt velkommen på traditionel vis. I kan nyde poolen, de farverige drinks, snacks og den overdådige frokostbuffet. (M,F,A)

Dag 11

Stranddag. Sidst på dagen skal I på fisketur og se solen gå ned over Det Indiske Ocean. (M,F,A)

Dag 12

Sejltur og oplevelser på en nærliggende ø, f.eks. Thulusdhoo island. Prøv kajak, jetski eller funtubing. BBQ-middag på stranden med traditionelt maldivisk trommeshow og dans. (M,F,A)

Dag 13

Fridag til hygge på stranden eller til ekstra vandaktiviteter som parasailing, kajak, vandski og jetski. (M,F,A)

Dag 14

Farvel til jeres nye venner på Maldiverne. Speedbåd til lufthavnsøen. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor



Rundrejse uge 1: Dykkerkursus eller fun dives, snorkling, strand, palmer og beachvolley

Allerede ved indflyvningen til Maldiverne stiger forventningerne, når I kigger ud på de mange små koraløer omgivet af det smukkeste blå hav. Øerne ligger som perler på en snor. Landingsbanen er omkranset af havet, og det føles nærmest, som om man lander på vandet. Fra lufthavnen går turen nordpå til øen Dhiffushi, hvor I skal bo. På sejlturen kommer I forbi små beboede øer og de luksuriøse villaer på pæle over havet. Hvis I er heldige, springer en delfin op foran båden og byder jer velkommen. 

I bliver mødt på havnen og går til jeres hotel, som skal være jeres hjem de kommende to uger. I bor blandt de lokale på den lille ø og oplever livet i gaderne og på stranden. På øen bevæger I jer rundt til fods. Her er ingen biler eller ingen taxier. Kun strande, palmer, små lokale huse, et par butikker og en lille skole.

I skal rundt og se øens butikker, den lille moske og det lokale hospital. De lokale maldivere er meget imødekommende, og I vil blive budt velkommen med smil og snak. På Maldiverne er man meget afhængig af en båd og vejrforhold. Derfor planlægger de typisk dagene fra dag til dag, så det bliver mest optimalt for alle. 

Til jer som skal tage Open Water dykkerkursus har I dykkerteori på jeres hotel, mens den praktiske undervisning foregår i havet. I starter på lavt vand og får langsomt fornemmelsen af at trække vejret under vand. Efter de første lektioner sejler I ud på havet og dykker fra båden. Jeres dykkerinstruktør er med jer hele vejen. Når I har bestået jeres dykkerkursus, får I jeres dykkercertifikat, som I kan bruge i hele verden. 

Rundrejse uge 2: Besøg på luksusresort, fisketur, beachvolley og trommeshow

I bruger ugerne på at snorkle, fiske, spille beachvolley, besøge et luksusresort, dykke eller dase på stranden. Maldiverne er et af verdens bedste steder at dykke og snorkle. Overalt mellem korallerne svømmer de mange farverige fisk. Hvis man er heldig, kan turen blive beriget med synet af en havskildpadde, kæmpe djævlerokke eller en blæksprutte. Om aftenen spiser I sammen på stranden. Fisk, skaldyr, frugt og grønt er nogle af hovedingredienserne i maldivisk mad, der vil dog blive serveret varieret mad. Der er alkoholforbud på de lokale øer, men I skal besøge et luksusresort, hvor I kan nyde farverige drinks, snacks og den helt store frokostbuffet. I kan supplere med ekstra aktiviteter som parasailing, funtubing og vandski.

I skal på tur til en lille bounty-ø eller en sandbanke. Her bruger I dagen på at bade, snorkle og nyde solen. På vej hjem skal I på delfincruise og kan være heldige at sejle afsted omringet af delfiner. Der findes over 20 forskellige arter af hvaler og delfiner på Maldiverne. Der er dog størst chance for at spotte delfiner, da hvalerne kun er i området i bestemte sæsoner.  Jeres sidste aften har I afskedsfest med traditionelt maldivisk trommeshow og dans. Næste dag sejler I med speedbåd retur til lufthavnsøen. Har I lidt ekstra tid inden jeres hjemrejse, kan I på egen hånd besøge hovedøen Malé, som er en af verdens tættest befolkede øer. I kan besøge fiskemarkedet. se de kæmpestore tunfisk og opleve fiskerbådene komme ind med deres fangst. Solbrune og med bagagen fyldt med oplevelser, rejser I tilbage til Danmark med jeres nye venner eller videre ud i verden.

Det var helt vildt - lyseblåt, krystalklart vand, svajende palmer og hytter i vandet. Tiden gik med at tage dykkercertifikat, snorkle, spille fodbold med de lokale og meget mere. Det var en kæmpe oplevelse at få lov til at se den anden side af Maldiverne
- Maiken Egsdal


 

Hvad er inkluderet - Maldiverne

  • Indkvartering alle nætter
  • 13 nætter på hotel 
  • Alle måltider på rejsen
  • 13 x morgenmad
  • 13 x frokost
  • 13 x aftensmad
  • Te, kaffe og vand på hotellet
  • Gruppetransport fra og til lufthavnsøen med speedbåd
  • Oplev livet og kulturen på en Maldivisk lokal ø
  • Rundvisning på øen Dhiffushi
  • Open Water dykkerkursus eller 6 fun dives 
  • Lån af udstyr til dykning
  • Sejlture til dykkersteder
  • Teoretisk undervisning og eksamination til dykkerkurset
  • Prøv kajak, jetski eller funtubing
  • Snorkling ved smukke koralrev
  • Lån af snorkeludstyr
  • Fisketur og solnedgang fra båd
  • Oplev de smukkeste solnedgange  
  • Dagsbesøg på luksusresort med pool
  • Frokost, snacks og drinks på luksusresort
  • Sejltur til og fra luksusresort
  • BBQ-middag på stranden
  • Lokalt trommeband og traditionel maldivisk dans
  • Stand up paddle
  • Gode muligheder for at opleve havskildpadder, hvidtippede revhajer og djævlerokker

 

  • Sejltur til bountyø eller sandbanke
  • Sejltur med snorkling og med mulighed for delfinspotting
  • Fodboldkamp eller beachvolley mod de lokale
  • Lokalt festmåltid tilberedt af øboerne
  • Sejltur og oplevelser på en nærliggende ø, f.eks. Thulusdhoo Island
  • Beachvolley på stranden
     

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)

 

  • 24-timers nødtelefon
  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)

 

  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende
  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Rejsebevis

 

  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Donation af 10 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet t/r Male (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 

 


 *Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.

Hvornår vil du rejse?
Rejselængde?
Hvor vil du rejse til?
Filtrér efter

Visning:

Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst og afrejse: Ibrahim Nasir Internationale Lufthavn (Malé airport MLE).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du kontakte os, så kan vi hjælpe med at arrangere transport ud til den lokale ø. 

Indkvartering

13 overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse. Hotellet ligger meget tæt på stranden.

Mad & drikke

Da man bor samme sted under hele opholdet på Maldiverne, vil maden skifte de enkelte dage og bl.a. bestå af. Morgenmad: Æg, frugt, juice, kaffe/te, Mas Hunni (tun med revet kokosnød), toast pandekager. Frokost: ris, kylling med diverse tilbehør, fisk, grøntsager, salater. Aftensmad: Pasta, spaghetti, nudler, supper, pizza, fisk, brød, diverse desserter.

Maldivisk mad er et mix af arabiske, indiske, srilankanske og orientale smage, og de er ikke bange for at bruge krydderier. Det betyder, at maden godt kan være stærk efter danske standarder, men den tilbydes også i en mildere udgave. Hovedingrediensen er fisk, og diverse eksotiske frugter (ananas, mango, kokosnødder), der altid har været dyrket på øerne. Midt på øen findes ofte en køkkenhave, hvor der dyrkes diverse krydderier og grøntsager. 

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

Visum

30 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 1 måned fra indrejse. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet samt hotelreservation. Du skal udfylde en "Traveller Health Declaration" tidligst 96 timer inden ankomst.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du kan selv bestemme, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert på denne rejse, idet der kan forventes et minimum af transport af egen bagage, når først du når frem til dit rejsemål. Læs mere om valg af rygsæk her.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1 stk.)
  • Bukser (ca. 1 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj; sandaler og evt. 1 par lukkede sko, hvis der spilles fodbold
  • Håndklæde til strandbesøg (der er håndklæder til alm. bad i guesthouset) Der er også enkelte strandhåndklæder, men tag dit eget med 

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor til HELE rejsen! 
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, søsygepiller, medicin mod dårlig mave, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Multiadapter - den engelske version 

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt pænt tøj til sidste aften 
  • Klipklapper
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Powerbank
  • Strandsko (for at undgå at skære sig på koraller) 
  • Genanvendelig drikkedunk 

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Særligt til denne rejse:

  • Man må ikke have bar mave i de lokale gader (fx. crop top) 
  • Stroptoppe og shorts er okay, men man skal ha BH på, og det må ikke være gennemsigtigt
  • Det er ikke altid muligt at købe tamponer på Maldiverne.
  • Solcreme til HELE rejsen - HØJ faktor, vandfast og gerne marine safe. 
  • Tøj til dykning – lange eller korte tights (ikke hotpants), og lang- eller kortærmet t-shirt (gerne i lycra stof).

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Advanced Open Water fra ca. 520 USD
  • Fun dives fra ca. 90 USD
  • Wakeboard fra ca. 55 USD
  • Jetski fra ca. 50 USD
  • Parasailing fra ca. 150 USD
  • Kajak fra ca. 15 USD
  • Snorkeltur med rokker eller hajer fra ca. 120 USD
  • Vandski fra ca. 55 USD
  • Fun tubing 30 min. fra ca. 30 USD
  • Night Adventure Dive fra ca. 120 USD
  • Vandsportspakke (parasailing, jetski, snorkeltur & kajak) fra ca. 250 USD
  • Frokost på lille ø med hummer og et glas vin fra ca. 100 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Dykning

Hvis du har Open Water dykkercertifikat i forvejen, kan du bytte til 6 fun dives eller  Advanced Open Water mod en egenbetaling på USD 65. Advanced Open Water finder sted i uge 2 efter Open Water

Helbredserklæring til dykning skal udfyldes inden afrejse og medbringes på rejsen. N.B. du skal kun have underskrift og stempel fra din læge, såfremt du kan svare ja til nogle af spørgsmålene på helbredserklæringen.

Alkohol

Alkohol må hverken drikkes eller sælges på lokale øer. Medbring ikke alkohol, da det vil blive konfiskeret i lufthavnen.  

Påklædning

På Maldiverne må man af respekt for lokalbefolkningen ikke have bar mave i de lokale gader (fx. crop top). Stroptoppe og shorts er okay, men man skal ha BH på og toppen må ikke være gennemsigtigt. Der er en bikini beach på øen, hvor man må ligge i bikini/badeshorts.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér din rejse med flere rejser

Hvis du ønsker en længere rejse end 2-8 uger med Adventuredk, har vi gjort det let for dig at kombinere flere ture.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke rejser der kan kombineres - kombinationsmulighederne kan ses under hver destination i kalenderen og nederst under tider og priser på hver enkelt rejse.

Vælger du at kombinere, sender Adventuredk et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du får mulighed for at flyve direkte videre mellem rejserne.

Hvis der er dage på egen hånd mellem rejserne, står vi altid klar til at hjælpe og rådgive dig i forhold til overnatning, seværdigheder og transport med videre.

Kan du mod forventning ikke finde en kombination som passer dig, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på info@adventuredk.dk

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.