Få vilde kultur og naturoplevelser i Indonesien

Asien

Bali, Bromo & Java

 

14 dage / marts til november

Oplevelserne starter på Balis ukendte naboø Java, som har så meget at byde på. I skal opleve vulkaner, teplantager, små landsbyer, en blå svovlsø, storslåede vandfald, regnskov og øde strande med havskildpadder. Ved solopgang oplever I den magiske udsigt over Bromo-vulkanerne. På Vestbali venter gamle templer, smukke grønne rismarker, rafting og snorkling ved koralrev. I Ubud oplever I Balis spirituelle levevis, de farverige markeder og den lækre balinesiske mad.


Mødested: Surabaya, Indonesien


Book rejse
Fra
DKK 14.990


Udforsk rute
og indkvartering
Klik her



Risterrasser på Bali
Risterrasser på Bali 
Solopgang Bromo vulkanerne
Solopgang Bromo vulkanerne 
Hotel i Pemuteran
Hotel i Pemuteran 
Det berømte vandtempel på Bali
Det berømte vandtempel på Bali 
Udsigt til smukke Ijen
Udsigt til smukke Ijen  
Rafting i junglen
Rafting i junglen 
Bo i delt dobbeltværelse
Bo i delt dobbeltværelse 
Jeep til Sukamade
Jeep til Sukamade 
Farverige Tridi village
Farverige Tridi village 
Besøg i små landsbyer
Besøg i små landsbyer 
Lokale med offergaver
Lokale med offergaver  
Cykeltur i smukke Ubud
Cykeltur i smukke Ubud 
Smukke Red Beach
Smukke Red Beach 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Rejsen starter i Surabaya, Java. Ankomst og videre rejse til Malang.

Dag 2

Besøg på teplantage i smukke omgivelser i udkanten af Malang. (M,F)

Dag 3

Malangs farverige perle, Tridi Village, venter med kunstnerisk gadekunst og levende facader. I fortsætter mod det storslåede Tumpak Sewu. (M,F)

Dag 4

Besøg de fascinerende vandfald Tumpak Sewu med 120 meters fald i en frodig regnskov. Videre rejse til Bromo. (M,F) 

Dag 5

Tidlig morgen venter en uforglemmelig solopgang over Bromo-vulkanen, efterfulgt af et trek til den aktive kraterkant. (M,A)

Dag 6

Jeep-safari til Sukamade, en afsides strand i et naturreservat. Undervejs passerer I kakaoplantager og små landsbyer. (M,F,A) 

Dag 7

Besøg havskildpadde-projekt og sæt babyhavskildpadder ud på stranden. Videre rejse med stop ved Red beach. (M,F)

Dag 8

Dagen starter tidligt med en køretur gennem små landsbyer og regnskov. Trek op til Ijens kraterkant og nyd udsigten fra 2.883 meters højde. Færge til Bali. (M)

Dag 9

Afslapning ved poolen eller stranddag. (M)

Dag 10

Snorkling ved Menjangan Island, et af Balis bedste snorkelspots. (M,F)

Dag 11

Videre rejse mod Ubud med stop ved det smukke vandfald Munduk og vandtemplet Ulun Danu. (M,F)

Dag 12

Vild rafting gennem regnskoven sætter gang i adrenalinen! Om eftermiddagen kan I udforske Ubuds kunstmarkeder eller hilse på aberne i Monkey Forest. (M,F)

Dag 13

Dagen bliver brugt på at udforske området på cykel og til at vandre blandt de smukke, grønne rismarker, som Bali er så kendt for. Afskedsmiddag. (M,F,A)

Dag 14

Farvel til skønne Bali. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor


Rundrejse uge 1: Teplantage, vandfald, Bromo vulkanerne, Ijen kratersø og havskildpadder

I lander i Surabaya og kører til Malang, hvor I skal ud at opleve en teplantage, og se hvordan te bliver produceret. På vej til Bromo-vulkanerne gør I stop i Tridi village, som gik fra at være et slumkvarter til en turistdestination, efter nogle lokale malere bestemte sig for at farvelægge byens vægge med 3D-malerier. I fortsætter til Tumpak Sewu, hvor I skal opleve de helt fantastiske vandfald. Tumpak Sewu betyder "tusind vandfald" og er omringet af frodig regnskov.

Næste dag skal I tidligt op for at se solen stå op over Bromo fra udsigtsposten King Kong Hill. Det er en helt speciel oplevelse at se solopgang over det mest storslåede landskab og et af Indonesiens naturvidundere. Herfra kører I med jeep gennem ”Sea of Sand”, inden I skal vandre op til kraterkanten.

Rejsen fortsætter på bumpede, støvede veje mod Sukamade. På vejen ser I de mange plantager, hvor der bliver dyrket alt fra kaffe til gummi.

På den øde strand Sukamade skal I besøge et havskildpaddeprojekt. Næsten hver nat året rundt kommer de store havskildpadder op på stranden og lægger deres æg. For at beskytte bestanden bliver nogle af disse æg opsamlet og udklækket på Sukamade turtle conservation. I vil som gæster få lov til at sætte et par af de små havskildpadder ud i havet og se dem tage deres første svømmetur.

Næste stop er en køretur gennem Javas sidste regnskov mod svolvsøen Ijen. Turen op er stejl og tager ca. 1,5 time, men det er det hele værd, når I ender oppe ved den turkisblå kratersø.

Rundrejse uge 2: Bali, snorkling, rismarker, vandtempel, vandfald og rafting

I hopper på en kort færgetur fra Java til Bali og kører et par timer til Pemuteran. Her har I en fridag, som kan bruges ved poolen eller ved stranden. Ud for Balis nordvestlige hjørne ligger Menjangan Island, som er omgivet af et fantastisk koralrev med et rigt marineliv. I sejler ud til øen, hvor I skal opleve noget af den bedste snorkling på Bali.

På vej til den charmerende bjergby Ubud gør I stop ved Munduk-vandfaldet og ved det berømte vandtempel Ulun Danu. 

Ubud er den mest kunstneriske og spirituelle by på Bali. Området er kendt for de smukke rismarker, den traditionelle balinesiske arkitektur og for wellness og yoga. I bliver fascineret af de grønne risterrasser, når I skal på cykeltur i området.

Jeres sidste oplevelse på rejsen bliver riverrafting på floden midt inde i Balis regnskov. I padler gennem de mange vandfald og nyder de frodige omgivelser. I har afskedsmiddag med jeres guide og rejsekammerater, inden I siger farvel til gudernes ø.

Jeg elskede Java og Bali og klart en fordel, at man rejser med en lokal guide på hele turen, hvilket jeg synes giver et unikt indblik i den lokale kultur. De kender alle de skjulte steder, som bare MÅ opleves.
- Camille


 

Hvad er inkluderet - Bali, Bromo & Java

  • Indkvartering alle nætter
  • 11 nætter på hotel med pool
  • 1 nat på hotel
  • 1 nat på homestay
  • 13 x morgenmad
  • 9 x frokost
  • 3 x aftensmad
  • Solopgang ved Bromo-vulkanerne fra Penanjakan
  • Jeeptur i "Sea of Sand"
  • Trekking til krater af Bromo-vulkanen
  • Nyd udsigten til Bromo-, Batok- og Semeru-vulkanerne 
  • Trekking til kratersøen Ijen i 2.883 meters højde
  • Oplev minearbejderne ved Ijen
  • Jeep til Sukamade Conservation Center
  • Svømmetur ved smukke Red Beach
  • Besøg i teplantage
  • Lær om te-produktion
  • Oplev den frodige natur i Malang-området
  • Byrundtur i farvestrålende Tridi village
  • Se vægmalerierne i Tridi village 
  • Oplev vandfaldene Tumpak Sewu med 120 meters fald i frodig regnskov.
  • Jeeptur i regnskov
  • Kalibaru plantagebesøg
  • Besøg og entré til det hellige vandtempel Ulun Danu 
  • Oplev Munduk-vandfaldet
  • Sejltur til Menjangan Island
  • Snorkling ved Menjangan Islands smukke koralrev
  • Lån af snorkelsæt 
  • Besøg på havskildpaddeprojekt
  • Havskildpadde ”night tour”
  • Cykeltur omkring Ubud
  • Trekking blandt rismarker
  • Rafting
  • Guidens "hidden treasure"
  • Færge fra Java til Bali 

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)

 

  • 24-timers nødtelefon
  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)

 

  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende
  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Rejsebevis

 

  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Donation af 10 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet til Surabaya og retur fra Denpasar (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Turistgebyr til Bali, ca. 10 USD
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 


 *Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris. De viste hoteller er vejledende, og kan udskiftes med andet hotel i samme kategori.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.




Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst: Juanda Internationale Lufthavn, Surabaya, Indonesien (SUB)
Afrejse: Denpasar Ngurah Rai, Bali, Indonesien (DPS)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Malang, det tager ca. 1,5 time. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Malang. Adresse får du før afrejse.

På hjemrejsedagen bor du på hotel i Ubud. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

Indkvartering

11 nætter på hotel med pool i delt dobbeltværelse
1 nat på hotel i delt dobbeltværelse.
1 nat på simpelt homestay ved havskildpaddeprojektet. I bor på flersengsværelse og der er adgang til toilet.

Mad & drikke

Med over 17.000 øer byder Indonesien på stor kulinarisk variation. Maden ændrer sig fra ø til ø – men ris, grøntsager, krydderier og friske råvarer går igen. Kød som kylling, fisk og oksekød er udbredt, mens ged og vandbøffel også kan opleves i mere lokale områder.

Når du rejser med AdventureDK, varierer måltiderne efter overnatningsstedet. Morgenmad kan bestå af pandekager, toast, stegte ris, frisk frugt, kaffe og te. Frokost og aftensmad serveres som buffet eller à la carte – ofte med en god blanding af lokalt og internationalt.

Retter du bør smage:

  • Rendang – mørt, krydret oksekød
  • Nasi goreng – stegte ris med grønt og æg
  • Satay – grillspyd med peanut sauce
  • Gado-gado – lune grøntsager med peanutsauce
  • Soto – aromatisk kød- og grøntsagssuppe

Drikkevarer du bør smage:

  • Kopi Tubruk – stærk lokal kaffe
  • Teh Botol – sødet jasminte på flaske
  • Frisk kokosvand – direkte fra nødden
  • Tamarindjuice – sød-syrlig og forfriskende
  • Bintang – Indonesiens populære øl

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

Visum

30 dages visum købes online eller ved ankomst (det koster 35 USD eller 500.000 IDR). Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-2 stk.)
  • Varm tøj til Bromo og Ijen ( evt. skiundertrøje og fleecetrøje eller jakke)
  • Bukser (ca. 1-2 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko eller sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj på hostels. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

 

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

 

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort
  • Visum (hvis købt online)

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m

  • Fun dives Menjangan fra ca. 100 USD
  • Monkey Forest i Ubud fra ca. 10 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér dine eventyr med Adventuredk

info@adventurese.seVil du rejse i mere end 2–8 uger? Hos Adventuredk kan du nemt kombinere flere grupperejser og få et langt og sammenhængende rejseeventyr.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke destinationer der kan kombineres. Under hver rejse vises mulige kombinationer – både i kalenderen og under tider og priser.

Vælger du en kombination, hjælper vi dig med flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du kan flyve mellem rejsemålene.

Er der dage mellem rejserne, står vi klar med tips til overnatning, oplevelser og transport. Har du brug for personlig rådgivning, så skriv til os på info@adventuredk.dk – vi hjælper dig gerne med at planlægge dit livs eventyr!

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.