Mød stammefolk og savannens vilde dyr

Afrika

Tanzania Safari & Ushongo Beach

14 dage / januar til marts og juni til december

På grupperejsen til Tanzania oplever I savannens vilde dyr på første parket i Serengetis Nationalpark og i det smukke Ngorongoro-krater. I bader under brusende vandfald, laver kaffe i Materunis kaffeplantage, får et unikt indblik i lokalbefolkningens landsbyliv og besøger det stolte stammefolk, der stadig lever som for hundredevis af år siden. Dans med Masaierne og skyd med bue og pil med det isolerede Hadzabefolk, som taler kliksprog og lever af jagt. Turen går videre gennem regnskoven i Magoroto i Usambara-bjergene og slutter afslappende under palmerne ved Tanzanias skønne kyst.


Mødested: Moshi, Tanzania


Book rejse
Fra
DKK 17.990





Safari i Serengeti
Safari i Serengeti  
Mto wa Mbu landsbybesøg
Mto wa Mbu landsbybesøg 
Smukke palmestrande
Smukke palmestrande 
Materuni vandfaldet
Materuni vandfaldet  
Besøg hos Hadzabe
Besøg hos Hadzabe 
Tropiske Magoroto
Tropiske Magoroto 
Leopard spotting
Leopard spotting 
Velkommen til Serengeti
Velkommen til Serengeti 
Lav din egen kaffe
Lav din egen kaffe 
Hos Hadzabe stammen
Hos Hadzabe stammen 
Besøg på værksteder
Besøg på værksteder 
Frokost i det fri
Frokost i det fri 
Farverige Masai kvinder
Farverige Masai kvinder 
Helt tæt på løverne
Helt tæt på løverne 
Morgenmad ved stranden
Morgenmad ved stranden 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Rejsen starter i Moshi, Tanzania. I bliver budt velkommen af jeres lokale guide. 

Dag 2

Besøg i kaffeplantage. Oplev det 80 meter høje vandfald og bryg jeres egen kaffe sammen med Chagga-folket. (M,F)

Dag 3

Transfer til Mto wa Mbu og gåtur i landsbyen. I oplever rismarker, bananplantager, værksteder og smager bananøl. (M,F,A)

Dag 4

Safari i Ngorongoro-krateret. Stop ved udkigsposten og nyd udsigten over det smukke krater. (M,F,A)

Dag 5

Safari i Serengeti Nationalpark. Se solen stå op over savannen. (M,F,A)

Dag 6

Besøg Masai stammefolket. I bliver budt velkommen med sang og dans. Videre rejse til Lake Eyasi. (M,F,A) 

Dag 7

Besøg Datoga- og Hadzabe-stammefolket. Gå på jagt med stammen og lær kunsten at skyde med bue og pil. Transfer til Moshi. (M)

Dag 8

Transfer til Magoroto Forest Reserve i Usambara Mountains. Nyd udsigten fra bjergene. (M,F,A)

Dag 9

Oplev den tropiske skov Magoroto Forest Reserve. I kan vandre, cykle, ro i kano, fiske og svømme i søen. (M,F,A)

Dag 10

Transfer til Ushongo Beach. Nyd den smukke palmestrand. (M)

Dag 11

Fridag ved Ushongo Beach. I kan slappe af på stranden eller tage på opdagelse i den nærliggende by Pangani.(M)

Dag 12

Fridag ved Ushongo Beach. I har mulighed for havkajak eller en sejltur til Maziwe Island. (M)

Dag 13

Transfer tilbage til Moshi. (M)

Dag 14

Rejsen slutter i Moshi, Tanzania. (M) 

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor



Rundrejse uge 1: Tanzania, kaffeplantage, vandfald, safari, Ngorongoro og stammefolk

I ankommer til Kilimanjaros lufthavn for foden af Afrikas højeste bjerg. I overnatter i byen Moshi, hvor I kan slappe af ved poolen, inden eventyret for alvor starter. I oplever området omkring Kilimanjaro, besøger Materuni i højderne, hvor I får indklik i kaffeproduktionen i den lokale plantage.

Herefter hiker I til Materuni Waterfall og kan snuppe en frisk svømmetur under det cirka 80 meter høje fald. Turen går videre til landsbyen Mto wa Mbu, hvor I tager på sightseeing, oplever de lokales hverdag og smager den lokalbryggede bananøl.

I jeres safaribiler passerer I de små, traditionelle Masai-landsbyer på ruten mod Ngorongoro-krateret og Serengeti-savannen. Her passer børnene geder og kvinder slæber brænde, mens mændene holder øje med kvægene. I besøger en Masai-landsby, oplever det stolte stammefolk og deres små, hjemmebyggede hytter.

I overnatter i telte på campsites, ser solop- og nedgange over savannen og falder i søvn til hyænehyl og løvebrøl. I drager på safari i det fantastiske Ngorongoro-krater, hvor I møder store flokke af zebraer, gazeller, gnuer og bøfler og spotter løver, geparder, leoparder, næsehorn og andre spændende dyr. Ngorongoro er et gammelt vulkankrater, der huser omkring 25.000 vilde dyr.

Rundrejse uge 2: Safari, Serengeti, Hadzabe-folket, tropisk regnskov og strand

Safarien fortsætter på den storslåede Serengeti-savanne. Serengeti har siden 1951 været med til at beskytte den største samling af dyreliv på jorden. I kører videre i jeres safaribiler på såkaldte "gamedrives" gennem store dyreflokke med rig mulighed for at opleve løver, geparder, flodheste, krokodiller og andre fascinerende dyr på nært hold. Her er særligt en stor koncentration af kattedyr, der ikke er blege for at spankulere omkring jeres safaribiler.

Efter en betagende safarioplevelse venter et besøg hos først Datoga-stammen og siden Hadzabe-folket, der lever syd for Lake Eyasi. Datoga-folket lever blandt andet af at fremstille genstande af metal, herunder pilespidser, mens Hadzabe-folket er jægere, som lever isoleret i bushen og har gjort det i mere end 10.000 år. Kvinderne samler rødder, frugter og bær, mens mændene går på jagt med bue og pil. I får en livlig indføring i stammens dagligdag, prøver at skyde med bue og pil og danser med dem. Hadzabe-stammen taler det sjove kliksprog og lever et - set med vore briller - mærkværdigt liv. 

Efter en overnatning tilbage i Moshi sætter i kurs mod de smukke Usambara-bjerge ved Magoroto - en lille paradisk lomme midt i regnskoven. Her overnatter I ved søbredden i den tropiske regnskov, hvor I kan fiske, bade i søen (dette er ganske sikkert) og vandre til et vandfald og udkigspunktet ved Magoroto, hvor viewet er helt fantastisk.

Rejsen fortsætter til Tanzanias kyst, hvor I efter flere strabadserende dage kan slappe af på Ushongo Beach ved det Indiske Ocean. I Ushongo kan I få sol på kroppen, dase på den hvide sandstrand eller begive jer ud i aktiviteter som kajakroning, big game-fiskeri eller snorkling ved lille, eksotiske Maziwe Island. Til slut går turen retur til Kilimanjaro-området, hvor I har jeres sidste overnatning før hjemrejsen.

Hvis jeg skulle vælge én rejse, skulle det være denne. Det var den mest levende og betagende oplevelse, jeg har haft. At opleve alle disse smukke dyr i levende live var ganske enkelt magisk.
- Isabella


 

Hvad er inkluderet - Tanzania Safari & Ushongo Beach

  • Indkvartering alle nætter
  • 4 nætter på hotel med pool
  • 3 nætter på hotel
  • 6 nætter i telt
  • 13 x morgenmad
  • 7 x frokost
  • 6 x aftensmad
  • Drikkevand i jeres safarijeep
  • Overnatning i telt på safari
  • Eget køkkenpersonale på safari 
  • Ophold i Moshi
  • Nyd udsigten fra Usambara-bjergene
  • Safari i Serengeti Nationalpark
  • Se solen stå op over Serengeti
  • Safari i Ngorongoro-krateret
  • Oplev udsigten til Ngorongoro fra 2.300 meters højde
  • Mød Datoga-stammen
  • Besøg Hazabe-stammefolket
  • Gå på jagt med Hazabe-stammefolket
  • Skyd med bue og pil
  • Oplev en gammel stammekulturs levevis
  • Besøg Eyasi-søen
  • Bo ved søen i Magoroto Forest Reserve

 

  • Oplev løver, elefanter, giraffer, flodheste, bøfler, gnuer, zebraer, aber m.fl.
  • Oplev tropisk regnskov
  • Vandretur til det 80 meter høje Materuni-vandfald
  • Mød Chagga-stammen
  • Besøg kaffeplantage
  • Bryg din egen kaffe
  • Landsbybesøg i Mto wa Mbu
  • Oplev rismarker og bananplantager
  • Besøg på traditionelle værksteder
  • Smag den lokale bananøl 

 

  • Besøg i Masai-landsby
  • Velkomstsang og dans hos masaierne
  • Strandliv ved Tanzanias kyst
  • Oplev palmestrande ved det Indiske Ocean
  • Nyd synet af Afrikas højeste bjerg
  • Nationalparkafgift til Ngorongoro-krateret
  • Nationalparkafgift til Serengeti
  • Lån af sovepose og liggeunderlag til teltovernatning på safari  

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)
  • 24-timers nødtelefon

 

  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter

 

  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende 
  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Rejsebevis

 

  • Invitation til Adventuredks årlige reunionfest (mod betaling)
  • Donation af 20 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet t/r Kilimanjaro (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 


 *Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.

Hvornår vil du rejse?
Varighed?
Hvor vil du rejse til?
Filtrér efter

Visning:

Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst og afrejse: Kilimanjaro Internationale Lufthavn (JRO).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Moshi, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Moshi. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på samme hotel i Moshi. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

Indkvartering

4 nætter på hotel med pool
3 nætter på hotel
6 nætter i telt
Du bor i delt dobbeltværelse / telt.
Teltovernatning er i ”camps” hvor der er adgang til toilet og bad. Telt og liggeunderlag er inkluderet i rejsen, du skal ikke selv medbringe.

Mad & drikke

Morgenmad på turen vil være et mix af kendte retter - french toast, æg, pandekager, muffins, muesli, frugt og youghurt. Det vil variere fra dag til dag, hvilke af tingene der er på menuen. Frokost kan bl.a. være hamburgers, sandwich, kebab eller pizza og tit med frisk frugt til. Aftensmad vil tit være grillet kød og grøntsager, nogle gange tilberedt over bål. Det kan også være stegte ris med kylling eller gris eller måske en velkendt spaghetti bolognese - og næsten altid med en salat til.

Maden i Tanzania varierer fra region til region. Ved kysten og på Zanzibar er maden generelt mere krydret og stærk end i resten af landet. Klimaet sætter nogle begrænsninger for, hvad der kan dyrkes, men ris, bønner og majs er blandt afgrøderne. Ugali (majsgrød) er meget udbredt, ofte serveret sammen med grillet kød og chapati-brød. Kebab, samosa, og risbrød er også udbredt som snacks.

Denne rejse er ikke velegnet for veganere. Kontakt Adventuredk for mere info.

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationer/tanzania/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.

Visum

90 dages visum købes ved ankomst (50USD i kontanter). Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse. Alternativt kan det bestilles online inden afrejse.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk.) Det er koldt om aftenen! 
  • Evt. skiundertøj eller varm pyjamas til nat
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj 
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, 1 par træningssko og sandaler

I kan vaske tøj på hotellet. Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, håndsprit, vådserviettter og masker
  • Solcreme – høj faktor og vandfast
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort
  • Printet visum (hvis bestilt hjemmefra)
  • Evt. printet kopi af pas 

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk til stranden)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Evt. powerbank
  • Lommelygte eller pandelampe

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Klipklappere
  • Badesko 
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Kikkert

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Big Game fiskeri fra ca. 950 USD (max 4 i båden)
  • Snorkeltur til Mazewi Island fra ca. 50 USD
  • Havkajak fra ca. 5 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Drikkepenge

På safarien er anbefalingen 120 USD som fordeles til guide, chauffør og kok. Husk at medbringe drikkepenge i USD kontant, da der ikke kan benyttes kreditkort.

Plastikforbud i Tanzania

Tanzania har forbud mod plastikposer. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at indføre, bære og sælge plastikposer. Har I f.eks. poser med fra taxfree, skal plastikposen efterlades i flyveren.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér din rejse med flere rejser

Hvis du ønsker en længere rejse end 2-4 uger med Adventuredk, har vi gjort det let for dig at kombinere flere ture.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke rejser der kan kombineres - kombinationsmulighederne kan ses under hver destination i kalenderen og nederst under "tider og priser" på hver enkelt rejse.

Vælger du at kombinere, sender Adventuredk et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du får mulighed for at flyve direkte videre mellem rejserne.

Hvis der er dage på egen hånd mellem rejserne, står vi altid klar til at hjælpe og rådgive dig i forhold til overnatning, seværdigheder og transport med videre.

Kan du mod forventning ikke finde en kombination som passer dig, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på info@adventuredk.dk

Log ind på din
rejse

Du har adgang til din rejse profil, når du har booket en rejse hos Adventuredk.
Her finder du praktiske informationer samt din blog.
Du kan logge ind via Facebook, hvis du har anvendt samme e-mail ved booking.

Glemt dit
password

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.