The Big 5
The Big Five er betegnelsen for nogle af de mest kendte dyr på den afrikanske savanne. The Big Five tæller løven, elefanten, næsehornet, bøflen og leoparden. Mange tror, at The Big Five betegner de fem største dyr på savannen, men tilfældet er et helt andet. The Big Five stammer fra storvildtjægernes tid i Afrika. De fem dyr har alle et voldsomt temperament, hvis de føler sig truede, og de var derfor kendt for at være de sværeste og mest prestigefyldte dyr at nedlægge for de afrikanske jægere.