Delfiner
Delfinen er et pattedyr, der lever i vandet, og skal ligesom mennesker trække vejret, hvorfor man ofte ser dem over havoverfladen for at få luft. Delfinen kan holde vejret i 5-8 minutter. Der findes 34 forskellige arter af delfiner, men den mest kendte er øresvinet. Delfiner er nysgerrige og sociale dyr, og af den grund holder mange mennesker af delfiner for deres sjove og venlige væsen. Det er muligt at se delfiner de fleste varmere steder i verden, og nogle steder kan du svømme med dem, hvis du er heldig.