New Zealand
New Zealand er en rejse til et land med en overflod af smuk og forskelligartet natur. Her findes der en enorm variation af landskaber, som meget få lande kan matche. Gletsjere, gejsere, vulkaner, sneklædte bjerge, grønne marker og termiske bade er bare nogle af de naturfænomener, man møder på sin rejse. New Zealand er delt op i Nord- og Sydøen.
På Nordøen ligger den største by Auckland og hovedstaden Wellington. Midt mellem Aucklands høje bygninger toner Skytower frem, som er byens varemærke. I Wellington får man fornemmelsen af at være i en mindre europæisk storby, hvor nattelivet blomstrer frem, når mørket falder på.