Singlerejser
Det kan godt være udfordrende at finde en rejsepartner, der har præcis samme rejsedrømme som dig. Det gælder især, når det kommer til destination, rejseform og budget. Men fortvivl ikke! Du kan sagtens rejse alene. Vi kalder det ikke singlerejser, vi kalder det grupperejser. På en grupperejse med Adventuredk møder du jævnaldrende unge, der drømmer om den samme rejse som dig. Alle vores rejser er inddelt i aldersgrupperne 18-24 år, 23-30 år og 28-39 år. På grupperejser er det sociale i højsædet – både før afrejse, under rejsen og efter hjemrejse. Du siger nemlig ’hej’ til dine kommende rejsekammerater i en Facebook-gruppe, som Adventuredk opretter, hvor du har mulighed for at chatte med de andre inden rejsen.
Under afrejsen er det fællesskabet i gruppen, der danner grundlag for vilde action-oplevelser, fælles aktiviteter, lækre måltider og talrige hyggestunder. Vores erfaringer er, at det ofte er disse fællesaktiviteter og hyggestunder, der gør rejsen til dit livs bedste. Når du vender hjem til den trivielle hverdag i Danmark, kan du mindes oplevelserne med dine tidligere rejsekammerater. Adventuredk afholder blandt andet en Reunion hvert år for alle tidligere rejsende. Så selvom du rejser alene, vender du hjem med nye venskaber, der varer for livet. Herunder kan du udforske og drømme om vores spændende og store udvalg af grupperejser.