8 forslag til din sabbatårsrejse 

 

Er du snart færdig med gymnasiet og skal have et længe ventet sabbatår? Hvis du trænger til at komme langt væk fra bøger og den grå hverdag i Danmark, er det oplagt at bruge dit sabbatår på at rejse. Du kan opleve fremmede kulturer, smuk natur, vild adventure og ikke mindst få venner for livet på en af vores grupperejser. Hvad end du brænder for at lave frivilligt arbejde, vandre i smukke bjerge, dase på stranden eller opleve livet under vand med et dykkercertifikat, vil der være en rejse som passer lige til dig. Vi guider dig til vores bud på 8 fantastiske destinationer til din sabbatårsrejse, hvor du er garanteret oplevelser, som du aldrig vil glemme og venskaber for livet!  

 

 

 

1. New Zealand

New Zealand er kendt for at være et af de smukkeste lande i verden, og her venter dig nogle af de største naturoplevelser. Det naturskønne land tilbyder alt fra sneklædte bjerge, aktive vulkaner, gletsjere og smukke søer til kridhvide sandstrande, tropisk regnskov, et rigt dyreliv og den venligste lokalbefolkning. New Zealand består af to øer; Nordøen og Sydøen, som hver især byder på enestående oplevelser. På Nordøen kan du udforske New Zealands eneste storby Auckland eller opleve landets hovedstad Wellington. Nordøen er en del varmere end Sydøen og byder på fantastiske sandstrande, termiske områder og vulkansk aktivitet. Her kan du også besøge Hobbiton, som er hobbitbyen fra Ringenes Herre. Gå på opdagelse i kulisserne og genoplev eventyret om ringen.

På Sydøen bliver man overrasket over New Zealands enorme diversitet. På østsiden kan du opleve både subtropisk regnskov, hvide sandstrande og blå laguner, mens du vestpå kan opleve sneklædte bjerge, gletsjere og dybe fjorde. Det er også på Sydøen, at du kan besøge byen Queenstown, som er kendt for at huse nogle af de bedste adventureoplevelser i verden. Så her er der rig mulighed for at få et ægte adrenalinsus, når du prøver kræfter med bungy jump, skydiving eller river rafting. 

Læs mere om vores rejser til New Zealand her

 

 

2. Indonesien

Indonesien er et sandt tropisk paradis med kridhvide sandstrande, azurblåt vand, dramatisk natur og eksotisk mad. Indonesien er verdens største ønation og består af mere end 13.000 øer, hvoraf nogle er bittesmå og ubeboede, mens andre er store og med tusindvis af indbyggere. Størstedelen af øerne er stadig uudforskede, så du har rig mulighed for at opdage uspolerede steder og finde mange ubesøgte perler på din rejse. Naturen i Indonesien byder på alt fra store vulkaner til dyb jungle fyldt med alverdens dyr. Du har også rig mulighed for at kaste dig ud i aktiviteter som surfing eller dykning, da de mange øer byder på nogle af verdens bedste strande og dykkerspots med smukke koraller og farverige fisk.

Der er et væld af spændende steder at se i Indonesien, og landet byder på masser af eventyr og ting, der skal opleves. Bali er den mest kendte destination i Indonesien, og her kan du blandt andet besøge byen Ubud, som siges at være øens kulturelle hovedstad. Byen byder på smukke templer, yoga, cykelture i de grønne rismarker og meget mere. På øen Komodo kan du møde de truede og meget sjældne komodovaraner, som kun lever meget få steder i verden. Eller besøg den imponerende Bromo Vulkan på øen Java, hvor du kan trekke i området og opleve den fantastiske udsigt fra toppen.

Se vores rejser til Indonesien her.  

 

 

3. Tanzania

Tanzania er det oplagte land at besøge i dit sabbatår, hvis du er til safari og fantastiske dyreoplevelser i naturen. Tanzania byder på nogle af de bedste safarioplevelser i verden, og du får chancen for at komme helt tæt på Afrikas vilde dyr. I den enorme nationalpark Serengeti kan du suse af sted på de endeløse sletter og spotte de store dyr i kulissen. Her er der rig mulighed for at opleve Afrikas ”The Big Five” – løven, elefanten, næsehornet, bøflen og leoparden. Du kan også tage på safari i Ngorongoro-krateret. Ngorongoro er et af verdens helt unikke naturvidundere, og er på Unesco liste over verdensarv. I bunden af det store krater, som er skabt af en nedsunken vulkan, vrimler det med alverdens dyr og fugle. Fra toppen af krateret har du en fantastisk udsigt udover kratersøen og hele det naturskønne område.

Tanzania byder også på meget andet end kun safari. Øen Zanzibar er en sand perle af et ferieparadis og gemmer på krystalklart vand og endeløse kridhvide strande. Under vandet venter endnu et paradis, for her vrimler det med smukke koraller og farverige fisk, og en snorkletur kan man næsten ikke undgå, hvis man besøger den smukke ø.

Oplev Tanzania på disse rejser: Tanzania Safari & Zanzibar, Sydafrika, Tanzania & Zanzibar, Kilimanjaro, Tanzania & Zanzibar, Zanzibar, Tanzania, Maldiverne & Sri Lanka, Sydafrika, Tanzania, Laos, Vietnam, Cambodja & Maldiverne og Maldiverne, Vietnam, Cambodja, Tanzania, Zanzibar & Dubai

 

 

4. Peru

Peru ligger i det vestlige Sydamerika og byder på stort set alle slags oplevelser. Her kan du vandre i endeløs ørken, bestige de høje Andesbjerge, besøge historiske Inkaruiner og udforske den dybe Amazonjungle. I det sydlige Peru kan du besøge et af verdens syv vidundere, nemlig Machu Picchu. Trek på Inkastien til den storslåede og velbevarede ruinby, som har ligget i bjergene siden 1400-tallet. Trekket starter i Cusco, der i sin tid var Inkaernes hovedstad. Herfra trekker du op gennem Andesbjergene, og undervejs besøger du små landsbyer og grønne dale, mens du kan nyde udsigten til de sneklædte bjergtinder. Synet af Machu Picchu ved solopgang vil være hele turen værd. Gå igennem de kolossale ruinområder, hvor man tydeligt mærker Inkaernes ånd og historie.

Peru gemmer også på meget andet end Inkahistorie og ruiner. I hovedstaden Lima kan du opleve storslåede katedraler og gå på opdagelse i de mange små gader og på de hyggelige markedspladser. Du kan også besøge Huacachina, som er en lille oase i udkanten af ørkenen. Her kan du både sandboarde, køre beach buggies og opleve den fantastiske udsigt over de uendelige sanddyner.
Hvis man leder efter ægte, afslappet feriestemning med hvide sandstrande og turkist vand, er Peru bestemt heller ikke et dårligt bud. Du kan eksempelvis besøge Mancora, som er en hyggelig, gammel fiskerby. Her strømmer surfere til fra hele verden, da området er kendt for gode bølger, hyggelige strandrestauranter og et festligt natteliv.  

 Du kan opleve Peru og dets fantastiske natur og historie på disse rejser: Galapagos, Ecuador & Peru og Ecuador, Galapagos, Peru & Bolivia

 

 

5. Vietnam

Vietnam byder på både smukke omgivelser, flot natur, spændende historie og et imødekommende folkefærd. Landet er et af de hurtigst udviklende lande i Asien og fortjener i den grad at blive udforsket. I hovedstaden Hanoi kan du opleve et sprudlende byliv med snørklede gader og lækker vietnamesisk streetfood. Her kan du også besøge det imponerende mausoleum, hvor Ho Chi Minh ligger begravet.

Længere nordpå kan du besøge Sapa, der er kendt for sin storslåede natur. Her er man omgivet af frodige skove, smukke bjerge og grønne rismarker. Du kan tage på trekking i bjergene, bade i store vandfald og møde den venlige lokalbefolkning.
Et must at opleve, når du besøger Vietnam, er den fantastiske Ha Long-bugt. Du må ikke snyde dig selv for en sejltur gennem det smukke landskab, hvor tusindvis af kalkstensklipper skyder op igennem det krystalklare vand. En næsten surrealistisk oplevelse, der ikke kan undgå at tage pusten fra dig. Det naturskønne område strækker sig over 1500 m2, og er ikke uden grund på Unescos verdensarvsliste.
På en rejse i Vietnam, bør du også gøre et stop i byen Hoi An. Mange mener, at byen er en af de smukkeste og hyggeligste i hele Vietnam. Hoi An byder på masser af charme, smalle gader, pastelfarvede huse og farvestrålende lanterner, der tændes, når mørket falder på. Her har du også rig mulighed for at smage på det fantastiske vietnamesiske køkken enten på restauranter eller ved et af de mange gadekøkkener rundt i byen.

 Få disse fantastiske oplevelser på vores rejser til Vietnam.

 

6. Mexico

Rejs til Mexico og udforsk de fascinerende mayaruiner, oplev farverige byer og smuk natur. En rejse til Mexico byder på, alt hvad et ægte rejsehjerte banker for. Oplev de pulserende storbyer som for eksempel Mexico City, som er en af de største byer i verden med hele 22 mio. indbyggere. Her finder du alverdens hyggelige pladser, charmerende kvarterer og smukke paladser.
Hvis du er til ægte ferieparadisstemning, kan du besøge Cancún, som ligger ved kysten ud til det Caribiske Hav. Området er enormt populært blandt turister, da det byder på nogle helt uovertrufne strande med kridhvidt sand og det lækreste vand. Så her er der rig mulighed for at dase på ægte bountystrande eller snorkle i det klare hav. I dette område finder du også en lang række historiske og kulturelle ruiner fra Mayatiden. Det er uden tvivl et must at besøge Chichén Itzá, den nok mest kendte maya ruinby i hele verden. Her kan du gå på opdagelse i ruiner, der stammer helt tilbage fra år 600. Byen er ikke så mærkeligt på Unescos verdenskulturarvsliste og én af verdens syv vidundere.
Mexico byder også på fantastiske naturoplevelser– både store vandfald og frodige jungler. Er du til undervandsoplevelser, er landet også et rent paradis, da nogle af verdens bedste dykker- og snorklespots findes ud for Mexicos kyst. Her er der god mulighed for at se både rokker, hajer, skildpadder og masser af fisk.

Du kan opleve Chichen Itza, cenoter og meget mere på alle vores rejser til Mexico: Mexico, Guatemala & Belize, Belize & Mexico og Cuba, Mexico, Guatemala & Belize

 

 

7. Australien

Australien er en af de mest populære rejsedestinationer i verden – og ikke uden grund! Australien byder nemlig på alt lige fra storslået natur og fantastiske strande til pulserende byer og ægte backpackerstemning. Great Barrier Reef er mindst lige så smukt, som det er stort. Det er verdens største koralrev og strækker sig langs store dele af den australske østkyst. Man bør ikke snyde sig selv for mindst én gang i sit liv at få den uovertrufne oplevelse, som det er at besøge Great Barrier Reef. Under havoverfladen venter et sandt undervandsparadis med koraller i alverdens farver, store rokker, fisk i alle størrelser, havskildpadder og meget mere. Når man snakker om oplevelser til vands, bør man heller ikke snyde sig selv for at prøve kræfter med surfing på en rejse til Australien. Langs kysterne finder man mange fede surferspots, der er så populære, at surfere fra hele verden strømmer dertil. Om dagen er du på vandet og lærer at fange bølger, mens du kan nyde den ægte backpackerstemning omkring bålet, når mørket falder på.

Landets største by, Sydney, bør bestemt også være på din liste over ting at se i Australien. Her kan du besøge det verdensberømte Sydney Operahouse eller tage på bridgewalking over Harbour Bridge. Rejs ind i landet i den australske outback, hvor du midt i ørkenen finder den imponerende Ayers Rock – en kæmpemæssig rød sten på 348 meter. Du må ikke snyde dig selv for at opleve klippen ved solnedgang, hvor solen danner et fantastisk farvespil i den røde outback.

 Læs mere om vores rejser til Australien her

 

 

8. Sydafrika 

”Hele verden i ét land” er det, der kendetegner Sydafrika. Her kan du både få helt enestående naturoplevelser, mærke storbyens pulserende liv og komme tæt på de vilde dyr i en af de mange nationalparker. I Cape Town, som er landets hovedstad, finder du alverdens forskellige kulturer, folkeslag og religioner, som gør byen til helt sin egen. Bestig berømte Table Mountain og få den mest fantastiske udsigt udover byen. Eller besøg Robben Island ud for kysten, hvor Nelson Mandela sad fængslet i årevis.
Sydafrika er også et helt enestående land at besøge, hvis du er til vilde natur-og dyreoplevelser. Besøg den verdensberømte Kruger Nationalpark, som er en af de dyrerigeste parker i hele verden. Her kan du opleve ’The Big Five’ -løven, elefanten, bøflen, leoparden og næsehornet - på helt tæt hold, mens du suser over savannen i de åbne safaribiler.
Hvis du er til oplevelser til vands, byder Sydafrika også på fantastiske kyster, hvor du både kan prøve kræfter med surfing og dykning. Her kan du spotte smukke hvaler eller prøve Shark Cage Diving, hvor du oplever den enorme hvidhaj helt tæt på.

Se vores rejser til Sydafrika her.

 

 



Australien
Outback & Coast

27990
4
1 måned - Fra kr. 28.990
28990
29

Cambodja, Vietnam,
Laos & Thailand

25990
8
2 måneder - Fra kr. 30.990
30990
58

Cook Islands, New
Zealand & Australien

43990
8
2 måneder - Fra kr. 43.990
43990
57

Sydafrika, Thailand & Australien

35990
8
2 måneder - Fra kr. 42.500
42500
56

Ecuador, Galapa-
gos, Peru & Bolivia

30900
8
2 måneder - Fra kr. 40.990
40990
57

Cuba, Mexico,
Guatemala & Belize

26990
8
2 måneder - Fra kr. 30.990
30990
57

Komodo, Flores,
Lombok, Gili & Bali

26900
5
5 uger - Fra kr. 23.990
23990
34

Galapagos, Ecuador & Peru

20990
4
1 måned - Fra kr. 24.990
24990
28

Sydafrika, Tanzania
& Zanzibar

25900
6
6 uger - Fra kr. 32.990
32990
41


Hvorfor rejse med Adventuredk? Læs mere

Log ind på din
personlige profil

Du har adgang til din personlige profil, når du har booket en rejse hos Adventuredk.
Her finder du praktiske informationer samt din blog.
Du kan logge ind via Facebook, hvis du har anvendt samme e-mail ved booking.

Glemt dit
password

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.