Canyoning
Er du klar til at få adrenalinen til at pumpe gennem hele kroppen? På med hjelm, redningsvest, våddragt og gode sko, så er du klar til at kravle, hoppe og springe ud fra klipper.
Canyoning er en sjov og anderledes aktivitet, hvor man bruger naturens naturlige elementer til at komme frem. Man svømmer gennem floder, hopper fra små vandfald og rutsjer ned ad de polerede klipper, som er formet gennem flere år.
Alle kan være med, og der er noget for enhver smag uanset om du er til vild adventure eller ej. På nogle ”baner” skal man også zipline eller rappelle. Ofte starter ”banen” med, at man rappeller ned til aktiviteterne. Ingen baner er ens, da de alle er lavet ud fra naturens elementer. På turen gennem de forskellige forhindringer vil du få pulsen op adskillige gange, men der er heldigvis også tid til at nyde det og kigge op i de smukke omgivelser. Frem med tov og karabinhager og gør dig klar til at blive guidet igennem en oplevelse, du aldrig glemmer.