Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden.
Tag med på et kæmpe eventyr gennem Australien, New Zealand og Indonesien! Snorkl ved Great Barrier Reef, sejl mellem Whitsunday Islands og oplev surfbyer, strandliv og vilde Fraser Island på turen fra Cairns til Sydney. I New Zealand venter roadtrip-stemning, nationalparker og storslået natur, inden I bytter bjerglandskaber ud med tropisk ø-liv på Bali. Her møder I aberne i Monkey Forest, riverrafter gennem junglen og ser solen stå op fra Mount Batur. Til sidst øhopper I mellem Lombok, Gili, Lembongan og Penida med surfing, snorkling, paradisstrande og turkisblåt hav.
Besøg nogle af Australiens smukkeste paradisstrande med turkisblåt hav
Udforsk Australiens største by med Harbour Bridge og ikoniske strande
Lær at surfe på nogle af Australiens bedste bølger
Jetboat med 360° spins og mulighed for bungyjump eller skydiving
Kajak, hikes og gyldne strande i en af New Zealands smukkeste nationalparker
Oplev Kelingking Beach, Diamond Beach og dramatiske klipper
Bestig vulkanen og se solen stå op over Bali
I går ombord på en katamaran og sejler ud til det storslåede Great Barrier Reef, hvor I tilbringer dagen med at snorkle ved farverige koralrev. (F)
Transfer fra Cairns til Airlie Beach. Ved ankomst får I en kort rundtur i byen.
I dag går turen til kystbyen Bargara ved Bundaberg. Undervejs nyder I de flotte udsigter og gør et par stop, inden I ankommer om aftenen. (M)
Efter en lang rejse kan I slappe af på den 23 km lange gyldne sandstrand, kun fem minutters gang fra jeres hostel. (M)
I skal på tur til det farvede sand ved Carlo Sandblow og med firehjulstrækker til Double Island Point. Her skal I på kajaktur med gode muligheder for at spotte skildpadder og delfiner. (M)
Dagstur til Fraser Island, verdens største sandø. I skal opleve "beach highway", et skibsvrag, Lake McKenzie og Central Station. (M,F,A)
Transfer til Noosa, hvor I har fritid til at udforske byen i jeres eget tempo. (M)
I dag har I en fridag i Noosa. Nyd stranden, de hyggelige caféer og butikker, eller tag en gåtur langs kysten i Noosa National Park.
I dag går turen sydpå til Surfers Paradise. Her har I tid til at udforske området, nyde de gyldne strande, hyggelige caféer og den livlige stemning. (M)
I dag har I en fridag i Surfers Paradise. Slap af på stranden, udforsk byens caféer og butikker, eller prøv nogle af områdets mange aktiviteter.
I dag går turen til afslappede Byron Bay. I får tid til at udforske byen og stranden, inden I går til Cape Byron Lighthouse – Australiens østligste punkt. Mulighed for at skydive
I dag står den på surf og Byron-vibes! I får en surflektion og prøver kræfter med bølgerne, inden resten af dagen er fri til strand, caféhygge, shopping og afslapning.
I dag går turen videre langs Australiens smukke østkyst til Port Macquarie. Her besøger I Koala Hospital og lærer mere om arbejdet med at passe på Australiens ikoniske koalaer. (M, A)
I dag går turen til Sydney! Efter check-in er der tid til at friske sig op, inden I spiser middag sammen ved havnefronten. (M)
I dag skal I opleve Sydney! Se ikoniske highlights som Opera House, Harbour Bridge, Darling Harbour og The Rocks. Resten af dagen er fri til storbyliv, god mad og Sydneys fede natteliv.
I dag går turen til de imponerende Blue Mountains! I vandrer til Wentworth Falls, oplever de ikoniske Three Sisters og holder øje med australsk dyreliv. Dagen slutter tilbage i Sydney med solnedgang over havnen. (M,F)
I tager afsked med jeres guide og fortsætter rejsen til New Zealand. (A)
Fridag i Queenstown – New Zealands adrenalinhovedstad. Prøv bungyjump, skydiving, zipline, swings eller andre spændende aktiviteter. (M)
Velkommen til Bali! I møder jeres lokale guide, og næste del af eventyret kan begynde.
Mød de nysgerrige makak-aber i Monkey Forest, og gå på opdagelse i hyggelige Ubud. (M)
Hop på cyklen og oplev Campuhan Trail i solnedgangen. Om aftenen venter traditionel balinesisk dans. (M)
Tidligt op og mod toppen af Mount Batur, hvor I ser solen stå op over Bali. Senere går turen gennem regnskoven på riverrafting. (M, F)
Oplev det hellige Tirta Empul-tempel og Tegalalangs ikoniske risterrasser – og svæv over landskabet på Sky Bike. (M, F)
Lær at lave balinesiske favoritter på et madlavningskursus, besøg et lokalt landsbyprojekt og gå på shopping i Ubud. (M, F)
I flyver til Lombok og runder dagen af med afslappet stemning på en strandbar. (M)
Tid til at ramme bølgerne! I får en surflektion, og resten af dagen er fri til strand og afslapning. (M)
Kom tættere på livet på Lombok i en Sasak-landsby, hvor I lærer om lokale traditioner og håndværk. (M)
Trek gennem den frodige natur til Tiu Kelep-vandfaldet. Herefter sejler I til Gili-øerne og udforsker øen på cykel. (M)
Snorkl blandt farverige koraller og oplev undervandsskulpturerne ved Bask Nest. Hold øje med havskildpadder og måske en revhaj. (M)
Ud på vandet på Stand Up Paddleboard. Bagefter har I resten af dagen til selv at nyde ø-livet. (M)
I siger farvel til Gili og sejler videre til tropiske Lembongan. (M,A)
Padl gennem øens mangrover i kajak, og kom helt ned i gear med en yogalektion. (M)
Udforsk Lembongan med stop ved Underground House, Dream Beach og de vilde bølger ved Devil's Tear. (M)
Videre til Nusa Penida! Oplev nogle af øens største highlights ved Kelingking Beach, Broken Beach, Angel's Billabong og Crystal Bay. (M,F,A)
Dagen byder på Diamond Beach, Tree House og Goa Giri Cave Temple, inden I sejler tilbage til Bali og fortsætter til Canggu. (M)
Fridag i Canggu. Find en plads på en beach club, gå på café, shop i de små butikker eller hæng ud ved stranden. (M)
En hel dag med vandrutsjebaner, pools og sjov i Waterbom Bali. (M)
Sidste fridag på Bali. Om aftenen samles I til afskedsmiddag med guiden og resten af gruppen. (M, A)
Efter en rejse fyldt med oplevelser tager I afsked med jeres guide og rejsekammerater. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Efter en lang flyvetur ankommer gruppen til den hyggelige kystby Cairns. Her starter rejsen med et besøg til det første af de UNESCO-listede verdensarvsparker på denne del af din australske rejse. Atherton Tablelands er en del af Wet Tropics Biosphere, og Sir David Attenborough beskrev Wet Tropics som "det mest ekstraordinære sted på jorden" med 700 endemiske plantearter og 315 pattedyr. Her skal I svømme i vandfald og smukke kratersøer, heriblandt den 60 meter dybe Lake Eacham. Hvis I er heldige, får I øje på det ikoniske næbdyr. De næste dage kan I bruge på at opleve verdens største koralrev, Great Barrier Reef. I tager på en heldagstur ud til forskellige koralrev, hvor I springer i det turkisblå hav fra båden og snorkler blandt tropiske fisk og farverige koraller. Der er også gode muligheder for at spotte skildpadder eller rokker i det klare vand. Cairns har meget at byde på, og derfor har I en fridag til at opleve byens muligheder. I kan blandt andet riverrafte på Tully River. Der er også mulighed for at tage den sidste dukkert i byens lagune, inden turen atter går videre til Airlie Beach.
Airlie Beach er udgangspunkt for sejladser til Whitsunday Islands, der er en samling af små paradisøer. I letter anker og sætter kurs mod den smukke øgruppe. I snorkler og smider jer i det kridhvide sand ved Whiteheaven Beach, der er taget ud af en Lotto-reklame og ad flere omgange kåret til verdens smukkeste strand. Det er med god grund! Sandet er hvidere end hvidt og vandet krystalklart. Airlie Beach er et af de bedste steder at springe faldskærm, hvis man vil opleve Whitsunday fra en anden vinkel. I fortsætter til Rainbow Beach, hvor den oprindelige Kabi-befolkning bor. Her skal I gå til det farvede sand ved Carlo Sandblow, og på denne dag vil I også blive fragtet med 4WD-køretøj til Double Island Point for at nyde en kajaktur med god chance for at se skildpadder og delfiner. I løbet af de næste to dage skal I opleve en 4x4safari på Fraser Island i den unikke verdensarvslokalitet Sand Island National Park. I skal ligeledes svømme i krystalklare søer og vandløb, se efter dingoer, gå over sandklitter og gennem gamle skove.
Fra Noosa går turen videre til Byron Bay med et kort stop ved Surfers Paradise. Byron Bay har været et mekka for backpackere i de sidste 40 år. I disse dage byder den lille, charmerende by på hippier, backpackere, og så er den et gemmested for de rige og berømte. Her skal I de næste par dage lære at tæmme bølgerne på surfboardet, spise BBQ og vandre til fyrtårnet på Australiens østligste punkt. Fra Byron Bay går turen videre til Port Macquarie. På vejen dertil er der mulighed for at spotte kænguruer. I skal besøge et Koala-hospital, hvor I skal møde Australien mest dovne, men sødeste dyr. Når I ankommer til Sydney, skal I på byrundtur med jeres guide for at se de ikoniske seværdigheder i denne verdensberømte by, f.eks. Sydney Harbour Bridge, Darling Harbour og Rocks District, for at nævne nogle få. Fra Sydney skal I på en dagstur til Australiens mest populære nationalpark, Blue Mountains. Bjergenes blå farve, stammer fra disen skabt af eukalyptusolierne, der kommer fra de mange gummitræer i de dybe dale og bakker. Nyd den fantastiske udsigt og landskaberne i Jamieson Valley, hvor I via hemmelige stier når til Wentworth Falls. I skal selvfølgelig også besøge de tre søstre, berømt i aboriginsk folklore. I vender retur til Sydney den sidste eftermiddag og kan nyde en aften med at se solnedgangen over den berømte havn.
Nyd jeres sidste morgen i Sydney, inden I flyver til Christchurch og fortsætter eventyret i ”The Land of the Long White Cloud”, New Zealand. Efter en velkomstmiddag rejser gruppen videre langs den smukke kyst til Kaikoura, hvor der er mulighed for at tage på hvalsafari eller snorkle med delfiner.
Fra Kaikoura fortsætter I nordpå til en af New Zealands mest populære nationalparker Abel Tasman, men inden I kommer så langt, gør I stop på vejen i The Vine Village, hvor I kan smage de verdensberømte vine fra området. Fra jeres indkvartering i Abel Tasman skal I med vandtaxi til Anchorage Bay, hvor I med garanti vil beundre parkens naturlige gyldne sandstrande og strålende blå vand undervejs. Nyd en picnic på stranden, før I skal opleve Cleopatras ferskvandsbassiner med naturlig vandrutsjebane. I fortsætter langs den vilde vestkyst gennem flere nationalparker, hvor I ser søer, kløfter og den største hængebro i New Zealand. I gør også stop ved Punakaiki Pancake Rocks, hvor I skal udforske denne unikke del af kystlinjen, før I fortsætter til den maleriske by Franz Josef, der ligger blandt regnskov. Her kan I tage på en vandretur til gletsjeren eller slappe af i en af New Zealands største spa.
Næste stop på rejsen er adrenalinhovedstaden Queenstown, hvor I skal bruge de næste tre dage. Med et fantastisk natteliv, smukt bjerglandskab og masser af udendørsaktiviteter er det let at forstå, hvorfor så mange rejsende har svært ved at forlade stedet. På vejen dertil stopper I ved det fantastiske Lake Matheson, kendt som spejlsøen, for en kort gåtur. I rejser ind i landet igennem det bjergrige Haast Pass og derefter langs smukke Lake Wanaka & Lake Hawea. Nyd en vandretur op ad Mt Iron, før I besøger det berømte Wanaka-træ. I Queenstown kan I udfordre jer selv med bungy, faldskærm, zipline eller mountainbike eller tage på en af de mange vandreture til Ben Lomond eller Bobs Peak. I skal på en times jetboating på Lake Wakatipu, Kawarau og Shotover Rivers. Hold øje med det imponerende Mitre Peak, frodige regnskove og tordnende vandfald. I har også mulighed for at se masser af fantastisk dyreliv, som pelssæler, pingviner og delfiner. Gruppen fortsætter til Lake Tekapo, hvor I skal se en smuk, blå sø indrammet af de sydlige alper. I går over til berømte Church of the Good Shepherd - en malerisk stenkirke ved kanten af søen, hvor der er fantastiske fotomuligheder. I slutter opholdet på New Zealand i Christchurch, hvor I kan bruge eftermiddagen på at vandre i byens gader for at opdage kreativ gadekunst og skjulte spisesteder, besøge den botaniske have, shoppe eller hoppe på en turistsporvogn og se seværdighederne. Denne aften nyder I en newzealandsk afskedsmiddag sammen inden turen fortsætter til Bali.
Fra New Zealands vilde natur går turen til Indonesien, hvor tropisk varme, palmer og en helt ny kultur venter. Første stop er Bali og Ubud – en afslappet by omgivet af jungle, templer og grønne rismarker. Her får I de første smagsprøver på balinesisk kultur og kommer tæt på både det lokale liv og øens smukke natur.
Der bliver også skruet op for adventure. I skal opleve Bali fra toppen af Mount Batur, hvor en tidlig morgentur belønnes med solopgang og udsigt over vulkanlandskabet. I kommer gennem junglen på riverrafting, besøger templer og rismarker og lærer selv at trylle balinesiske retter frem i køkkenet.
Herefter skifter I Bali ud med Lomboks strande og mere laid-back ø-stemning. Her handler dagene om surf, vandfald og livet langt fra de travle turistområder. I besøger en Sasak-landsby, får et indblik i øens traditioner og bevæger jer gennem frodig natur til det imponerende Tiu Kelep-vandfald. Og så venter næste ø – Gili!
På Gili sænkes tempoet, og skoene kan næsten pakkes væk. Her er små veje, turkisblåt hav og masser af tid på og under vandet. I snorkler blandt koraller, havskildpadder og undervandsskulpturer, prøver kræfter med SUP og nyder den afslappede stemning, som Gili er kendt for.
Øhoppet fortsætter til Lembongan og Nusa Penida, hvor landskabet bliver mere råt og dramatisk. I padler gennem grønne mangrover, finder små strande og oplever stejle klipper, naturlige pools og nogle af områdets vildeste udsigter. Her finder I blandt andet Kelingking Beach og Diamond Beach – to steder, der virkelig viser, hvorfor Nusa Penida er blevet så ikonisk.
Til sidst vender I tilbage til Bali og slutter rejsen i Canggu. Her kan I bruge de sidste dage på strand, caféer, shopping og beach clubs – og selvfølgelig en tur i Waterbom Bali. Efter flere uger fyldt med nye oplevelser rundes eventyret af med en fælles middag og en sidste aften med gruppen, inden turen gå retur til Danmark eller videre ud i verden
Indlæser datoer...
Ankomst: Cairns Internationale Lufthavn (CNS)
Afrejse: Ngurah Rai Internationale Lufthavn (DPS)
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage offentlig transport eller en taxa fra lufthavnen til første hostel (10 min.). Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hostel i Cairns. Adresse får du før afrejse. På hjemrejsedagen bor du på hotel i Canggu. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.
31 nætter på hostel
18 nætter på hotel med pool
2 nætter på hotel med adgang til beach club
2 nætter på hotel
Du bor i delt dobbeltværelse på flere af hotellerne og på flersengsværelse på hostels.
Et hostel er en form for ungdomshotel. Flersengsværelser med fælles bad, toilet, fællesrum og ofte fælleskøkken med mulighed for at lave mad.
I både Australien og New Zealand er morgenmaden som regel continental, hvilket betyder kaffe eller te, brød, marmelade, smør og frisk frugt. Når frokost eller aftensmad er inkluderet, serveres måltidet ofte som en buffet med et bredt udvalg af retter. Hvis der er à la carte-servering, beder guiden som regel deltagerne om at vælge på forhånd, så maden kan serveres hurtigt.
Australsk madkultur er formet af årtiers immigration, hvilket har skabt en spændende blanding af internationale retter med et lokalt præg. En hjørnesten i den australske madtradition er barbecue, hvor generøse portioner af kød, pølser og skaldyr tilberedes over åben grill – ofte i selskab med familie og venner.
New Zealand har en mangfoldig madkultur, historisk set med stærk britisk indflydelse. I dag er køkkenet også præget af asiatiske og polynesiske smage, da disse grupper tilsammen udgør omkring 25% af befolkningen. Det oprindelige Maori-folk har bevaret en unik madlavningstradition kaldet hāngī. Her opvarmes sten i et hul i jorden, hvorefter maden pakkes ind, placeres ovenpå stenene og dækkes til, så den langsomt tilberedes med en karakteristisk røget smag.
Det balinesiske køkken er fyldt med krydderier, friske råvarer og masser af smag. Ris er en fast del af mange måltider og serveres ofte med grøntsager, kylling, svinekød eller fisk. Maden krydres typisk med chili, ingefær, gurkemeje, hvidløg, citrongræs og kokos, som giver retterne deres karakteristiske smag. Klassikere som nasi goreng, satay og babi guling er populære, og mange retter tilberedes efter traditionelle opskrifter, der er gået i arv gennem generationer.
Retter du bør prøve:
Drikkevarer du bør prøve:
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/.
Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.
Australien - Der skal søges om visum inden afrejse. Visum er gratis og gælder til ophold af 3 måneder indenfor de næste 12 måneder. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
New Zealand - 3 måneders visum fås ved ankomst. NZeTA skal udfyldes inden ankomst (23 NZD). Samtidig betales turistskat på 100 NZD. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter indrejse.
Indonesien - 30 dages visum købes online eller ved ankomst (det koster 35 USD eller 500.000 IDR). Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse.
Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
Du kan købe aktiviteter af lokale udbydere på dit rejsemål. Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Trekkingture afhænger af vejrforholdene og kan blive ændret eller aflyst, hvis vejret ikke tillader det
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.
Australien, New Zealand, Bali, Gili, Lombok, Penida & Lembongan er den perfekte kombination hvis man som mig er ude efter en masse adventure, vandaktiviteter, vild natur og dyreliv. Fedt at opleve to moderne verdner og så slutte i en vildt anderledes kultur på Bali og øerne.