14 dage
Mødested: Manado, Sulawesi

Raja Ampat & Sulawesi

Tag med på en grupperejse for ægte eventyrere til Nord Sulawesi og Raja Ampat, hvor tropisk regnskov, eksotisk dyreliv og uberørte paradisøer venter. I udforsker Tangkoko Nationalpark på udkig efter spøgelsesaber og farverige næsehornsfugle og snorkler blandt koralrev ved Bunaken. Rejsen fortsætter til Raja Ampat, også kaldet "Havenes Amazonas", hvor I tager på seks dages øhop mellem små paradisøer, turkisblå laguner og nogle af verdens mest imponerende koralrev. Her venter fantastiske snorkeloplevelser, lokale homestays og mulighed for dykning i et af verdens smukkeste undervandsparadiser.

Overnatning på rejsen

Program for rejsen

Unikt dyreliv i regnskoven

Kom tæt på spøgelsesaber, makakaber og næsehornsfugle i Tangkoko Naturreservat

Snorkling ved Bunaken 

Snorkl og dyk blandt farverige koralrev og imponerende koralvægge i Bunaken Nationalpark

Øhop i Raja Ampat

Sejl mellem uberørte paradisøer, turkisblå laguner og bountystrande på seks dages øhop i Raja Ampat.

Havenes Amazonas

Snorkl ved nogle af verdens mest imponerende koralrev med mulighed for at spotte manta rays, revhajer og havskildpadder.

Autentisk øliv & dykkerparadis

Bo i simple homestays ved havet og få mulighed for dykning i Raja Ampat

Dag 1

I lander i Manado på det nordlige Sulawesi, hvorfra I kører til Tangkoko. Her venter tropisk regnskov og spændende dyreliv. (A)

Dag 2

Sammen med en lokal naturguide udforsker I Tangkoko Nationalparks frodige regnskov på udkig efter Sulawesi-makakaber, farverige næsehornsfugle og de små spøgelsesaber. (M,F,A)

Dag 3

Turen fortsætter til kysten, hvorfra I sejler til den tropiske ø Bunaken. Junglen skiftes ud med krystalklart vand, palmer og farverige koralrev. Slap af ved hotellets pool, tag en forfriskende dukkert eller nyd en drink med udsigt over havet. (M,F)

Dag 4

I dag skal I udforske Bunaken Marine Nationalparks fantastiske undervandsliv. I snorkler langs imponerende koralvægge, hvor tropiske fisk og havskildpadder svømmer mellem korallerne. (M)

Dag 5

En bådtur bringer jer til nye snorkelsteder med fascinerende liv under havoverfladen. Resten af dagen kan I nyde øens afslappede atmosfære, tage en dukkert i poolen eller slappe af på stranden. (M)

Dag 6

Efter sejlturen tilbage til fastlandet fortsætter turen til Manado. Her er der tid til at slappe af og lade op til næste del af eventyret, hvor en af Indonesiens mest spektakulære øgrupper venter. (M)

Dag 7

Efter en kort flyvetur fra Manado til Sorong fortsætter I med færge til Raja Ampat, et sandt dykker- og snorkelparadis. Dagene tilbringes på havet med øhop og snorkling, og I overnatter hos de lokale i homestays. Her bor I helt tæt på havet eller i hytter på pæle over vandet, omgivet af fantastisk natur, men med simple forhold: ingen WiFi, kolde bade, madrasser med myggenet og lokal mad. (M,F)

Dag 8

I vågner op midt i Raja Ampats tropiske øhav, hvor turkisblåt hav og grønklædte øer danner rammen om dagen. I sejler mellem små øer, snorkler over farverige koralhaver og gør stop ved idylliske strande. (M,F,A)

Dag 9

Eventyret fortsætter gennem Raja Ampats spektakulære øhav. Fra båden kan I nyde udsigten til dramatiske kalkstensøer, frodig jungle og små bugter. (M,F,A)

Dag 10-11

I fortsætter øhoppet med båd og udforsker nye snorkelsteder i Raja Ampats fantastiske undervandsverden. (M,F,A)

Dag 12

I sejler til Raja Ampat Basecamp, som ligger direkte på stranden og har eget dykkercenter. Resten af dagen kan I slappe af, nyde et varmt bad og glæde jer til en lækker buffet med kolde drinks. (M,F,A)

Dag 13

I dag kan I nyde livet på Raja Ampat Basecamp, hvor stranden og det turkisblå hav ligger lige uden for døren. Snorkl blandt farverige fisk eller tilkøb dykning gennem hotellets dykkercenter. (M,F,A)

Dag 14

Efter to ugers eventyr er det tid til at tage afsked. I sejler fra Waisai tilbage til Sorong, hvor grupperejsen slutter. Herfra kan I fortsætte eventyret til Bali, rejse videre på egen hånd eller rejse hjem. (M)

Rundrejse uge 1: Sulawesi, regnskov og Bunaken Island

Eventyret begynder på Nord Sulawesi, hvor I udforsker Tangkoko Nationalparks frodige regnskov sammen med en lokal naturguide. Her går I på opdagelse mellem tropiske træer og tæt jungle på udkig efter de små spøgelsesaber, sorte Sulawesi-makakaber og farverige næsehornsfugle. Herefter skifter I regnskoven ud med krystalklart hav og tropiske strande, når I sejler til paradisøen Bunaken. Øen er kendt for sine imponerende koralrev og fantastiske undervandsliv. I snorkler langs farverige koralvægge blandt tropiske fisk og har mulighed for at møde havskildpadder. I bor på et hyggeligt hotel med pool, hvor der også er god tid til afslapning mellem oplevelserne. Ugen slutter med en flyvetur til Sorong og videre til Raja Ampat, hvor næste del af eventyret venter.

Rundrejse uge 2: Raja Ampat, øhop og snorkelparadis

Raja Ampats spektakulære øhav, også kaldet "Havenes Amazonas", udforskes på seks dages øhop mellem grønklædte paradisøer, turkisblå laguner og nogle af verdens mest imponerende koralrev. Dagene tilbringes på båden med sejlads fra ø til ø og snorkling blandt farverige koraller og tropiske fisk. Med lidt held er der også mulighed for at spotte havskildpadder og majestætiske manta rays. Undervejs gøres der stop ved små bountystrande, og om aftenen venter overnatning i lokale homestays med simple hytter helt ned til vandet. Komforten er beskeden, men omgivelserne er helt unikke med uberørt natur og det turkisblå hav lige uden for døren. De sidste to dage og nætter tilbringes på et strandhotel med eget dykkercenter, hvor der er tid til afslapning på stranden, snorkling eller mulighed for at tilkøbe dykning og opleve Raja Ampats fantastiske undervandsliv på endnu tættere hold.

Det siger andre om rejsen

Dyrelivet på Sulawesi var virkelig noget særligt, og Raja Ampat var mindst lige så fantastisk! Vi hoppede direkte i vandet fra båden og snorklede ved de vildeste koralrev - vi så både havskildpadder, manta rays og masser af revhajer. Vores homestays var meget simple, men de lokale var så søde, og vi boede med den mest fantastiske udsigt. Der var bare en helt særlig ro og stemning, som man ikke oplever ret mange andre steder i verden.

Mette Kirstine

Hvad er inkluderet?

  • Indkvartering alle nætter
  • Flyforslag, så du rejser sammen med gruppen
  • Fly fra Manado til Sorong
  • 6 nætter på hotel med pool
  • 2 nætter på hotel
  • 5 nætter på homestay
  • 13 x morgenmad
  • 9 x frokost
  • 8 x aftensmad
  • Drikkevand, te og kaffe på hotellet og under bådturen i Raja Ampat
  • Velkomstmiddag
  • Ophold i Manado
  • Byrundtur i Manado
  • Ophold i Tangkoko Naturreservat
  • Mulighed for at opleve spøgelsesaber, makakaber og næsehornsfugle
  • Ophold på Bunaken Island
  • Guidede snorkelture i Bunaken Marine National Park
  • Bådtransfer til og fra Bunaken Island
  • Færgetransport mellem Sorong og Waisai
  • 6 dages øhop med båd i Raja Ampat
  • Snorkling ved Raja Ampats farverige koralrev
  • Mulighed for at opleve revhajer, djævlerokker og havskildpadder
  • Besøg ved viewpoint med spektakulær udsigt over Raja Ampats paradisøer
  • Strandstop og besøg på tropiske øer
  • Nationalpark- og entréafgifter til inkluderede aktiviteter
  • Raja Ampat Marine Permit og Entrance Levy
  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen
  • Vi planter 5 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis
  • Flybillet til Manado og retur fra Sorong (flyforslag fremsendes)
  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring 

Tider & priser

Indlæser datoer...

Godt at vide før rejsen

Fly

Ankomst: Sam Ratulangi Internationale Lufthavn, Manado, Indonesien (MDC)
Afrejse: Dominique Edward Osok Lufthavn, Sorong, Indonesien (SOQ)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Manado, det tager ca. 45 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Manado. Adresse får du før afrejse.

På hjemrejsedagen sørger Adventuredk for transport til lufthavnen, så det passer med din afrejse. OBS du skal afrejse samme tidspunkt eller senere end gruppen.

  • 6 nætter på hotel med pool i delt dobbeltværelse.
  • 2 nætter på hotel i delt dobbeltværelse.
  • 5 nætter i Homestay i Raja Ampat i delt dobbeltværelse

Overnatning i lokale homestays på Raja Ampat
Under øhoppet i Raja Ampat bor I hos de lokale i simple homestays, ofte i små hytter helt ned til havet. Her er komforten meget enkel, men til gengæld er omgivelserne helt unikke. I skal være forberedt på primitive forhold med simple senge eller madrasser på gulvet og myggenet til natten. Toiletterne skylles med vand fra en spand, og bad foregår ligeledes med koldt vand fra en spand frem for en almindelig bruser. Nogle steder er der squat-toiletter. Strømmen kommer fra generatorer, som typisk slukkes omkring kl. 21.00. Der er derfor begrænset mulighed for afkøling om natten, og vi anbefaler at medbringe en lille batteridrevet ventilator, som kan købes billigt i Indonesien.

Med over 17.000 øer byder Indonesien på stor kulinarisk variation. Maden ændrer sig fra ø til ø – men ris, grøntsager, krydderier og friske råvarer går igen. Kød som kylling, fisk og oksekød er udbredt, mens ged og vandbøffel også kan opleves i mere lokale områder.

Når du rejser med AdventureDK, varierer måltiderne efter overnatningsstedet. Morgenmad kan bestå af pandekager, toast, stegte ris, frisk frugt, kaffe og te. Frokost og aftensmad serveres typisk som buffet eller à la carte med både lokale og internationale retter.

Under øhoppet i Raja Ampat er maden dog meget simpel og består primært af lokale retter som ris, grøntsager og indimellem fisk eller kød. Udvalget er begrænset, og der er sjældent mulighed for at købe ekstra mad undervejs. Vi anbefaler derfor, at du medbringer snacks som supplement, f.eks. müslibarer, nødder eller andre små mellemmåltider.

Retter du bør smage:

  • Rendang – mørt, krydret oksekød
  • Nasi goreng – stegte ris med grønt og æg
  • Satay – grillspyd med peanut sauce
  • Gado-gado – lune grøntsager med peanutsauce
  • Soto – aromatisk kød- og grøntsagssuppe

Drikkevarer du bør smage:

  • Kopi Tubruk – stærk lokal kaffe
  • Teh Botol – sødet jasminte på flaske
  • Frisk kokosvand – direkte fra nødden
  • Tamarindjuice – sød-syrlig og forfriskende
  • Bintang – Indonesiens populære øl

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. 

Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

30 dages visum købes online eller ved ankomst (det koster 35 USD eller 500.000 IDR). Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Rygsæk er mest praktisk til denne rejse. Læs mere om valg af rygsæk her. Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 8-10 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-2 stk.)
  • Bukser (ca. 1-2 par)
  • Shorts eller kjoler 
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis træningssko og sandaler

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort
  • Visum (hvis købt online)

Diverse:

  • Snorkelsæt (kan også lejes på rejsemålet fra USD 75)
  • Hat eller kasket
  • Håndklæde (2-3 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Evt. cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • UV-trøje til snorkling, som beskytter mod den stærke sol
  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • 2 Fun dives fra ca. 110 USD
  • Refresher dive fra ca. 65 USD

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden.

Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler.

Fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum. Ingen tilmeldingsfrist.

Tider og priser

Raja Ampat & Sulawesi

Aldersgruppe
Ankomst & hjemrejse

Vil du kombinere rejsen med andre rejser? Prøv evt. vores kombinationsværktøj

Fra 22.990 DKK
Kun 1.500 DKK i depositum.