Bliv udfordret i Himalaya

26 dage
Mødested: Kathmandu, Nepal

Nepal Everest Base Camp

Eventyret begynder i Kathmandu, hvor jeres lokale guide tager jer med bag kulisserne til byens skjulte perler. I udforsker gamle hindutempler, buddhistiske monumenter og livlige bazarer fyldt med farverige boder og eksotiske dufte, mens I får indblik i Nepals kultur og historie. Herefter starter jeres trek fra Phaplu til Everest Base Camp, hvor I vandrer gennem en verden af sneklædte bjergtinder, dybe dale, brusende floder og glitrende gletsjere. Undervejs møder I smilende sherpaer og  bjergfolk. Hver dag bringer jer tættere på det legendariske Everest Base Camp.

Program for rejsen

Trekking gennem Himalayabjergene

Gå gennem små bjerglandsbyer, dale og spektakulær natur

Everest Base Camp

Nå frem til det legendariske base camp ved foden af Mount Everest

Udsigt til Mount Everest

Oplev verdens højeste bjerg fra nogle af Himalayas smukkeste udsigtspunkter

Lokale sherpa-landsbyer

Mød lokalbefolkningen og få indblik i livet i Himalayas bjergområder

Sightseeing i Kathmandu

Oplev Nepals farverige hovedstad med templer, stupaer og lokale markeder

Dag 1
grupperejsen starter i Kathmandu, Nepal. Indkvartering og velkomst. (A)
Dag 2
Sightseeing i Kathmandu. Besøg Pashupatinath templet, Boudhanath Stupa og Bhaktapur Durbar Square. (M)
Dag 3
Sightseeing. Besøg Swyambhunath Stupa, Kathmandu Durbar Square og lokale markeder. Informationsmøde om trekket. (M)
Dag 4
Transfer til Phaplu gennem små landsbyer og flot natur. Overnat i tehus. (M,F,A)
Dag 5
Trek til Nunthala (2.330 moh), via Ringmo og gennem Takshindula-passet. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 6
Trek til Bupsa (2.400 moh) via Jubling og over floden Dudhkosi. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 7
Trek til Lukla (2.840 moh) gennem bambusskov. Overnat i tehus, ca. 7 timers vandring. (M,F,A)
Dag 8
Trek til Phakding (2.610 moh) langs Dudh Kosi floden. Overnat i tehus, ca. 4 timers vandring. (M,F,A)
Dag 9
Trek til Namche (3.440), områdets hovedby. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 10
Hviledag i Namche Bazaar med fokus på højdetilvænning. Besøg på det lokale museum og en kort, lokal gåtur, med mulighed for udsigt til Everest. Overnat i tehus. (M,F,A)
Dag 11
Trek til Tyangboche (3.860 moh) med det berømte kloster. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 12
Trek til Dingboche (4.300 moh) via Deboche, med udsigt til imponerende Ama Dablam. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 13
Hviledag i Dingboche med fokus på højdetilvænning. Mulighed for korte ture i området. Overnat i tehus. (M,F,A)
Dag 14
Trek til Loboche (4.930 moh) og gennem en bred dal, med høre bjerge til begge sider. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 15
Trek til Gorak Shep (5.170 moh), den højeste overnatning på turen. Efter frokost vandring ud til Everest Base Camp og tilbage til Gorak Shep, ca. 9 timers vandring. (M,F,A)
Dag 16
Tidlig tur op til Kalapathar (5.550 moh) med fantastisk udsigt til Everest. Efter morgenmad trek videre ned til Pheriche (4.240 moh), ca. 8 timers vandring. (M,F,A)
Dag 17
Trek til Phortse (3.840 moh) via Pangboche. Overnat i tehus, ca. 4 timers vandring. (M,F,A)
Dag 18
Trek til Namche (3.440 moh) og et udvalg af bagerier og butikker. Overnat i tehus, ca. 4 timers vandring. (M,F,A)
Dag 19
Trek til Lukla (2.840 moh) via Phakding. Overnat i tehus, ca. 7 timers vandring. (M,F,A)
Dag 20
Trek til Bupsa (2.400 moh) gennem skov og landsbyer. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 21
Trek til Nunthala (2.330 moh). Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 22
Trek til Phaplu på turens sidste vandredag. Overnat i tehus, ca. 6 timers vandring. (M,F,A)
Dag 23
Transfer tilbage til Kathmandu, fulde af nye indtryk og måske med ømme ben. (M,F) 
Dag 24
Hviledag i Kathmandu efter trekket og nepalesisk Ayurvedisk massage. (M)
Dag 25
Sidste mulighed for at købe souvenirs. Afskedsmiddag om aftenen. (M,A) 
Dag 26

Rejsen slutter i Kathmandu, Nepal. (M) 

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).

Rundrejse uge 1: Kathmandu, templer, basarer, Monkey tempel og trekking

I rejser fra Danmark til Nepals hovedstad, Kathmandu. Her bliver I modtaget af jeres guide og kørt til farverige Thamel, der er Kathmandus største turistområde. Om aftenen er der velkomstmiddag, hvor I får vigtige informationer fra jeres guide. De næste par dage udforsker I Kathmandus smukke seværdigheder og hyggelige gader.Byen summer af liv, hvor farverige templer og fyldte basarer giver en helt unik atmosfære. I besøger det største hindu-tempel, ser en af Nepals største buddhistiske stupaer og oplever Bhaktapur, der er en gammel og smuk bydel. Gadebilledet er et virvar af mennesker, hellige køer, cykeltaxier, knallerter og gamle biler. På Durbar Square kan I være heldige at få et glimt af den levende gudinde, og ved Monkey Tempel springer aberne rundt om jer. Tidlig morgen kører I videre til Phaplu, hvor I starter jeres rejse til Everest Base Camp. En smuk køretur med udsigt til de fantastiske Himalayabjerge. Det er nu, I skal snøre vandrestøvlerne og gøre jer klar til jeres livs oplevelse.Hver dag trekker I omkring 6 til 8 timer gennem de mest spektakulære naturscenarier. Første trek går til Nunthala, hvor I passerer små, hyggelige landsbyer og når 3.100 meters højde, der giver jer den smukkeste udsigt. I trekker videre til Bupsa og senere Lukla, hvor I krydser en flod og vandrer gennem en bambusskov.

Rundrejse uge 2: Himalayabjergene, trekking, bjerglandsbyer og klostre

Gør jer klar på en uge fyldt med fantastiske oplevelser, uimodståelige udsigter og hårde trekkingture. I vandrer langs den brusende flod Dudh Koshi River og når Namche Bazaar, der er en helt unik landsby med farverige huse placeret på skråningen af et bjerg. Her kan I shoppe i de farverige butikker og spise ved de hyggelige caféer.

Dagen efter skal I akklimatisere og vænne jer til at være 3.440 m.o.h.. I bruger dagen på en gåtur rundt i byen, hvor I ser hospitalet, museet og kan skimte toppen af Mount Everest. Efter en afslappende dag går turen videre til Tengboche, hvor målet Mount Everest rejser sig foran jer.Her besøger I det berømte kloster, der har en panoramaudsigt ud over Himalayabjergene. Rejsen fortsætter til Dingboche, hvor I passerer smukke skove og krydser en flod. Udsigten til det smukke bjerg Ama Dablam får jeres tanker væk fra det hårde trek. Det er nu, at turen for alvor begynder at bide tænder.I befinder jer i 4.300 meters højde og har derfor brug for endnu en dag til at akklimatisere. I går op gennem en bred dal, hvor de imponerende bjergtinder fra Cholatse og Tawache rejser sig om jer. Forsigtigt trekker I videre langs den store gletsjer og ender i Lobuche.

Rundrejse uge 3: Everest Base Camp, gletsjere, solopgang og Kalapathar

Så er dagen, I alle har ventet på, kommet. Dagen hvor I rammer Everest Base Camp. Det er en hård og lang dag, men det er det hele værd, når I står ved campen. I vandrer langs gletsjeren til Gorak Shep, hvor der venter jer en tiltrængt frokost, inden I trekker videre til Everest Base Camp. I går langs Khumbugletcheren, omgivet af høje bjerge, inden I når Everest Base Camp. Her mærker i den magiske stemning og har en flot udsigt til det berygtede Khumbu-isfald.Farverige flag blafrer i den kolde vind, mens lyden fra Yak-oksernes klokker akkompagneres af jeres knasende skridt fra det sneklædte bjerg. I indånder dette fantastiske øjeblik, inden I tager tilbage til Gorak Shep. Her bliver I vækket tidligt for at bestige det højeste punkt på jeres tur. Under den glimtende stjernehimmel trekker I det sidste hårde stykke op til Kalapathar, hvor der venter jer jeres livs smukkeste solopgang over verdens højeste bjerg, Mount Everest. 

Rundrejse uge 4: Nedstigning, Kathmandu, massage og shopping

Nu begynder nedstigningen på den samme smukke vej, som I gik op. I trekker gennem det smukke landskab ved den brusende gletsjerflod til Phortse. Efter 18 dages trekking med henrivende naturscenarier, hyggelige bjerglandsbyer og ømme ben når I Phaplu, der er sidste stop på jeres lange og oplevelsesrige trekkingtur. I kører retur til Kathmandu, hvor der venter jer velfortjent afslapning. I skal have en ayurvedisk massage, der er tiltrængt efter så mange dages trekking. I Thamel området kan I nyde det store udvalg af lækre restauranter og hyggelige caféer. I har en fridag til at få købt de sidste souvenirs, inden I bliver kørt ud til lufthavnen, hvor rejsen går tilbage til Danmark eller videre ud i verden.

Overnatning på rejsen

Det siger andre om rejsen

Det var en kæmpe oplevelse at nå Everest Base Camp og se solopgangen over Mount Everest efter at have vandret i flere uger! 
 Signe Godiksen 

Hvad er inkluderet?

  • Indkvartering alle nætter
  • 6 nætter på hotel
  • 19 nætter i tehus
  • 25 x morgenmad
  • 20 x frokost
  • 21 x aftensmad
  • Velkomstmiddag i Kathmandu
  • Informationsmøde om Base camp-trekket
  • Byrundtur i Kathmandu
  • Ophold i Thamel-bydelen
  • Besøg ved Swyambhunath Stupa
  • Besøg Pashupatinath-templet
  • Byrundtur i den historiske by Bhaktapur
  • Besøg traditionelle værksteder
  • Oplev livet ved den hellige Bagmati flod
  • Mød de hellige og farverige sadhuer
  • Besøg Kathmandu Durbar Square
  • Oplev det gamle kongepalads
  • Drej bedehjulene på Boudhanath-stupaen
  • Trek til Everest Base Camp
  • Jeeptransport Kathmandu til Phaplu tur/retur
  • Lån af sovepose og dunjakke til trekket
  • Sherpa og bærere under trekket
  • Fuld forplejning under hele trekket
  • Jeeptur gennem Nepals bjerglandskab
  • Nyd udsigten til Himalaya-bjergene
  • Mød flere af Nepals stammefolk 
  • Oplev sherpaernes hovedstad, Namche Bazar
  • Trek blandt risterrasser, bambusskov og gletsjere
  • Oplev Khumbu-dalens smukke landskab
  • Nyd solopgangen over Everest fra Kalapathar
  • Afskedsmiddag i Kathmandu
  • Indgangsgebyr til seværdigheder
  • Entré til nationalparker
  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen
  • Vi planter 10 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis
  • Flybillet t/r Kathmandu (flyforslag fremsendes)
  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge  
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Tider & priser

Indlæser datoer...

Godt at vide før rejsen

Fly

Ankomst og afrejse: Tribhuvan Internationale lufthavn (KTM).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Kathmandu, det tager ca. 15 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Kathmandu. Adresse får du før afrejse.

På hjemrejsedagen bor du på samme hotel i Kathmandu. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

6 overnatninger på hotel.
19 overnatninger i teahouse
Du bor i delt dobbeltværelse.

Teahouse er en simpel overnatningsform. Værelse med enkeltmandssenge, delt toilet og område til fællesspisning.

Når du er på trekkingtur i Nepal, bliver du godt dækket ind med fuld forplejning på de mange tehuse langs ruten. Menukortet byder på både lokale nepalesiske retter og mere velkendte internationale favoritter.

En klassiker, du finder alle steder, er Dal Bhat – Nepals elskede nationalret bestående af ris, linsesuppe og grøntsager. Mange tehuse tilbyder gratis refill på Dal Bhat, så du kan spise dig mæt uden ekstra omkostninger – perfekt til lange vandredage i bjergene.

Derudover kan du også vælge mellem retter som pasta og stegte risretter. Til morgenmad serveres typisk omelet, hjemmebagt brød eller grød, som giver en god og energifyldt start på dagen.

Nepalesisk mad er en unik kombination af indiske, tibetanske og kinesiske madtraditioner. I de højere liggende områder er mulighederne for landbrug begrænsede, hvilket afspejler sig i de simple, men nærende måltider. Her er linser, kartofler, ris og kød fra bøffel eller får faste ingredienser i det daglige køkken.

Retter du bør smage:

  • Dal Bhat – nationalretten, som du med garanti vil støde på hver dag.
  • Tarkari – grøntsagskarry, ofte serveret som del af Dal Bhat
  • Tingmo – tibetansk dampet brød, perfekt sammen med curry.
  • Momos – lækre dampede eller stegte dumplings.
  • Thukpa – varm nudelsuppe med grøntsager og evt. kød.

Drikkevarer du bør smage:

  • Chiya – klassisk nepalesisk milk tea med krydderier.
  • Ingefær-citron-honning-te - Kombinationen af antiinflammatoriske og energigivende egenskaber - Ofte kaldet “trekkerens bedste ven” i tehusene
  • Himalaya urtete (herbal tea) - Kan hjælpe mod forkølelse og svag appetit i højderne
  • Butter Tea (Suja) – saltet, smørbaseret te, populær i bjergområderne.

Vigtige råd mod højdesyge:

  • Undgå alkohol og for meget kaffe i højderne – det øger risikoen for dehydrering
  • Drik 3-4 liter væske dagligt – det er det mest effektive, naturlige middel mod højdesyge
  • Vælg varme drikke – det hjælper både på kroppens varmebalance og væskeindtag

Denne rejse er ikke velegnet for veganere. Kontakt Adventuredk for mere info.

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

15/30 dages visum købes ved ankomst (30/50 USD i kontanter). Passet skal være gyldigt 6 måneder efter indrejse.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

 

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj og Sko

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk.)
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko eller sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj på hostels og laundry shops. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, vabelplaster, etc.

Vigtige dokumenter

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort
  • Evt. printet kopi af godkendt visum

***

Diverse:

  • Håndklæder (1-2 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Lagenpose/gammelt dynebetræk
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray

Særligt til denne rejse:

  • Vandrestøvler
  • Varmt tøj/skiundertøj - til trekking
  • Fleece jakke
  • Vind/vandtæt jakke og bukser
  • Dunjakke (Inkluderet) 
  • Sovepose (Inkluderet)
  • Uldstrømper eller vandresokker
  • Handsker, hue og halstørklæde 
  • Pandelampe/lommelygte
  • Lagenpose
  • Drikkedunk til 2 liter, som kan klare kogende vand (Evt. bare køb en vandflaske i Kathmandu)
  • Tabletter til vandrensning
  • Solbriller til trek 

Drikkepenge

Drikkepenge på trekket er obligatorisk for alle turister. Adventuredk´s anbefaling er 150 USD til som fordeles til guider, bærere og kokke. Husk at medbringe drikkepenge i USD kontant, da der ikke kan benyttes kreditkort.

Højdesyge

En god fysisk form er en fordel, hvis du vil Everest basecamp, men er ikke et krav. Du skal være rask, når du skal op i højderne, er du forkølet eller har lungeproblemer, skal du ikke deltage. Højdesyge kan forekomme på trekket. Det er ekstremt vigtigt, at du giver din guide besked, hvis du mærker symptomer på højdesyge (f.eks kvalme, hovedpine). Højdesyge skal tages meget alvorligt. Vi kan desværre ikke refundere trek, som bliver afbrudt pga. højdesyge.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden

Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler

Fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum. Ingen tilmelingsfrist.

Tider og priser

Nepal Everest Base Camp

Aldersgruppe
Ankomst & hjemrejse

Vil du kombinere rejsen med andre rejser? Prøv evt. vores kombinationsværktøj

Dine valg

Nepal Everest Base Camp

Ankomst
Hjemrejse
Alder
Dage
Fra 20.990,-
Kun 1.500,- i depositum.