Sushi, samuraier og sneaber

13 dage
Mødested: Tokyo, Japan

Japan

Oplev Japan og kontrasterne mellem futuristiske storbyer og ældgamle traditioner. Fra Tokyos neonlys og travle gader til fredelige templer og sneklædte bjerglandskaber får I et unikt indblik i japansk kultur. I deltager i en sushi-workshop, besøger helligdomme, træner med en samuraimester og oplever de berømte sneaber i varme kilder. Rejsen fortsætter til Kyoto med den ikoniske bambusskov og de røde torii-porte, inden I overnatter i et traditionelt tempel. I Osaka venter stemningsfulde gadekøkkener og afslapning i en klassisk onsen.

Program for rejsen

Byrundtur i Tokyo

Oplev byens attraktioner og ikoniske stemning 

Sneaber

Se de verdenskendte sneaber i smukke bjerglandskaber

Overnatning i buddhistisk tempel

Bo i et over 1.000 år gammelt tempel

Fushimi Inaris Torii-porte

Besøg shintohelligdommen med tusindvis af røde porte

Samurai-sværdtræning

Lær at håndtere et ægte samuraisværd

Dag 1
Grupperejsen starter i Tokyo, Japan. Indkvartering og velkomst. Velkomstmiddag om aftenen (A)
Dag 2
Byrundtur i Japans hovedstad. Besøg Senso-Ji Temple & Meiji Shrine og oplev trafikken i Shibuya Crossing, verdens travleste fodgængerfelt. Oplev nattelivet i Shinjuku. Fælles velkomstmiddag (M)
Dag 3
I lærer at lave sushi fra bunden på et Sushi-kursus. I besøger bydelen Akihabara, også kendt som "Electric City". (M,F)
Dag 4
Transfer til Nagano med Shinkansen-toget, der kører op mod 300 km/t. I prøver den ældgamle origami teknik. Overnatning på Ryokan - traditionel japansk kro. (M)
Dag 5
I laver jeres egne soba nudler og nyder dem til frokost. Oplev de kendte sneaber og Shiga Kogen Nationalpark. (M,F)
Dag 6
Transfer med Shinkansen-toget til Hakone. (M)
Dag 7
I oplever Hakone fra svævebane og et piratskib, med udsigt til Mount Fuji. Transfer til Osaka, hvor I spiser aftensmad sammen. (M,A)
Dag 8
I besøger Osaka Castle og lærer om de kendte samurai-krigere og den japanske historie. (M)
Dag 9
Overnatning i et 1.000 år gammelt buddhistisk tempel. Her skal I meditere, smage den traditionelle mad og besøge Japans største kirkegård. (M,A)
Dag 10
Oplev de buddhistiske munkes morgenbøn og ildceremoni. Transfer til Kyoto, Japans tidligere hovedstad. Gåtur til Gion, Kyotos geisha-distrikt (M)
Dag 11
Idag skal I besøge Arashiyama Bamboo Forest og Kinjaku-ji Golden Pavilion. (M)
Dag 12
Oplev de kendte Torii-porte ved shinto-helligdommen Fushimi-Inari. Lær at håndtere et traditionelt Samurai-sværd. Afskedsmiddag om aftenen. (M,A)
Dag 13

Rejsen slutter i Kyoto, Japan. (M)

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).

Rundrejse uge 1: Tokyo, sushi, Senso-Ji temple, sneaber, Shinkansen og neonlys

Rejsen starter i Japans pulserende hovedstad, Tokyo. Her skal I de næste tre dage opleve skyskrabere, farverige neonreklamer, historiske templer og hektiske gader. Første dag starter med et besøg ved Tokyos ældste buddhistiske tempel, Senso-Ji Temple. Det smukke tempel med sine rødlige farver er som taget ud fra en Disney-film. I fortsætter turen til Meiji Shrine, som er en populær men samtidig fredfyldt helligdom til minde om kejser Meiji.Herefter besøger I det ikoniske kvarter Harakuju, som er et vigtigt område for den japanske ungdomskultur. I oplever den ekstreme ungdomsmode og besøger de anderledes butikker. Tokyo er kendt for sine trafikerede gader, og derfor skal I naturligvis opleve Shibuya Crossing, der er verdens travleste lyskryds. Dagens afsluttes med et måltid mad og måske en drink på en af de små barer i Shinjuku. Næste dag skal  lære at rulle jeres egen sushi. Aftenen bruger I ved lysende Akihabara, hvor I kan slå hinanden i de klassiske arkadespil eller tage billeder til fotoalbummet i de japanske photobooths. Rejsen fortsætter med topfart videre til byen Nagano. I skal for første gang prøve at køre med det berømte tog ”Shinkansen”, der har en maxhastighed på op mod 300 km/t.Efter en smuk togtur gennem det japanske landskab når I hjertet af bjerglandsbyen, der er jeres hjem de næste par nætter. Her skal I smage den lokalbryggede Sake, der er en alkoholisk nationaldrik lavet på ris. Næste dag skal I op i bjergene og møde de berømte sneaber, der om vinteren bader i hotsprings for at holde sig varme. I tager på opdagelse i Shiga Kogen Nationalpark, som har de smukkeste udsigter uanset, hvornår på året man besøger den. Efter nogle naturskønne oplevelser i Nagano fortsætter rejsen til Hakone.

Rundrejse uge 2: Mount Fuji, samurai, munke, meditation, Fushimi-Inari og Kyoto

I oplever det flotte område ved Hakone via svævebane og med piratbåd. Hvis vejret tillader det, venter der de smukkeste syn til vulkanen Mount Fuji, der er et af Japans vartegn. Næste stop er Osaka, hvor I tager til området Dotonbori for at spise et lækkert måltid mad og feste i det vilde natteliv i neonlysenes skær. Den næste morgen kan I bruge på at slappe af eller shoppe i nogle af byens vilde butikker.Senere besøger I Osaka Castle, som blev bygget for over 400 år siden. Her lærer I om den japanske historie og Japans gamle krigere, samuraierne. Der venter jer en uforglemmelig og helt unik oplevelse, når I det næste døgn skal bo og overnatte i et 1000 år gammelt buddhistisk tempel i den fascinerende by Koyasan. Her vil munkene lære jer at meditere, og I får serveret traditionel japansk mad. Om aftenen vil I få en guidet tur på Japans største kirkegård. I står tidligt op, da der venter endnu en unik oplevelse.I oplever de buddhistiske munke udføre deres morgenbøn og ildceremoni, hvorefter de serverer jeres morgenmad. Sidste stop på rejsen er Japans tidligere kejserlige hovedstad, Kyoto. Velankommet til hostellet er der tid til afslapning, inden I skal ud at opleve byen by night. Vær sikker på at telefon eller kamera er opladt, for i dag skal I besøge nogle meget instagramable steder. I besøger Arashiyama Bamboo Forest, Temple of the Golden Pavilion og Gion, som er Kyotos smukke og mystiske Geisha-distrikt. På rejsens sidste dag skal I opleve Japans mest ikoniske shrine, Fushimi-Inari Shrine med sine tusindvis af røde søjler. Om eftermiddagen skal I lære, hvordan man bærer et traditionelt sværd af en Sensei, der stammer fra Samurai. Oplev finesserne med disse våben, når du finder din indre kriger frem og skærer gennem bambus. Efter en masse minderige oplevelser går turen tilbage til Danmark eller videre ud i verden.

Overnatning på rejsen

Det siger andre om rejsen

Japan var et møde med en inspirerende og farverig kultur samtidig med, at vi fik nogle af de smukkeste naturoplevelser.  
Anna Kristine Toft

Hvad er inkluderet?

  • Indkvartering alle nætter
  • 9 nætter på hostel
  • 2 nætter i Ryokan
  • 1 nat i tempel
  • 11 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 4 x aftensmad
  • Velkomstmiddag
  • Tokyo byrundtur
  • Ophold i Tokyo 
  • Besøg Senso-ji Temple og Meiji Shrine 
  • Oplev Shibuya Crossing, verdens travleste lyskryds
  • Rundtur i "Electric-City"
  • Oplev Harajuku & Yoyogi Park
  • Sushi-kursus
  • Togtur med Shinkansen Tokyo - Nagano
  • Oplev områderne Shinjuku & Shibuya
  • Ophold i Nagano
  • Bo på en traditionel japansk kro
  • Bad i en onsen (varm kílde) 
  • Lav dine egne Soba-nudler
  • Oplev sneaberne i Jigokudani 
  • Besøg smukke bjerglandskaber
  • Oplev Shiga Kogen Nationalpark
  • Kabelbane til Mount Fujis udkigspunkt
  • Togtur med Shinkansen Nagano – Hakone
  • Ophold i Hakone
  • Sejltur på Ashi-søen i piratskib
  • Ophold i Osaka
  • Besøg Osaka Castle
  • Overnat i et buddhistisk tempel 
  • Samurai-oplevelse
  • Meditation med munke
  • Aftentur på Japans største kirkegård
  • Oplev en morgenbøn og traditionel ildceremoni
  • Ophold i Kyoto
  • Oplev bambusskoven Arashiyama
  • Besøg Golden Pavilion
  • Besøg Geisha-distriktet Gion
  • Oplev Fushimi-Inari shrine
  • Origami experience
  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen
  • Vi planter 10 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis
  • Flybillet til Tokyo og retur fra Osaka (flyforslag fremsendes) 
  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tider & priser

Indlæser datoer...

Godt at vide før rejsen

Fly

Ankomst: Tokyo Internationale Lufthavn (HND)
Afrejse: Osaka Internationale Lufthavn (ITM) eller (KIX)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage toget fra lufthavnen til Tokyo centrum, det tager ca. 90 min. 

Mødested

Hostel i Tokyo. Adresse får du før afrejse.

På hjemrejsedagen bor du på hostel i Kyoto. Herfra kan du tage toget til lufthavnenen i Osaka, så det passer med din afrejse.

9 nætter på hostel
2 nætter i Ryokan 
1 nat i tempel

En Ryokan er en traditionel japansk kro hvor man sover på en madras på gulvet. I templet overnatter man på en madras på gulvet. 

Et hostel er enkel indkvartering med flersengsværelser, fælles bad og køkken. Dog vil de fleste steder have eget toilet og bad.

Når du bor på hotel i Japan, kan du forvente en klassisk continental morgenmad. Her serveres der som regel kaffe eller te, brød med marmelade, smør og sæsonens frugt – en let og velsmagende start på dagen.

Et højdepunkt på turen er et autentisk sushi-kursus, hvor du lærer at rulle din egen sushi under vejledning af en lokal ekspert. Du får naturligvis også mulighed for at smage dine egne kreationer, hvilket gør oplevelsen både lærerig og lækker.

Rejsen inkluderer også en overnatning i et traditionelt buddhistisk tempel, hvor du får serveret lokale japanske retter – ofte vegetariske og baseret på Zen-principper. Her får du også mulighed for at smage den lokale risvin, Sake, i rolige og autentiske omgivelser.

Når du spiser for egen regning, får du rig mulighed for at udforske det verdenskendte japanske køkken. Uanset om du besøger street food-markeder, små izakaya-barer eller Michelin-restauranter, er der masser af smagsoplevelser i vente.

Retter du bør smage:

  • Sushi og sashimi – friske råvarer og æstetik i verdensklasse
  • Tempura – let panerede og friterede grøntsager eller skaldyr
  • Ramen – nudelsuppe med umamirig bouillon og toppings
  • Kobe-oksekød – eksklusivt og marmoreret kød med intens smag
  • Ris, nudler og sojabønner – basis i mange traditionelle retter

Drikkevarer du bør smage:

  • Sake (risvin) - Den mest ikoniske japanske alkohol – serveres både varm og kold.
  • Green tea (matcha og sencha) - Grøn te er en del af hverdagen i Japan.
  • Shochu - En destilleret spiritus lavet af søde kartofler, ris eller byg
  • Japansk øl (Asahi, Sapporo, Kirin) - Let, forfriskende øl, ideel til sushi og ramen
  • Ramune - En boblende sodavand kendt for sin ikoniske glasflaske.
  • Miso-suppe som drik - Ikke en klassisk drik, men serveres ofte i kop og drikkes som forret eller morgenmad.

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

90 dages visum fås ved ankomst. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du kan selv bestemme, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert på denne rejse, idet der kan forventes et minimum af transport af egen bagage, når først du når frem til dit rejsemål. Læs mere om valg af rygsæk her.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • Varm jakke (November - Marts)
  • Skiundertøj (November - Marts)
  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk. afhængig af sæson )
  • Bukser (ca. 1-3 par afhængig af sæson) 
  • Shorts (ca. 2-5 par) (April - Oktober)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Regnjakke/regnslag
  • Sneakers/løbesko da i går mange km 
  • Sandaler/klipklapper (April - Oktober)
  • Vinterstøvler (November - Marts)

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj på rejsen. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

***

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Håndklæder vil være tilgængelig på overnatningsstederne  
  • Multiadapter

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Powerbank

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray

 

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Tryghed

Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden

Lokale guider

Du rejser med eksperter, der kender sprog, kultur og skjulte perler

Fleksibilitet

Sikr din plads for kun 1.500 kr. i depositum. Ingen tilmelingsfrist.

Tider og priser

Japan

Aldersgruppe
Ankomst & hjemrejse

Vil du kombinere rejsen med andre rejser? Prøv evt. vores kombinationsværktøj

Dine valg

Japan

Ankomst
Hjemrejse
Alder
Dage
Fra 19.990,-
Kun 1.500,- i depositum.