Tryghed
Vi yder altid 24/7-nødsupport og er medlem af Rejsegarantifonden
Grupperejsen starter ved foden af Kilimanjaro, hvor I bruger seks uforglemmelige dage på at bestige Afrikas højeste bjerg. Turen til toppen er udfordrende, men udsigten og fællesskabet gør det hele værd. Efter bestigningen venter safari i hjertet af Tanzania, hvor I spotter løver, elefanter og giraffer på den åbne savanne. I kommer også helt tæt på kulturen, når I besøger Hadzabe-stammen og de farverige Maasai'er, der byder jer velkommen i deres landsbyer og deler deres traditioner.
Trek til Afrikas højeste punkt, Uhuru Peak, gennem regnskov, højland og gletsjerlandskaber
Spot næsehorn, løver, zebraer og elefanter i et af Afrikas mest unikke naturområder
Oplev store flokke af vilde dyr og Afrikas ikoniske savannelandskab
Besøg Masaifolket og Hadzabe-stammen og lær om deres kultur
Nyd aftener i naturen omgivet af Afrikas vilde landskaber
Tid til at tage afsked med Tanzania, din guide og dine rejsekammerater. (M)
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Jeres grupperejse starter i Moshi, hvor I bliver taget imod af jeres lokale guide og tjekker ind på hotellet. Her er der tid til at lande, slappe af ved poolen og lære hinanden at kende. Dagen efter gennemgår I udstyr og får briefing om den forestående bestigning. I løbet af de næste dage bevæger I jer stille og roligt op gennem regnskov, åbne landskaber og barske bjergsider. I sover i telte under stjernerne og støtter hinanden hele vejen. Hver dag byder på nye højder, nye udsigter og en stærkere følelse af fællesskab. Midt om natten, på topdagen, begynder I opstigningen mod Uhuru Peak. Det er hårdt. Det er koldt. Men når I står sammen på toppen af Afrika i 5.895 meters højde, glemmer I alt andet. Efter topdagen går I ned igen og jeres trekkingteam runder af med sang og dans. I har en velfortjent fridag i Moshi, hvor I kan vælge at besøge et vandfald og besøge en kaffeplantage – eller I kan bare slappe af.
Nu begynder næste del af rejsen – og den er lige så vild. I pakker rygsækken og sætter kurs mod den afrikanske savanne. Første stop er Ngorongoro-krateret, hvor I kører gennem et frodigt vulkansk krater hvor I har mulighed for at spotte løver, næsehorn, zebraer og elefanter. I fortsætter mod Serengeti National Park, hvor I tilbringer flere dage med safari i jeres jeeps. I står tidligt op og ser solen stå op over savannen, spotter rovdyr og følger dyreflokke gennem det ikoniske landskab. Undervejs møder I masaierne, et af Østafrikas mest kendte stammefolk. I oplever deres dans, ser hvordan de bor, og får indblik i deres traditionelle levevis. Det bliver ikke mere autentisk. Rejsen rundes af ved Lake Eyasi, hvor I tilbringer tid med Hadzabe-stammen – nogle af de sidste ægte jæger-samlere i verden. I prøver bueskydning, øver jer i Hadza-sprog og mærker en livsstil, som nærmest er forsvundet. Til sidst vender I tilbage til Moshi, hvor I kan slappe af ved poolen inden hjemrejsen.
Indlæser datoer...
Ankomst og afrejse: Kilimanjaro Internationale Lufthavn (JRO).
Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.
Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Moshi, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.
Hotel i Moshi. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på samme hotel i Moshi. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen eller købe transfer gennem vores partner.
5 nætter på hotel med pool.
9 nætter i telt.
Du bor i delt dobbeltværelse/telt.
Teltovernatning er i ”camps” hvor der på safari er adgang til toilet og bad. Telt og liggeunderlag er inkluderet i rejsen, du skal ikke selv medbringe.
Morgenmaden på turen er et mix af velkendte favoritter som french toast, æg, pandekager, muffins, müesli, frisk frugt og yoghurt. Menuen varierer dag for dag, så der er altid lidt nyt at glæde sig til.
Frokosten kan f.eks. være hamburgers, sandwich, kebab eller pizza – ofte med frisk frugt som tilbehør.
Aftensmaden består tit af grillet kød og grøntsager, nogle gange tilberedt over bål, hvilket giver en ekstra autentisk smag. Andre dage kan det være stegte ris med kylling eller svinekød, eller en klassisk spaghetti bolognese – næsten altid serveret med frisk salat.
Når du er på trekking, er måltiderne mere simple, men stadig nærende. Frokost og aftensmad består typisk af ris, kartofler eller pasta kombineret med grøntsager og kød. Efter en lang dag på vandrestierne er der ofte små eftermiddagssnacks til at give ekstra energi.
Det tanzanianske køkken varierer fra region til region. Ved kysten og på Zanzibar er maden generelt mere krydret og stærk end i resten af landet.
Klimaet sætter visse begrænsninger for dyrkning, men ris, bønner og majs er faste bestanddele i kosten. Den mest kendte ret er Ugali – en fast majsgrød, ofte serveret med grillet kød og chapati-brød. Andre populære retter og snacks er kebab, samosa og risbrød.
Retter du bør smage:
Drikkevarer du bør smage:
Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk
Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.
Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.
Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser
Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.
Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.
Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.
***
Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.
Disse aktiviteter udbydes ikke af Adventuredk, hvorfor Adventuredk ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.
Drikkepenge på Kilimanjaro og safarien er obligatorisk for alle turister. Adventuredk´s forventning er 250 USD til Kilimanjaro trekket som fordeles til guide, bærer og kok. På safari forventes 65 USD som fordeles til guide, chauffør og kok. Husk at medbringe drikkepenge i kontant, da der ikke kan benyttes kreditkort.
En god fysisk form er en fordel, hvis du vil bestige Kilimanjaro i Tanzania, men er ikke et krav. Du skal være rask, når du skal op i højderne, er du forkølet eller har lungeproblemer, skal du ikke deltage. Højdesyge kan forekomme på Kilimanjaro trek. Det er ekstremt vigtigt, at du giver din guide besked, hvis du mærker symptomer på højdesyge (f.eks kvalme, hovedpine). Højdesyge skal tages meget alvorligt. Vi kan desværre ikke refundere trek, som bliver afbrudt pga. højdesyge.
Tanzania har forbud mod plastikposer. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at indføre, bære og sælge plastikposer. Har I f.eks. poser med fra taxfree, skal plastikposen efterlades i flyveren.
Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.