Carolines Serengeti

Skrevet af: Caroline Sølvsten Jensen - Tanzania & Zanzibar 1. august til 15. august 2018 - carolinesrejse.com

Serengeti er en meget stor nationalpark i det nordlige Tanzania, der er kendt som et af de bedste steder at tage på safari i verden. Den er ikke indhegnet eller kontrolleret, så dyrene lever et 100% frit liv med minimal påvirkning af mennesker. Vi har haft to overnatninger i telt midt inde i parken og har brugt dagene på at køre rundt og se alt hvad ”Mother Nature” har at byde på.

Hele dyrekongeriet
Vi kom forbi elefanter, spisende løver og løbende giraffer (det er ikke ligefrem elegant). Serengeti er enormt stor, men der er så mange dyr, at man ikke kører længe inden de næste, dukker hovedet frem. Især zebraerne er bedøvende ligeglade med jeepen og kan godt finde på at stille sig ind foran, så vi ikke kan komme forbi.

Geparder
Vi har uden tvivl haft de bedste oplevelser med geparderne. Vi stod tidligt op den første morgen for at køre ud til det sted, hvor vores guide mente, at geparderne holdte til. Rigtig nok - en mor gepard med sine fem bedårende unger trådte frem på en klippetop. Vi blev ved familien i næsten en time, og til sidst blev ungerne for nysgerrige og kom helt op til bilen. Senere på dagen kom vi forbi en han gepard, der lå og solede sig. Lige inden vi skulle til at køre, rejste han sig op og spurtede efter en flok gazeller. Geparden er verdens hurtigste dyr, så ikke overraskende fangede han en gazelle for øjnene af os. Geparder er nødt til at køle ned efter en spurt, så han havde ikke tid til at slå gazellebabyen ihjel med det samme, der lå og skreg. Line havde en fest, og jeg skulle passe på ikke at kaste op. Hver sin smag vel ;)

Hippo pool
Det eneste sted vi måtte stige ud af bilen, var ved flodhestene. Det giver ikke umiddelbart nogen mening, når flodheste er et af de farligste dyr i Serengeti, men som vores guide fortalte, er de kun farlige, hvis man hopper ned i vandet til dem. De er meget territorie beskyttende, og der har været flere uheld, hvor de har dræbt børn der ville lege i vandkanten. Så længe man selv er på land, og de er i vandet, er de overraskende fredelige.

Jeg kan ikke lide hyæner
Og nu skal jeg forklare hvorfor. Den sidste nat vi sov i campen, skulle pigerne og jeg på toilet inden sengetid. Lige da vi kom ud fra skuret, kunne man høre noget røre på sig, og med lommelygten på hovedet kunne vi se en hyæne stå godt tre meter fra os. Vores guide har fortalt, at man skal holde øjenkontakt og langsom bakke væk. Vi skreg i vildens sky og spurtede ind i teltet. Hillary var ikke stolt. Kort efter kom der flere hyæner og angreb en Buffalo, der også var i nærheden af campen. Hyæner slår ikke dyret ihjel med det samme, da de æder det imens det lever. I 2 timer skreg buffaloen af smerte, indtil hyænerne endelig havde spist langt nok ind til organerne. De griner kun når de spiser, så det gjorde ikke situationen mere behagelig. Så ja, dem kan jeg altså ikke lide.

Læs mere om grupperejser.