Los Llanos
Joakims blog: www.joakimivenezuela.blogspot.com
Los Llanos efter moerkets frembrud er man noedt til at opleve paa egen haand for virkelig at fatte dets skoenhed. Den foerste aften var det vanskeligt at holde fokus paa kajmanerne, for maanen var langt fra det eneste der lyste natten op. Et helt hav, bogstaveligt talt, af ildfluer satte ild til de kolossale graesmarker omkring os og dannede et fint spejl af den stjernespaekkede himmel, saadan saa himmel og jord naermest gik i eet - saadan var det HVER aften, og det er UMULIGT at tage et godt billede af.
Der blev ogsaa disket op med nogle laekre solnedgange, hvilket var lidt lettere at fotografere (tjek facebook for en masse billeder)
Dagstimerne fik vi til at gaa med at fange anakondaer (tunge baester) storre kajmaner, fiske piratfisk (fangede 2, smagte fremragende, og koedet skulle ifoelge de lokale virke paa kroppen ligesom viagra goer, saa om aftenen var der fest:P) ride paa heste (satme vildt bare at blive placeret paa en hest, hvorefter den ansvarlige cowboy med et lunkent smil pludselig raaber "HOPA!!" og klasker din hest i roeven, hvorefter den galloperer afsted for fuldt droen! Og jeg har sgu ikke redet foer:P) hvilket var saerlig skaegt. Den sidste dag var vi paa en baadtur hvor vi saa kaempeoddere, flodsvin, matamata'er (en temmelig maerkelig skildpadde), et vaeld af fugle, og floddelfiner hvis tilstedevaerelse gjorde at vi kunne hoppe i og svoaemme uden for fare (delfinerne skraemte alle kajmaner og piratfisk og den slags bort),
Saa glemte jeg lige at fortaelle at jeg faktisk fangede en kajman med de bare naever paa tredjedagen. Den kaempede en brav kamp, og fik faktisk ogsaa bidt mig efter jeg uden held forsoegte at faa styr paa dens hoved. Fik saa fat i den igen bagefter - det var en spaendende dyst:)
Campen
Kristoffer og Helens blog: www.travelmarket.dk/travellog/kristofferoghelen/sydamerika/journals
Puha en lang tur herover - kl 07.05 soendag morgen floej vi fra Kastrup. Inden da havde vi moedtes med de andre vi skulle tilbringe de to foerste mdr. i venezuela med, og med det samme fandt vi ud af at snakke med hinanden, og Kristoffer og jeg kiggede paa hinanden i flyet og sagde "det bliver saa godt det her!" Vi ankom til venezuela kl 21 soendag aften og skulle koere i pisregnvejr i 5 timer til campen.. Her fik vi velkomstdrinks og saa var det i seng - i haengekoejer :) Mandag slappede vi af i campen og tirsdag tog vi ud til en oe lige uden for chichi. Det var fuldstaendig som man forstiller sig en caribisk oe - kridhvide strande, gennemsigtigt blaat vand, palmer og eksotiske fisk. Vi snorklede ude i raevet, hvor man svoemmede rundt med fiskene. Da vi skulle hjem sejlede vi igennem de vildest boeljer saa vi troede enden var naer. Men her sidder vi altsaa paa en netcafe efter en veloverstaaet vollyballkamp paa stranden.
Vi har det super godt og de er allesammen saa soede! Vi ses senere - Hasta luego! Kristoffer og Helen
Los Llanos
Kathrines blog: www.blogs.kilroytravels.dk/kathseventyr/blog
Saa er jeg tilbage fra Los llanos! Vi kom hjem fra igaar, traette efter en lang koeretur. Men HOLD DA OP nogle oplevelser vi har haft derude paa savannen!! Vi boede hos en cowboy-familie, hvor moren Rosa lavede mad til os. Vi sov i smaa haengekoejer i hytter og havde udendoersbad med froeer, edderkopper, myrer, myg, tusindben osv. saa der blev tjekket toiletter inden man vovede sig derind :D! En rigtig udendoers, primitov camp, hvor elektriciteten ikke altid fungerede og kun fra solen gik ned til vi gik i seng. Vi koerte i 12 timer for at naa dertil og kom frem til et rigtig "oerken"-lignende landskab med stoev, grusveje og kvaeg, grise og heste paa alle marker!
Den foerste dag efter ankomsten (onsdag d. 20.) var vi ude at ride om morgenen, en rigtig laekker frisk tur. hestenene blev fanget ind om morgenen med lasso, i bedste cowboystil! Vi saa 2 krokodiller paa turen, rigtig taet paa, som var ved at angribe vores hunde! Efter rideturen og frokost tog vi paa anakondajagt! Vi ledte med pinde i vandkanten med vand til knaerne - vi fik selvfoelgelig at vide paa forhand at vandet var fyldt med alle mulige underlige fisk, rogger med kaempe pigge osv, saa vi skulle passe paa hvor vi traedte! Efter ca. en halv times soegning var der "bid" - en mindre anakonda paa 2,5 meter. De kan blive op til 9 meter. Vores guide Range hev den op paa land i halen og kastede sig derefter ned over den og greb den ved hovedet - det saa helt vildt ud, som han frygtloes bare sprang paa et helt vildt dyr, der faktisk kan spise et menneske! Vi proevede at holde den om halsen - i kan se billederne :)
Orinoco Delta
Sarahs blog: sarah-in-venezuela.blogspot.com
They next day we had to go 8 kms in the kayaks to an indian camp which by Eventure is called "Mama's Camp" because Rene (one of the founders) lived there for a long time and the woman became like a mother. We spent two days in mama's camp and got to talk to the kids a lot as we got to teach them english one day. It was great fun, but a scary experience as well as many of them did not recognize the alphabet in Spanish! I must admit that the kids were adorable though, and so eager to learn! :)
When we headed out from Mama's Camp we left in the boat and sailed for about 3-4 hours to a city in which the cars were parked safely. Then we drove for a while and got to a place called Bruno's Camp. The special thing about Bruno's Camp is that it marks the transition from the Delta trip to the Gran Sabana trip.
Fra Gran Sabana
Endlig kom dagen, hvor vi skulle op ad Roraima. Vi havde pakket vores store rygsaek og havde faaet styr paa madrationerne og havde delt dem ud imellem os. I starten var det bare bakket landskab og den forste dag gik vi 12 km, og vi matte bl.a. krydse to floder. Vi sov i telte under hele turen, og en af dagene var det ret koldt, specielt oppe paa toppen, hvor vi matte have hue og vanter paa. Vi kom op paa toppen paa 3. dagen og det var virkelig en dejlig folelse. Den sidste dag var hardest, da det var der vi gik op ad selve bjerget. Vi var tidligt oppe paa bjerget, men vi slappede af resten af dagen og gik kun ud til kanten for at tage billeder. Naeste dag gik vi en tur oppe paa bjerget, der er 10 kvadratkilometer oppe paa toppen, saa man kan nemt fare vild. Vi gik i lidt over en time, og kom til et smukt sted hvor der var krystaler, og ude ved kanten kunne man se til Brasilien og hvor der var vand vi kunne bade i. Naeste morgen skulle vi ned igen. Jeg lob naermest hele vejen, det v ar en vild oplevelse og egentlig utroligt at der ikke skete noget, men det var skidesjovt. Da vi endelig var tilbage hvor vi startede fejrede vi vores tur med champagne ol og lyden af 'We are the champions'. Vi korte i et par timer til Santa Elena, hvor vi boede paa et posada. Naeste dag tog vi en smuttur til Brasilien hvor vi kunne handle lidt.
