Tibet
Helles blog: www.hellesasiaadventure.blogspot.com
Saa kom dagen hvor vi tog til Tibet... Eller ikke... For efter at vaere kommet til lufthavnen igen igennem den sindsyge trafik i Kathmandu, og efter at ha vaeret igennem de tusinder af koer med check in og baggage og pas tjek, og efter at have ventet i 3 timer paa flyafgang, saa poppede det op paa skaermen at vores fly var aflyst.... Hmm.. saa sad vi der, indtil nogle soede mennesker fra China air transporterede os hen paa Kathmandu's dyreste og fornemmeste hotel for en overnatning, de betalte frokost, aftensmad og morgenmad og det var virkelig lukus.. Saa det skal de ha ros for.. Naeste morgen lykkedes det os saa at komme med flyvet, og det betoed jo at vi fik dobbelt op af stempler i passet, ikke daarligt.. :)
Elefantsafari
Lykkes blog: www.lykkewange.blogspot.com/
Om eftermiddagen tog vi paa elefantsafari. Jeg sad sammen med Helle, Maja og Anders og vi havde det noget saa sjovt oppe i den kurv. Hver gang vi saa et dyr sku vi slaa hinanden i hovedet, for man skal jo ikke larme og skraemme dem vaek, det gjorde vi tilgengaeld med vores vilde latter. Vi var dog saa heldige at se et naesehorn taetpaa som den eneste elefant for vores gruppe. Vi var ca. 10 m. fra den, saa det var fedt!
Pokara og Last Resort..
Kristines blog: www.kristinedyhr.blogspot.com
I Pokhara var vi ude og sejle i kajak paa Pewa. Det var faktisk rigtig sjovt, og der var en fantastisk udsigt fra soeen. Vi sejlede ind og fik frokost ved breden og noed ellers det fantastiske solskin, som Pokhara heldigvis har en masse af. Dagen efter var jeg ude med et par piger fra gruppen og undersoege lidt mere end bare backpackerdelen af Pokhara. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi gik over til et vandfald kaldet Devi (Devin's) vandfald og bagefter til Tashi-ling, som er tibetansk bydel, hvor der ligger en hule: Maha Devi Gupteswar. Hulen var underjordisk, og da man kom til enden af hulen, var der saa et meget flot vandfald. Efter smaa 4 dage i Pokhara skulle vi videre til Kathmandu, hvor vi skulle sove en nat. D. 17. oktober tog vi saa til "the Last Resort", som paa trods af navnet paa ingen maade er som en gyser! "The Last Resort" ligger ved foden af Himalaya-bjergkaeden taet ved den tibetanske graense. Resortet er derfor omgivet er den flotteste natur, som virkelig kan tage vejret fra en! Der var en masse aktiviter, man kunne proeve. Saa jeg har baade faaet rapellet ned af flere vandfald, bungy jumpet og faaet massage! Ellers har vi bare ligget ude i liggestole paa graesplaenerne omgivet af kaempe sommerfugle og nydt solen. Dejligt!
Ved vejs ende..
Lunas blog: www.lunasrejse.blogspot.com
Saa er jeg saa smaat ved at vaere taet paa afslutningen af min rejse,og den tanke er foerst rigtigt blevet virkelig for mig, efter at jeglige har ringet og genbekraeftet min flybillet. Det er en maerkeligfoelelse at sidde med: savnet efter det derhjemme og uvisheden om, hvormeget jeg vil savne det herude, naar jeg endelig er tilbage i detkendte. Efter to fantastiske maaneder med ubeskriveligt mangeoplevelser, er jeg rustet for livet med dejlige minder. Alt detanderledes er blevet normalt, og jeg foeler mig ogsaa kendt og hjemmeher, naar jeg slentrer rundt i gaderne. Den anderledes luft bemaerkerjeg slet ikke, og jeg nyder duftene fra de mange resteauranter/maerkelige bikse, de hundredevis af bazarer med parfumer, krydderier,frugt og friskskaarne blomster, blandet med dieselosen og lugten afkoeer og affald. Det er en maerkelig, men ikke laengere ubehageligduft/ lugt, som jeg ved, at jeg vil savne.
Bhaktapur
Cathrines blog: www.cathrine-nepal.blogspot.com
Bhaktapur er en smuk og meget gammel by. Gaderne er meget smalle og delokale maend sidder og laeser avis paa hjoernet, mens kvinderne vaskertoej i baljerne og boernene loeber legende rundt. Vi gik rundt ibydelen og det foregaar i 1400 meters hoejde, saa kunne godt maerkevejrtraekningen var mere svaer end normalt. Der er ingen biler iBhaktapur, saa maaske noed jeg det derfor saa meget, da man ellersaltid bliver dyttet af, naar man gaar paa gaden, fordi motorcykler,biler og cykeltaxaer kaemper om at komme foerst.
Kathmandu og trekking
Lærkes blog: www.laerkeblog.blogspot.com/
Ja, saa er jeg endelig ankommet til kathmandu ! Der er saa mangeindtryk, at det er svaert at beskrive. De bliver kastet i hovedet paadig som konfetti, farvestraalende og kaotisk. Vi bor paa 4 stjernethotel(efter nepalesisk standard)...Stroemmen kommer og gaar , ligesommobildaekningen. Den ene dag virker det ene toilet, den anden dag detandet osv...
Alt i alt er det er spaendene land paa alle maader, jeg vil oploadebilleder ved lejlighed og skrive mere, for der er bare saa meget atfortaelle!
Siden jeg sidstskrev, er der sket en hel del ! Vores Chepang Hill trekking var heltfantastisk ! Jeg oplevede en hel anden side af Nepal, en side med smuknatur, smukke folkefaerd og et utroligt indblik i kulturen. Udover os18 i gruppen havde vi en del baerere, guider, koekkenfolk osv,sammenlagt ca. 50 mennesker i alt ! Servicen var helt fantastisk, viblv vaekket hver morgen af den blideste nepalesiske stemme og the samtet vaskefad med varmt vand ! Udsigten var lige overvaeldende hvereneste gang man kiggede ud i landskabet, og opvejede sveden, sure taeerog varmen!
Børnehjemmet
Mortens blog: www.travellog.dk/morteninepal07
Heysan. Har nu vaeret igang paa boernehjemmet i 2 uger og det er superfedt. Vi bor ca. 12 km. fra Kathmandu centrum ved noget der hedderBouddha hos familen som staar for boernehjemmet. De har et rigtig flothus og der er masser af liv maa man sige. Der er 4 spaedboern og en delandre mindre unger som dog kan passe sig selv. Selve boernehjemmetligger ca. 45 min. gang fra huset vi sover i. Vi staar op kl. 05.30,gaar ind til boernehjemmet saa vi er der kl. 07.00. Saa hjaelper viboernene med lektier og kl. 08.00 faar vi alle dalbhat, herefterhjaelper vi dem i skoleuniformerne saa de er nydelig til kl. 09.00 hvorde skal moede i skole. Saa gaar vi paa cafe eller hvad vi finder paa.For naar boernene er sendt i skole skal vi egentlig kun passespaedboernene hjemme i huset, men ikke det sjoveste at goere en heldag! Saa vi tager oftest tilbage ved 13.00 tiden. Personligt er jeg doglidt ked af, vi ikke har mere tid med boernene paa boernehjemmet, dadet ligesom var det jeg havde sat naesen op efter. Men heldigvis er dernu igen festival (den anden stoerste i Nepal), startende fra i dag(den. 7 nov.) og 5 dage frem, saa de er paa boernehjemmet hele dagen ogvi har dermed mere tid sammen med dem. To andre danske piger er paasamme boernehjem som det vi er paa og de har vaeret gode til at saetteos ind i tingene. De foerste dage var dog ikke helt almindelige pga.der var en 15 dages lang festival, saa boernene var ikke i skole oghverdagen var derfor anderledes. Paa boernehjemmet er der ca. 50 boern,dog svaert at sige praecist. Da vi foerste gang traadte indenfor portenkom der en lille knaegt og krammede mit ben, han er rigtig soed ogelsker kontakt, det er tydeligt der er mange som har brug for kantaktog opmaerksomhed. Andre er mere generte og tilbageholdende, men medtiden bloeder de op. Og hvad der er mest vigtigt; de elsker fodbold. Vifaar spillet en del fodbold og der bliver virkelig gaet til den i denlille gaard paa boernehjemmet.
