Laos' og Myanmars historie – kort fortalt
Laos bestod i mange århundreder af en række mindre, stridende kongeriger, hvoraf Lang Xang (millioner elefanters land) var det største.
Landet var i en kort periode under Thailandsk herredømme, der dog måtte overgive det til Fransk Indokina sidst i 1800-tallet. Omkring anden verdenskrig var Japan herre i en periode indtil Laos fik sin endelige selvstændighed fra Frankrig i 1954. Herefter har der været interne kampe mellem kommunister, monarkister og højreorienterede. Kommunisterne vandt og har styret Laos siden 1975. I 1980’erne var Laos besat af nabolandet Vietnam, og under Vietnamkrigen blev landet bombet så kraftigt af USA, at det endte som historiens mest bombede land. Landet blev først åbnet op for turister i 1988.
Myanmar
Buddhismen indførtes omkring 500 e.kr fra Indien med pyufolket. Både mahayana- og theravadabuddhismen kom til at betyde meget i landet. Man byggede klostre og pagoder, og i dag har buddhismen fortsat stor indflydelse.
Myanmar har under britisk kolonistyre indtil 1948, hvor landet blev uafhængigt. Herefter var der mange opgør, og landet har siden 1962 været et militærstyre. I 1988 dannede Aung San Suu Kyi partiet National Forbund for Demokrati. Det blev enormt populært, men i juli 1989 blev hun sat i husarrest. I oktober 1991 modtog hun Nobels fredspris. Hun sidder fortsat i husarrest. I 1998 ændrede regimet landets officielle navn fra Burma til Myanmar og i 2005 blev hovedstaden flyttet fra Yangon til Pyinmana.
Befolkning
Laos har 5,9 millioner indbyggere.
Der bor 55 millioner i Myanmar, som er det største land i Sydøstasien.
Beliggenhed
Laos grænser op til Thailand, Cambodja, Vietnam, Kina og Myanmar. Myanmar grænser op til Bangladesh, Indian, Kina, Laos og Thailand. Se kort over Asien her
Klima
Temperaturen i Laos er høj hele året rundt. Dagtemperaturer er fra ca. 25-35 grader og lidt køligere om natten. Det bedste tidspunkt at besøge Laos på er fra november til februar. I de måneder regner det mindst, og det er ikke for varmt. I bjergene, blandt andet i Luang Prabang, er maj - juli som regel også behagelige. Regnsæsonen varer fra juli til oktober, hvor vejtransport kan blive problematisk.
Det bedste tidspunkt at rejse til Burma er fra oktober til maj, hvor der er tørt og en behagelig temperatur. Den årlige gennemsnitstemperatur er over 30 grader. Det regner mest fra juni til september.
Sprog
Laos: Lao, fransk og engelsk
Myanmar: burmesisk
Religion
I Laos & Myanmar er størstedelen af befolkningen buddhister, og buddhismen har stor indflydelse på befolkningen.
Visum
Der kræves visum til Laos og Myanmar. Visum til Laos købes ved indrejse. Visum til Thailand får man som dansk statsborger automatisk 30 dages visum ved indrejse.
Visum til Burma hjælper vi med. Det skal søges på forhånd. Man kan få visum til 28 dage.
Vaccination
Kontakt egen læge eller seruminstituttet senest 30 dage før afrejse. Husk at angive, at du rejser i kategori med rygsækrejsende. Vi anbefaler
www.rejsemedicin.dk i Århus og Odense samt
www.rejse-vaccinationer.dk i Hvidovre. Tjek altid priser, klinikken er ofte billigere end lægen. På klinikken får du også gode råd om beskyttelse mod myg, rejsediarré og andre sygdomme.
Valuta
Laos: Valuta hedder Kip. Thailand: Valuta hedder Baht. I de større byer i Laos og Cambodja er der hæveautomater til Visakort.
I Myanmar bruger de Kyat (udtales chaat)og man skal have kontanter med (US dollars), da der ikke er hæveautomater.
El
I de større byer i Laos & Thailand er der mobildækning. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Men tjek med dit selskab i Danmark inden afrejse. I Myanmar kan man ikke bruge sin mobil.
Mail
Der er små internetcaféer i de fleste større byer i Laos & Thailand. I Myanmar er der begrænset adgang til en lang række internetsider blandt andet hotmail og yahoo.
Tidsforskel
Når vi har sommertid her i Danmark er Laos og Thailand 5 timer foran os. I vintertiden er tidsforskellen + 6 timer.
Myanmar er + 4,5 om sommeren og 5,5 om vinteren.
Sikkerhed på rejsen
Der er en vigtig regel i Laos, altid at holde dig til veje og stier og lyt til en lokalkendt guide. Gå aldrig på egen hånd i øde områder eller rismarker. Der er stadig risiko for landminer i Laos. Men holder du dig til reglen, er der igen risiko som turist. Se rejsevejledningen om Laos, Myanmar og Thailand på
www.um.dk.
Hvad skal jeg have med?
Du får en komplet pakkeliste ved tilmelding.
Gode køb i Laos & Myanmar
Laos: Alt i silke og bomuld f.eks. tørklæder, tasker, pudebetræk. Guld og sølvsmykker.
Myanmar: Malerier, skåle, fade, lokalt håndværk i træ, sølv, sten, krydderier, tasker, jade og smykker.