Canopy

Sara og Julies blog: www.blogs.kilroytravels.dk/saraogjulie/home

Vi koerte en laaang bustur fra Tela til Copan, der ligger i bjergene. Vi skulle ud og proeve canopy, hvor der er 16 kabler man skal "svaeve" henover dem alle sammen - ifoert livrem og sele. Det var graenseoverskridende for os begge, men det var en kaempe oplevelse. Julie turde gaa skridtet videre og lave tricks paa et af kablerne. Der skulle hun vende med ryggen opad, armene ud til siden og lege superwoman (se billede). Det var en virkelig fed oplevelse og vi var glade for, at vi turde springe ud i det :) 

Utila

Tines blog: www.blogs.kilroytravels.dk/tinemikkelsen/home 

Lige nu er vi paa oeen Utila, som er en del af Bay Islands, og ligger nord for Honduras. Lige siden vi ankom mandag middag har vi haft teori og dykket for at faa vores dykkercertifikat. Saa tro det eller ej, saa har flere af os endnu ikke haft tid til at ligge paa stranden, og jeg er faktisk i tvivl om vi overhovedet naar det. Torsdag blev de foerste af os faerdige med dykkercertifikatet, saa vi kan nu kalde os Open Water Divers :) I gaar var vi saa ude paa to fun dives, som foelger med. Det var virkelig en stor oplevelse, for man taenker slet ikke over hvor mange maerkelig og flotte ting der er under vandets overflade naar man ikke har provet det. Derudover svoemmede en kaempe havskildpadde lige forbi os, og det var bare dagens hoejdepunkt. Den lallede bare lidt rundt og var bedoevende ligeglade med hvor taet vi kom paa den. Var bare aergligt at man ikke lige havde et kamera med. Flere af os har besluttet os for at vi vil gaa et skridt videre med dykkercertifikatet, og tage advanced som det hedder. Som Open Water diver maa man kun dykke ned til 18 meter, men med advanced maa man dykke ned til 30 meter. Derudover skal vi ogsaa have et natdyk, som vist nok er i aften, og saa skal vi dykke ned til et vrag. 

Punta Sal

Leas blog: www.lea.tordenoglynild.dk/

Det var en utrolig smuk ò. Vi gik af en sti igennem òen (ca. 20 min), hvor vi sà halvstore giftige aedderkopper og aber! Der var mange aber, og de var lige over hovedet pà os. Det var mega fedt! Da vi kom pà den anden side, stod bàdene klar til at sejle os til et andet sted pà òen. De stoppede ved et hul i klippen. Pludselig ràbte Mette fra den anden bàd: "Lea! Vi mà gerne svòmme igennem! Kommer du!". Hun taenkte, at hvis nogle var friske , var det mig, og det syntes jeg var ret fedt. Og hun havde selvfòlgelig ret ;) Sà vi svòmmede afsted og nogle andre fulgte efter. Der var meget stròm og en del krabber, men det var en fed oplevelse.

Spansk

Sabrinas blog: www.sabrina-honduras.blogspot.com/

Nu er spansk lektionerne begyndt og det betyder derfor en masse fritid til baade shopping, badning, strand ture og pige hygge. Det er bare alletiders. Min spansk laerer hedder Sherly og kan ogsaa engelsk. En normal dag forgaar somregel fra 14 til 18 paa baade spansk, engelsk og dansk. Saa efter 4 intense timer, er man godt oer i hovedet. Men jeg haenger stadig paa, selvom sprogfag aldrig bliver min favorit- men det har kan jeg se, jeg kan bruge til noget inden laenge, naar vi skal i gang med det frivillige arbejde.

Copan ruinerne

Sophies blog: www.sophie-moerch.blogspot.com/

Oplevelserne bliver bedre og bedre for hver dag der gaar. I gaar gik turen op i bjergene til af Copans smukke naturomraader. Dette idylliske sted boed paa badning i varme kilder. Vandet, som dalede ned fra bjergets sider, loeb ned i springvand og dannede saa steder, hvor man kunne sidde og nyde varmen og udsigten. Sikken en oplevelse. Efter et par timer stod det paa frokost hos en honduriansk familie, det var virkelig sjovt at opleve. De var utroglig gaestfri og man foelte sig enorm velkommen. Senere stod det paa canopy. Havde aldrig troet at jeg ville faa mig selv til at haenge i en linie 80 meter over jorden, naermest flyve ud i det blaa, se den mest smukke udsigt over Copan, og lave sjove triks med guiderne:) Imorges forlod vi Copan og er nu i en by ved navn Gracias. Her skal vi vaere i 2 naetter foer turen gaar mod Tela. I morgen skal vi paa trekking i en af Honduras store nationalparker.

Skriver igen snart.

Bay Islands, Utila.

Det er virkelig fantastisk. Solen skinner fra en skyfri himmel, her er over 30 grader, og jeg nyder hvert et øjeblik. For tre dage siden startede eventyret under havets overflade. Det er en helt anden verden man befinder sig i når man er under havet. I går var vi ude og dykke på 18 meters dybde, vi så smukke koralreve, fisk i forskellige farver, størrelser, og former, og meget af det smukke som befinder sig på havets bund. Det har virkelig været en stor oplevelse og nogle fantastiske dage her på øen. Øen er fyldt med backpackere, og selvfølgelig lokale som har bosat sig her. Øen er en kendt dykker ø, og det er hvad det handler om herude. Et lille spændende dykkerunivers. For et par dage siden forlod vi den skønne ø, Utila. Denne uge har været fantastisk og en helt utrolig oplevelse, både på land og under vand. Det er ikke sidste gang, jeg hopper i dykkerdragten, og tager paa eventyr under havets overflade. Vi stod tidligt op om morgenen og sejlede mod fastlandet igen. Sikke smukt at se solopgangen på havet og bare nyde udsigten.

Pico Bonito Nationalparken

Så gik turen mod La Ceiba, en lille by oppe ved bjergene. Vi ankom tidligt, og blev inlogeret i de hyggeligste hytter på bjerget, med den skøneste udsigt over landskabet og bjergene. Efter et lille hvil, drog vi mod floden, hvor vi skulle river rafte. Vi fik en smule undervisning inden vi blev kastet ud i det kraftfulde vand. Det var baade sjov, spændede og lille nervepirende. Vi sejlede langt op af floden, mødte forskellige udfordringer på vores vej, men havde også tid til at nyde naturen og den smukke udsigt. Vi stoppede midt på floden, fik frokost og lidt forfriskninger inden vi begav os videre ud på floden. Dagen efter gik turen til nationalparken Pico Bonito i La Ceiba. Vi trekkede gennem denne smukke park i 2 timer. Det var virkelig flot, og naturen var utrolig. Vi stødte på aber, og en masse sjove krybdyr, inden vi nåede op til det smukkeste vandfald jeg har set. Det var enormt stort, og ubeskrivelig flot. Vi stod længe bare og betragtede det, inden nogle af tøserne og jeg hoppede i vores bikinier og hoppede ud i vandfaldet. Det var en smuk, sjov og lidt kold oplevelse:) Men hele den hårde tur op af bjerget værd.